Siden mit vægttab har jeg virkelig haft brug for nyt undertøj! Noget der sidder som det skal, er praktisk og ikke generer når jeg er aktiv, som jeg jo fx. er meget når jeg er på arbejde, men som samtidig er flot og feminint.

Kender I det, at når man først får klikket sig rundt på en hjemmeside, så får man pludselig lyst til at putte meget mere i indkøbskurven end man lige havde planlagt? Sådan havde jeg det i hvert fald da jeg tog et kig forbi Hunkemöller, i min søgen på nyt lækkert undertøj!

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg arbejder nattevagter. Jeg er sygeplejerske, og det er ganske almindeligt med mange skift, i forbindelse hermed. Jeg arbejder primært dagvagter og nattevagter. Begge type vagter er hårde på hver sin måde – men nattevagterne kræver efter min optik lidt mere selvforkælelse i timerne man er hjemme, for lettere at komme igennem dem.

Straks jeg kommer hjem fra mine nattevagter, starter selvforkælelsen ved at jeg smutter i det blødeste og dejligste nattøj jeg kan finde – og bliver i det, lige indtil jeg tager afsted på arbejde igen, når natten nærmer sig! Jeg bruger derfor ret meget tid i mit nattøj, og har derfor erkendt at livet er for kort til nederen nattøj.

Japan har ry for at være et dyrt land at rejse i og shoppe i. Det har dog aldrig været min oplevelse – i hvert fald ikke sammenlignet med danske priser. Selvfølgelig er det dyrt, hvis sammenligningsgrundlaget er baseret på øvrige asiatiske lande som fx. Thailand. Nej, mit problem med at shoppe i Japan er nærmere størrelserne. En stor del af tøjet i Japan er onesize, eller meget små i størrelserne. Sidst jeg rejste var det ikke rigtig noget problem, da jeg vejede omkring 10-12 kg mindre end jeg gør nu, men da vi rejste denne gang, var jeg godt nok noget begrænset i, hvad jeg kunne købe. Det er dog muligt at finde smart og lækkert tøj i Japan til billige penge, selvom man har min størrelse, og jeg endte da også med at få lidt andet end bare nips og keramik med hjem!

Jeg købte et par lækre cowboybukser med hjem. Prisen på dem var ca. det samme som man ville have givet i Danmark for et par billige jeans (ca. 250 kr), men kvaliteten var noget bedre end hvad man kan få for 250 kr herhjemme.

Strikketrøjen i den lækreste koksgrå farve kunne jeg heller ikke undlade at købe, og nu fortryder jeg virkelig at jeg ikke købte den i flere farver, for den er simpelthen så lækker at have på, og jeg tror kun jeg bliver endnu mere glad for den, når efteråret rigtig tager til!

Desuden købte jeg selvfølgelig et par joggingbukser – alle der kender mig, ved at dette er min fortrukne type tøj! De her var endda den lidt pænere af slagsen. De er lækre og tykke, så det er også nogen jeg tuller rundt i herhjemme hele vinteren.

Det blev kun til et enkelt par sko. De er ellers super billige i Japan, og det er på ingen måde et problem for mig at købe sko i Japan. Jeg har små fødder (str. 35-36), og kan derfor passe både str. S og M i skoene i Japan (ja rigtig mange af deres mærker har skoene inddelt i str. s, m, l, og ll). Jeg fandt bare ikke rigtig andre som jeg kunne tænke mig (jo tonsvis af stilletter! Som jeg jo under ingen omstændigheder kan gå i, pga, mit dumme ben). Skoene jeg købte kostede 50 kr, og var egentlig et køb jeg gjorde mig, fordi jeg trængte til nogle med god udluftning i – og hey, de her var fyldt med huller! De har en memoryfoam sål så de var faktisk også rigtig gode at gå i.

Jeg købte også to skønne hårbånd, som allerede blev flittigt brugt da vi var afsted! De kommer også til at blive brugt en masse herhjemme, for de er simpelthen så fine. Jeg kunne have købt en masse flere, for der var så mange skønne, men endnu engang beherskede jeg mig virkelig, og købte kun 2 jeg vidste jeg virkelig ville få brugt.

Alt i alt endte jeg ikke med at købe så meget tøj og sko, men det jeg købte er jeg rigtig glad for, og ved at jeg kommer til at bruge flittigt.

Jeg har slet ikke fået fortalt, at jeg har fået ny telefon! Det var så tiltrængt. Min Stakkels Iphone 5s, fik ligesom det sidste nådesstød da jeg blev ramt af en cykel for nogle måneder siden. Den stoppede helt med at virke, indtil jeg fik tapet skærmen fast (den havde efterhånden mange børnesygdomme, så jeg magtede ikke at få sat en ny skærm på). Efter en god omgang tape, kunne jeg da bruge den sådan so-so.

Jeg var ret fast besluttet på, at jeg nok snart måtte købe mig en ny telefon – det var bare svært at beslutte hvilken. Jeg havde været glad for min Iphone. Især styresystemet. Men min Iphone er samtidig den telefon jeg nogensinde har haft, som jeg har haft flest problemer med (udover min HTC smart – men det var også en telefon i en helt anden prisklasse, og i smartphones spæde begyndelse). Den var da til sidst også en smule oppe i årene (købt i april 2014), og havde fået en del tæsk, men jeg har haft mange mobiler som har været det samme igennem, og holdt bedre. På grund af dét, og så det faktum at Iphone kun er blevet dyre med tiden (som i aaaalt for dyre!!), gjorde at jeg da trods alt vidste jeg ikke ville have sådan en igen.

Min søde kæreste, Rene, og søde veninde, Selma, havde begge købt en Huawei p10, og jeg må sige, at jeg blev lidt forelsket i deres telefoner. Både i designet, styresystemet, kameraetskvalitet, og ikke mindst i det super gode batteri der er i dem. Trods det var et noget urealistisk ønske, endte jeg med at putte en Huawei p10 på ønskelisten til jul.

OG SÅ FIK JEG DEN! Jeg var så fuldstændig, helt igennem, urealistisk heldig, at jeg har verdens sødeste kæreste, som syntes jeg trængte til/fortjente en ny telefon! Jeg var fuldstændig paf da jeg fik gaven, og kunne slet ikke forstå at jeg virkelig sad med en helt ny telefon, der i mellem hænderne. Jeg blev, som man nok ville forvente, helt ekstatisk. Jeg fik kun fantastiske gaver juleaften, og hver og en betød umådelig meget for mig, men jeg blev bare så overrasket over telefonen.

Her er den så. Skønheden. Jeg skulle lige vende mig til størrelsen, men ellers kan jeg sige, at det indtil videre er den bedste telefon jeg nogensinde har haft. Den virker upåklageligt, og holder strøm i flere dage, selv om den dagligt bliver brugt. Jeg er stadig mere vild med Iphones styresystem, men jeg tror det handler om tilvænning.

Det var lidt hårdt at skulle vente på at få taget min nye mobil i brug, men jeg ventede fra den 24 december, til den 4 januar med at kunne bruge den, fordi jeg manglede et cover, og panserglas til skærmen. Jeg ville jo ikke risikerer at ødelægge den, lige efter jeg havde fået den, bare fordi den ikke var beskyttet.