Browsed by
Kategori: Microcut.dk

Mere tid til Osaka!

Mere tid til Osaka!

For første gang i vores ferie har vi sovet længe. Vi stod op kl 9.30 og det har været tiltrængt at få sovet ud. Vi havde ikke lavet de vilde planer i dag, udover at skulle ind til et “aftensmarked” om aftenen og se flot belysning.

Udenfor er vejret blevet lidt “køligere”, dvs. 27 grader og lidt blæst, hvor vi hidtil har haft 30-35 graders varme. Det er nu meget rart ikke at skulle bade i sit eget sved alle dage. Det kan godt være at mange af vores billeder ser lidt grå og overskyede ud, men tro mig, det ER varmt. Og ja, 30 grader i Japan føles varmere end 30 grader i Danmark!

Vi er i dag taget tilbage til området fra gårsdagens tur til Osaka slottet, da vi var kommet forbi en del cafeer der bød på pandekager. Efter på bedste vis at have gået direkte ind på cafeen og sat os til rette (for det gør man jo i DK), blev vi pænt bedt om at gå ud på den anden side af bygningen, hvor der sad mennesker i kø for at komme ind – ups, det havde vi ikke lige set! Det er også en ting vi har lært, at man gør her. Sidder eller står i kø for at komme ind at spise på cafeer/restauranter. Og folk venter gerne over en time i kø for at komme ind på deres favoritsted.

Vores første morgen (hvis man stadig kan kalde det for morgen på det tidspunkt) med en stille og rolig gang ordentlig morgenmad. Pandekager med scrambled eggs og bacon – hvem nævnte noget om SUND morgenmad?!

Herefter gik turen til Shinsekai området med små hyggelige smalle gader med markedsstemning. I dette område ligger Osakas “Eiffeltårn”, kaldet “Tsutenkaku”, som vi også kom forbi.

På vejen stødte vi på et helligt sted, hvor vi lige skulle prøve ritualet med at give en mønt, ringe med klokken, bukke og klappe og bede om held og lykke. Og så var der sedlen man også kunne tage ved det hellige sted. Sedlen indeholder lykke eller knapt så god lykke. Jeg trak selvfølgelig sidstnævnte og efter gammel japansk skik, skal man binde sedlen op på en snor, for at det ikke går i opfyldelse (tror vi nok). Vi fandt dog et helligt sted mere (der var mange lige i det område) og så fik jeg lige gjort det igen (glemte at vaske hænder første gang – fy!), for skal dælme ikke have noget ulykke siddende på mig… bum!

Vi tog derefter hjem til hotellet for at hvile os til senere på aftenen, hvor vi skulle se Osakas oplyste gader.

Klokken blev 19 før vi nåede ind til “Dotonbori” – en kæmpe turistattraktion med oplyste reklameskilte og butikker og restauranter i massevis. Klokken 19… ja, det er ca. syv dage for sent, hvis man vil alle butikker og gågader igennem. Det var VANVITTIGT STORT! Vi havde regnet med, at et par timer og så var det meste set. Vi kunne have brugt MANGE dage for bare at se dette område med butikkerne. Fra den ene ende af en gade til den anden, var der butikker og mennesker, så langt at øjet rakte. For ikke at tale om alle sidegaderne til hovedgaden, som var ligeså lange!

New York City og London gågader – go home… jeg har aldrig set noget lignende eller større, som her i Osaka, Dotonbori! Ikke engang nogle af Tokyos områder, syntes at være så store. Måske fordi gaderne er så smalle og alt ligger så tæt? Måske er det stemningen? En ting er dog sikkert, at NÅR jeg kommer tilbage til Japan igen, så er Osaka helt sikkert en by der skal besøges igen, for holy moly… jeg har jeg kun set toppen af isbjerget.

Næste stop: Osaka!

Næste stop: Osaka!

Vi kunne sagtens have brugt meget mere tid til flere hiking ture i Kyoto, men vi har en aftale senere på vores rejse nær Fuji bjerget, som også skal passe. Det giver os lige et par dage til enten at blive i Kyoto eller se noget andet. Vi valgte at se Osaka. Lidt blandede følelser allerede at tage fra Kyoto – masser af hiking ture, men på den anden side begynder fødderne også at sige fra. Simones ben skal der også tænkes på, men det går egentlig fint med det, alt taget i betragtning.

Det tager ca. ½ times tid med toget fra Kyoto til Osaka. Jeg havde købt mig en fin sushibox til turen og havde masser af tid til at nyde den – hvis ikke lige det var fordi vi gik ind i den forkerte ende af toget og skulle gennem 30 vogne med alt vores oppakning! Så inden man næsten havde fået fundet sin plads i toget skulle vi af igen…

 

Vores hotel (ja, hotel ikke hostel!) ligger én station før Osaka station, kaldet Shin-Osaka station. Vi havde valgt et hotel der ligger tæt på stationen (ca. 10 min. gang). Hotellet virker lidt mere luksus i forhold til vores forrige ophold. Receptionisterne er uniformerede og der er en fornem foyer. Værelset er dog noget mindre end i Kyoto. Men fint er det.

