Browsed by
Kategori: Gæsteindlæg

Tokyo i fugleperspektiv

Tokyo i fugleperspektiv

Dagen i dag startede med en gang morgenmad på hotellet. Vi har flottet os denne gang og købt hotel med morgenmad inkluderet. Det er lidt mere lækkert end en gang yoghurt fra den lokale FamilyMart.

Vi gik hen til Ueno Park, som ligger lige ved siden af stationen, som vi bor tæt på. Parken er et stort område, som ligger midt imellem byens mange højhuse. Det minder om en slags “Central Park”, som den der ligger tilsvarende i New York City – bare i lidt mindre format. I parken finder man templer, gamle lanterner, mindesten, zoologisk have og stier med grønne beplantede områder.

Ved formiddagstid, når butikkerne så småt begynder at åbne, tog vi til Asakusa. Samme sted som vi havde gået og kigget på markeder, da vi første gang ankom til Tokyo. Vi havde set nogle souvenirs, som vi gerne vil have med hjem, så dem fik vi købt. Mange af gaderne havde vi været igennem før, men man finder altid nye sidegader, som man ikke har set og det er ikke de samme butikker som har åbnet hver gang. Nogle af butikkerne tror jeg holder åbnet på tidspunkter, som ejerne lige selv synes passer bedst.

Vi tog derefter til Akihabara – elektronikkens by. Her genså vi også nogle af de store elektronikbutikker. Vi fandt dog ikke noget vi ville have med hjem, da priserne stort set er de samme som i Danmark.

Resten af eftermiddagen fik vi til at gå i Shinjuku. Sidst vi så dette område gav vi det ikke rigtig en chance, da vi på dette tidspunkt ankom, hvor de fleste butikker begyndte at lukke. Men i dag kom vi i åbningstiden. Og vi fik rigtig mange timer til at gå at kigge på markeder og shoppingcentre. Det er som om, at Shinjuku er den lidt mere moderne del af Tokyo – hvert fald i forhold til Asakusa, som er præget meget mere af turister og de mange små gader med markeder.

Inden vi forlod Shinjuku, skulle vi lige have et kig ud over Tokyo – sådan oppefra. Sådan ca. 200 meter oppe. Vi tog hen til “Tokyo Metropolitan Government Building” i et af de to observationstårne. Man tager elevatoren op, 45 etager og så har man udsigten ud over hele byen der lyser op (vi så det om aftenen). Her går det op for en, hvor stor Tokyo egentlig er, for man kan se højhuse og lys fra vinduer, så langt øjet rækker. Jeg har det fint med flotte udsiger højt oppe, men jeg må dog indrømme, at jeg må have en lille smule højdeskræk, når det kommer til at gå helt hen til vinduet og kigge lodret ned!

Aftenen afsluttes med sen aftensmad på en italiensk restaurant i Ueno, få hundrede meter fra vores hotel, med pizza og risotto. Vi begynder så småt, at blive ramt af “ferien-er-snart-slut”-depressionen, men der er stadig en dag i morgen, hvor vi så må se hvad Tokyo har at byde på. Det kan kun blive godt.

Kan vi finde vej til Mibaru Beach?

Kan vi finde vej til Mibaru Beach?

Før vi ankom til Japan, havde vi bestilt SIM-kort til vores mobiltelefoner, så vi blandt andet kan finde vej til de steder vi skal hen. Det er langt hurtigere og nemmere via telefonens GPS end at gå med et fysisk kort i hånden. Men i dag udløb vores SIM-kort. Så fra morgenstunden gik vi hen til nærmeste turistinformation for at spørge til råds. Den flinke dame viste på et kort, hvor der fandtes en butik i Naha, hvor vi kunne købe et.

Vi fandt stedet og rigtigt nok havde de i elektronikbutikken, ude bag ved på lageret, et SIM-kort… som gælder i 30 dage og med alt for meget data, som vi ved vi ikke får brugt. Da vi har under en uge tilbage i Japan og prisen på kortet er ca. 500 kr. kommer nærigheden på i os og vi takker pænt nej-tak til kortet.

Det eneste sted vi er 100% sikker på, at der også findes SIM-kort, er lufthavnen. Så vi beslutter os at tage en taxi hen til lufthaven, som ligger ca. et kvarter fra hvor vi var. Vi ankommer til lufthavnen og finder hurtigt en automat med SIM-kort. Vi sætter kortet i telefonen og følger guiden. Ingen internet. Prøver igen. Stadig intet. Halvanden time senere (!) giver vi det et sidste forsøg – bare lige for sjov at skrive et kodeord, selvom der står i vejledningen, at det skal være “set-up not required”. Så virkede det! Amen…

Vi har efterhånden bøvlet med det l*** i mange timer, så det er allerede middag og vi havde planer om at tage på stranden. Vi nåede lige akkurat ikke en bus der passede, så vi havde lige halvanden time mere vi skulle få til at gå. Og det gøres selvfølgelig på bageriet lige uden for det busstoppested vi skulle på.

