Browsed by
Kategori: Natur

Fremskridt, og sort uheld

Fremskridt, og sort uheld

Der har heldigvis været flere opture i dag, end nedture, og derfor starter jeg med dem. Altså opturene. Jeg har nemlig for første gang siden jeg kom til skade med benet, været ude og ride tur alene! Det er ikke en lang tur. Den er på under 1 km, og tager omkring 15 minutter (hvis ikke lidt mindre) at ride. Jeg har redet den 2 gange før, sammen med Laura. Når jeg kommer tilbage er mit ben altid helt smadret, og jeg kan ikke mere den pågældende dag, men det er det hele værd!

I dag red jeg som sagt turen alene. Det gør det hele en smule mere komplekst. Til dem der ikke ved så meget om heste, så er det primært benene man rider hestene med – selvfølgelig har man tøjlen (den man har i hænderne), men det er egentlig ben og vægtfordeling du får hesten styret rundt med. Når jeg rider tur med andre, følger Lady tilpas meget med de andre heste, til at jeg kun skal give meget få signaler. Når man rider tur alene, kan der kræves en del mere guidning, fordi hesten ikke har en anden at følge efter.

Heldigvis har jeg haft Lady i så mange år, at vi efterhånden har synkroniseret vores hjerner når vi er sammen. Selvfølgelig er det ikke tilfældet, men sådan kan det næsten føles af og til. Vi forstår hinandens mindste signaler. Det var derfor heller ikke noget problem at ride på tur alene i dag. Jeg kunne endda sætte mig i ‘damesadel’ stort set hele turen, så jeg helt kunne undgå at bruge det dårlige ben. Det var stadig hårdt da man i nogen grad stadig spænder lidt i benet, for at holde balance osv. men det kunne have været meget værre.

Jeg var ret smadret i benet da jeg kom tilbage, og jeg tænkte ‘nu er jeg da i hvert fald ikke mere værd i dag’. Heldigvis havde jeg lavet en aftale med Rene om at han skulle samle mig op i stalden når han var færdig med at ride, så jeg ikke selv skulle køre hjem, eller gå ned til bussen.

Da jeg kom hjem tænkte jeg dog alligevel at jeg nok godt kunne gå en lille tur ned, og handle de småting vi nu engang manglede. Vejret var så dejligt, og jeg ville egentlig gerne gå turen sammen med Rene. Jeg tænkte – ‘hvad kan gå galt? Jeg går jo bare lige så stille?’. Det gik også fint… Jeg gik lige så stille – og ja, hvis du ikke allerede har fornemmet det, så nærmer vi os nu dagens nedtur – men kom til at snuble ved en kantsten (ja! Jeg er umulig. Formentlig det mest klodsede menneske her på jorden), og kom til at trampe mit dårlige ben hårdt ned i fortovet. Jeg faldt ikke eller noget, men alene det at jeg fik trådt hårdt ned i jorden, gjorde at der slog et lyn op igennem mit ben – og ja… Nu forgår resten af aftenen altså på sofaen, med benet opad.

Det er længe siden at jeg har haft SÅ ondt i benet, og jeg håber at god aftens hvile kan sætte skik på det igen, inden arbejde i morgen. Jeg orker simpelthen ikke et tilbageslag, nu hvor det endelig går fremad.

Er det blevet sommer?

Er det blevet sommer?

Er du sikker på at det ikke er sommer i stedet for forår? Man skulle næsten tro det. I går nåede graderne i hvert fald (af hvad jeg så) op på 22 grader. Jeg huskede da også at nyde det sommerlige vejr ved fjordparken, mens jeg lyttede til lydbogen ‘World War Z’. Jeg fandt et skønt sted, hvor jeg kunne smide stængerne op, og vende ansigtet imod solen. Det var næsten ikke til at fatte at man kunne sidde i en relativ tynd trøje allerede fra kl. 10:30 af, når blot man befandt sig i solen.


Det gode vejr, betød også at hestene i går kom på døgnfold, hvilket betyder at der nu ikke er mere staldarbejde de næste mange måneder, og at timerne i stalden kan bruges på ren og skær hygge/træning med hestene! Jubii! Der er godt nok stadig ikke helt nok græs til dem, og det som der er, skal man være forsigtig med at give dem for meget af, så indtil videre får de stadig en omgang wrap på folden.