Efter check-in på hotellet går turen til Osaka slottet. Ca. ½ time med toget og Osaka slottet ligger i gå-afstand fra stationen. Allerede mange hundrede meter før slottet, kan man se det ligge godt oppe i landskabet. Slottet er omgivet af vand og grønne områder og byder på meget historie. Man kan få lov at komme ind i slottet og se slottets museum og komme op i toppen og se den fantastiske udsigt ud over Osaka. Det gjorde vi og blev bestemt ikke skuffede.

Fødderne er igen ved at blive trætte og min fod måtte også lige have et vabelplaster på. Vi tog hjem til hotellet for at slappe lidt af, for vi har virkelig kørt på lige fra da vi ankom til Japan og til nu. Jeg fandt en okay japansk karry restaurant (mente jeg selv), som var planen vi skulle spise aftensmad på. Men selvfølgelig havde jeg fundet en kæde (for det er det åbenbart), som Simone har haft dårlige erfaringer med før. Heldigvis lå der ved siden af, en koreansk BBQ. Spontan beslutning og så sad vi derinde oppe ved disken med tre kokke bag den. Vi fik anbefalet en menu af kokken og vi spiste (åd) til vi ikke kunne mere, for der var riiiigeligt i den menu. Prismæssigt kan man heller ikke brokke sig over en stor koreansk BBQ menu + drikkevarer for under 500 kr – sammenlagt for os begge!

Nu vil vi slappe af på hotelværelset resten af aftenen, for i morgen venter en ny dag i Osaka.

PS: Jeg skal lige indstille aircondition uden vejledning på engelsk inden vi går i seng (#”?#&%¤$!):

Altid til tiden

Altid til tiden

Vi tager mod Kyoto. Knap så mange mennesker og alting i lidt mere moderat tempo. Vi er efterhånden blevet ret gode til at tage metroen rundt omkring i Tokyo, men nu går turen altså hastigt videre til Kyoto. Og med hastigt, mener jeg med over 300 km/t med Shinkansen, Japans “bullet train”. Når man i Japan skal med toget kl. 12.03, ja så kører toget præcis kl. 12.03 og ikke et sekund før eller efter. Jeg er generelt imponeret over japanernes effektivitet og indstilling til mange ting – ikke kun tog til tiden uden forsinkelser, men også f.eks. almen høflighed og 0 affald på gaden. Det kunne Danmark lære noget af! Men det er en hel anden historie og den gider Simone ikke have på sin blog ved jeg, så videre til Kyoto!

Jeg havde glædet mig utroligt meget til denne oplevelse, men må sige at jeg blev en lille smule skuffet, da man sidder så komfortabelt i toget med ingen rystelser, at det ikke føles som 300+ km/t. Dog blev man ikke skuffet over den natur som man blev mødt med på vejen. Her kunne man godt fornemme at man var på vej væk fra storbyen. Landskabet var fyldt med bjerge, som var tildækket af grønne skovområder.

Vi stod af på Kyoto Station og tog udfordringen op med fuld oppakning på gåben til vores næste overnatningssted guesthouse River East Nanajo. Vi overlevede den 20 minutters gåtur i 33 graders varme og svedskjolder på ryggen og fandt vores hostel.

I forhold til de to forrige steder vi indtil videre har været er dette ren luksus. Jeg må desværre ikke ligge billeder op pga. gæstehusets politik. I kan dog få en beskrivelse: Opgangen ligner lejligheder og vi har vores egen indgang til værelset. Værelset består af stort soveværelse med 2 senge, computer, spisebord og altan. Eget køkken og vaskemaskine. Badeværelset med karbad og med en lille fin detalje med et indbygget tv.

“Fushimi Inari-taisha” blev vores første seværdighed i Kyoto. Over 10.000 porte er stillet op på den 4 km lange tur man kan gå op til toppen (233 m). Det tager et par timer hver vej, men det er det hele værd. Fin udsigt over Kyoto på toppen og på vejen derop og en speciel oplevelse at gå mellem de mange porte hele vejen. Jo længere man kom op, des mere tyndede det sjovt også ud i menneskemængden. Så godt tip til andre besøgende: Vær tålmodig de første 100 m., for der myldrer det med mennesker!

En ny dag venter i morgen, så nu skal der plejes vabler og myggestik.

  • Man kan ikke klage over udsigten ved vores eftermiddagssnack
  • I dag skal vi p sightseeing omkring FujiSan og vi
  • Det blev et kort men smukt visit i Osaka Der
  • I dag har vi blandt andet set og vret oppe
  • Farvel og p gensyn til smukke Kyoto  Nu gr
  • Et smut forbi bamboo grove en impulsiv bestigning af Ogurasan