Bussen ankommer og vejret er med os i dag. Vi kører mod stranden Mibaru Beach, som ligger på den modsatte (østlige) side af Naha, hvor vi bor. Busturen tager ca. en times tid og slutningen af turen derhen giver lidt flashback til Mt. Fuji, med de snævre, bakkede veje og en bus der lyder som om den godt kunne trænge til en kærlig hånd.

Vi har de seneste par dage besøgt rigtig flotte strande, men det her må siges at være den flotteste af dem vi har besøgt. Klipper ude i vandet og ca. 1 km strand. Vandet var noget mere klart her og vandtemperaturen føltes også lidt varmere end de forrige strande vi havde været på. Man kan lidt sammenligne det med “lunkent” vand fra hanen og lufttemperaturen er næsten det samme som vandet. Vi lejede et sted med parasol og to liggestole og fik nogle skønne timer på stranden.

Ved 17-tiden pakker vi sammen og går op ad mod busstoppestedet. Det begynder at regne og vi får det obligatoriske “skyl”, når det endelig regner her. Perfekt timet, for vi var alligevel på vej hjem.

Hvis vi engang kommer tilbage til Okinawa igen – så overnatter vi nok nær denne fantastiske strand!

Blev vi ramt af tyfonen alligevel?

Blev vi ramt af tyfonen alligevel?

Efter nogle gode dage på markeder og museum, hvor vejret har været helt i top med solskin og 31 grader og svedskjolder på mave og ryg, så skulle vi da på stranden! Man kan da ikke have været på Okinawa, uden at have været på stranden med det krystalklare hav. Vi havde checket vejrudsigten i Naha dagen før og den sagde lidt regn om formiddagen, men ellers skulle det klare op til middag. Så vi tog afsted ved 10 tiden fra vores hotel ned mod busterminalen. Det småregnede en lille smule, hvilket egentligt er meget rart i denne varme. Selvom det regnede, så var temperaturen stadig 29 grader og stadig meget høj luftfugtighed.

Vi har valgt at tage på “Toyosaki Chura Sun Beach” – en af de længste strande på Okinawa og fået gode anmeldelser. Ved busstoppestedet i Naha, begyndte det at regne en del. Pyt, for vi har jo checket vejrudsigten i Naha og vi ved jo at det snart klarer op. Undervejs i bussen checker jeg lige vejrudsigten igen og der var åbenbart lige kommet en regnsky mere på, til området hvor vi skulle hen (Toyosaki). Da vi efterhånden nærmer os et storcenterlignende område, tæt på stranden hvor vi skal stå af, spørger jeg lige for en sikkerheds skyld buschaufføren, om det ikke godt nok er her vi skal stå af. “Lige ét stop mere” forklarer han på en blanding af japansk og tegnsprog.

Vi stiger af ved stoppestedet og så falder himlen ned. Præcis ligesom i film i lårfede stråler. Jeps, af alle dage, er dette dagen, hvor vi har valgt at tage på stranden. Og her stod vi så i silende regnvejr under Okinawas smalleste bustag (ca. en halv meter) uden paraplyer – de paraplyer vi så fornemt havde fået foræret dagen før… ja, dem havde vi selvfølgelig glemt i en bus! Området er i øvrigt et “shoppingcenter”-lignende sted, så butikkerne ligger et godt stykke fra hinanden(!).

Vi fik fundet et sted vi kunne købe en paraply (en af de der billige, der hele tiden vender vrangen ud i blæsevejr) og fik fundet hovedbygningen til shoppencenteret. Her fandt vi en lille cafe, hvor vi kunne få noget varmt at drikke og lidt at spise. Tørt tøj får man ikke rigtig af at gå indendørs, for her er jo aircondition som skal modstå 30 graders varme!

Efter det stod den på lidt shopping i centeret og Simone fandt da også noget hun kunne bruge. Jeg fandt et par billige slippers, som jeg kunne hoppe i, i stedet for mine gennemblødte sko. Shoppingcenteret havde alt fra 100yens (ca. 6 kr.) butikker til Gucci, så der var lidt for enhver smag (gæt hvilken del vi var i?).

Klokken blev ca. 14 og så skete det. SOLEN KOM FREM! Fuld fart (eller så hurtigt, som man nu kan gå i slippers) mod stranden som ligger 10 min væk.

Lækker strand med lyseblåt vand (den er go’ nok – billederne snyder lidt, men vi tager revanche en anden gang). Området har en masse familiesteder med bænke og skyggetag, basketball- og volleyballbaner. Der var ikke så mange mennesker på dette tidspunkt – sikkert fordi det havde regnet kort forinden. Sandet var dog allerede næsten tørt. Vandet var behageligt, kølende i forhold til luften, men ikke koldt – 28.9 grader siger dagens vandtemperatur på Google for Naha.

Efter ca. 3 timer på stranden i fin solskin begynder der at komme mørke skyer. Vi tager hjemad i med bussen og ligesom vi træder ind begynder det at regne en del igen.

Note til os selv: Dobbeltjek vejrudsigten før strandturen!