I dag har jeg lidt blandede planer. Jeg skal have ordnet min øjenbryn her til formiddag… De trænger virkelig. Det er nærmest et par vilde skovsnegle jeg har i ansigtet, og ikke den pæne af slagsen! (hvis der overhovedet findes en pæn slags, altså). Så skal jeg kigge efter en kjole som jeg kan have på til kobberbryllup på fredag. Jeg har en i kikkerten. Sidst men ikke mindst skal jeg ærgre mig over at jeg endnu ikke har en have, hvor jeg kunne ligge mig ud i og tage en bette lur, nu hvor vejret skulle blive helt fantastisk i løbet af i dag, og jeg samtidig er nødt til at sove lidt op til min nattevagt.

House dreams #2 Garden

House dreams #2 Garden

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har mange husdrømme – men jeg tror ikke jeg har snakket så meget om hvad jeg ønsker mig, af have til vores kommende hjem. For en have, ser jeg virkelig frem til at få!

Jeg har aldrig haft en have før, så det kan selvfølgelig være at mine drømme er ren utopi, og når det kommer til stykket, at vedligeholdelsen af alle mine drømme bliver for stor – men jeg vil rigtig gerne give det en chance. Jeg kan huske som barn, at mine forældre valgte at grave hele vores have op, og ligge sten, og græs hvor der før var bede. Jeg husker jeg syntes det var det dummeste i verden de havde gang i, men med de voksne briller på, kan jeg sagtens se at det må have været et mareridt at vedligeholde haven, hvis man ikke har en interesse i det.


Når jeg får et hus skal jeg have både bede og drivhus! Jeg har altid elsket drivhuset hjemme ved min farmor og farfar. Alene duften af agurk- og tomatplanter, giver mig lysten til at blive stående inde i varmen, og indsnuse lugtene, og bare se på planterne. Jeg håber på, at få et drivhus engang, der er stort nok til at jeg kan sætte et lille bord og en stol derind. Jeg syntes det ville være det hyggeligste, at lave en lille hyggekrog blandt alle planterne.


Jeg vil ikke kun have en have fordi jeg syntes det er hyggeligt. Jeg ønsker egentlig ikke at have en have fyldt med blomster og andet som har formålet, at skulle være skønt for øjet. Nej jeg ønsker mig en praktisk have. En have hvor jeg kan plante kartofler, porre, salat, og alt muligt andet godt. Jeg går ikke og har en forventning om at kunne være komplet selvforsynende – så meget tid forventer jeg slet ikke at få til at kunne ligge i min have – men det kunne være rigtig skønt at kunne gå ud i sin have, og skaffe nogle af de planter man skal bruge i køkkenet, fremfor at skulle udvælge nogle i supermarkedet. Jeg syntes vel der er noget tilfredsstillende i at vide at afgrøderne er dyrket hjemme, uden gensplejsning, sprøjtemiddel og alt muligt andet ‘spændene’, man ikke har lyst til at putte i munden, når det kommer til stykket.


I min have drømmer jeg også om at have et hønsehus! Ikke fordi jeg skal have en kæmpe produktion af æg, men igen fordi det vil behage min samvittighed, at vide at æggene jeg spiser, kommer fra dyr der har det godt. Desuden havde min farmor og farfar høns da jeg var barn, og jeg elskede det! Det er et praktisk dyr at have, og de er hyggelige at have til at rende rundt.

Jeg har mange, mange andre havedrømme, men det kan være der kommer et indlæg om det en anden god gang. Eller endnu bedre kan det være at jeg deler mine haveplaner herinde – når jeg altså engang (forhåbentlig snart), har en lækker have.

  • Det har vret den fedeste tur  man har jo
  • Aldrig mere denne fantastiske udsigt Farvel sde letti dreng
  • Opskrift p verdens bedste hvis jeg selv skal sige det
  • Nr nu man ikke kan ride med to ben m
  • Hygger med ham her i solen Han var ikke helt
  • Nr vi synder gr vi det ordentligt strand beach krestedag