Browsed by
Kategori: Japan

Turen går til Danmark

Turen går til Danmark

Det var stadig mørkt da vi forlod vores hotel i morges. Knap 3,5 times søvn var det blevet til for mig. Vi bestilte en taxi i receptionen. Turen til lufthavnen skulle kun tage 10-15 min fra vores hotel og der går ikke nogen offentlig transport kl. 4.30 om morgenen. Prisen på taxien var overkommelig, men hvad endnu vigtigere var, så var det en virkelig sød taxi chauffør.

Vi fortalte at vi skulle til terminal 2 i haneda airport, og han spurgte om vi vidste at det var en domestic lufthavn, og vi forklarede at vi havde en mellemlanding i Osaka inden turen gik videre til Danmark. Han lod til at være lettet over at vi lød til at have helt styr på det, og han forklarede at han var bange for at køre os til den forkerte terminal, i tilfælde af at vi ikke var klar over det. Herefter snakkede vi lidt om Osaka hvor vores chauffør havde boet for 3 år siden, lidt om Kansai området generelt (Osaka, Kyoto, og Kobe), mad og det japanske folk. Han takkede mange gange da vi fortalte at vores oplevelse af japanerne var at de var utrolig flinke og villige til at gå langt for at hjælpe andre – bare en bekræftelse på vores oplevelse. Chaufføren fortale at han gerne ville være bedre til engelsk (han var ganske god!), men at det var svært at øve sig, når man primært snakkede med japanere som heller ikke rigtig snakkede engelsk. Så nåede vi ikke at snakke mere for så var vi fremme. Da vi havde fået vores bagage rakte chaufføren os en pakke kiks som han fortalte var meget populær i Japan! Jeg var endnu engang fuldstændig imponeret over den rendyrkede venlighed vi møder hos stort set alle japanere som var mødt på vores rejse! Jeg kommer til at savne den rendyrket medmenneskelighed som vi gang på gang har fundet i Japan, men vil forsøge at tage den med hjem og give den videre.

Check in i Tokyo gik sådan set fint, bortset fra at de var lige ved at checke vores bagage ind til Amsterdam som vores endelige destination. Vi opdagede det dog heldigvis og fik det rettet så bagagen blev checket ind hele vejen til lille Danmark.

Rene udnyttede tiden i Tokyo lufthavn på at sove, mens jeg holdt mig vågen til at holde øje med tiden og tingene, og fik tiden til at gå med at ligge kabale.

Turen til Osaka forløb uden problemer, men da vi ankom måtte vi ret hurtigt erkende at 2 timer til flytransfer i denne lufthavn ikke var ret lang tid. Vi havde egentlig tænkt at vi skulle købe lidt snacks i lufthavnen og ikke mindst spise lidt morgenmad, men der blev ikke tid til andet end at trække lidt drikkevare i automaterne (som jeg forøvrigt kommer til at savne!). Vi nåede dog vores fly videre mod Amsterdam. Den længste af de flyveture vi skulle på, på vejen hjem.

Tanken var egentlig at jeg ville sove først på turen, men det fik jeg ikke rigtig gjort. Faktisk fik jeg slet ikke sovet, og i stedet fik jeg bare set stakkevis af film.

Jeg endte faktisk med at se to film jeg syntes er værd at nævne, “Vanishing time Boy Who returned” (en koreansk film), og
“In the fade” (en tysk film). Begge lidt barske fortællinger – og ja jeg græd snot til dem begge to. Godt at jeg sad ved vinduet med Rene i midten så mit tårevædet ansigt dog var en smule på afstand af vores fremmede sidemand.

Vi ankom til Amsterdam kl 15. En smule foran planen. Det var i sandheden nu hvor prøven skulle stå! 6 timers ventetid! Og så uden søvn! Min krop opførte sig helt mærkeligt efter at have holdt mig vågen så længe. Vi endte med at finde et sted vi kunne sidde, og mens Rene opladte elektroniske genstande og så LOL stream på computeren, lå jeg og sov ind over bordet. Ikke just charmerende, men det var virkelig nødvendigt. Jeg var stadig træt efterfølgende, men jeg havde det trods alt meget bedre efter lige at have haft øjnene lukkede en stund.

Tiden gik egentlig hurtigt nok, indtil der bare var en time tilbage til bording – så ville man sgu bare til at hjemad! Heldigvis gik alt også som det skulle, og vi kom afsted til tiden.

Det har været en god tur hjem, men også lang. Selvom at jeg slet ikke ville hjem tra Japan, begyndte jeg at glæde mig til et komme hjem i min egen seng da jeg først var havde været på farten i over 10 timer.

Vi er nu trygt hjemme i Danmark efter en helt fantastisk rejse til Japan. Jeg er træt, og men ovenud lykkelig over at vi kom afsted og at ferien blev så skøn trods det var lidt en impulsiv rejse og trods vi måtte vise nogle hensyn til mit ben.

Vi har besluttet os for at flytte

Vi har besluttet os for at flytte

I dag er vores sidste dag i Japan. Det er jo ikke til at fatte. Tidligt i morgen tidlig tager vi flyet til Osaka, hvorfra vi flyver videre til Amsterdam, for til sidst at lande hjemme i Aalborg. Tiden er fløjet afsted og vores ferie er allerede snart slut. 3 uger i Japan er snart bag os – og hvor har det været helt fantastisk! Vi har været noget begrænset af mit ben, men jeg syntes vi er kommet rigtig godt omkring det, og jeg har ikke følt at ferien har manglet det mindste! JO, måske længere tid?

I dag startede vi dagen med en let morgenmad på hotellet, inden vi smuttede ned til Ueno station. Vi havde besluttet os for at besøge et par 100-yen butikker i Ueno området, fordi de er sjove, og fordi man kan få en masse sjove ting derinde i relativ god kvalitet til en lav pris. Vi gik lidt rundt, og fik da også købt lidt småting. Efterfølgende gik vi tilbage til stationen og tog toget til Harajuku.

Det var anden gang at vi besøgte Harajuku på vores rejse. Sidst vi besøgte Harajuku var vi forbi den berømte Takeshita Dori, som er en gade fyldt med butikker (primært ungdomsmode, men også kosmetik, en 3etagers 100-yen store, og meget, meget, meget… meget, mere). Gaden var ret tæt pakket sidst vi var forbi (hvilket den altid er – men den var særligt ufremkommelig sidst vi var der), fordi vi var der midt på dagen. Denne gang så vi vores snit til at kigge forbi gaden igen, da vi var der lige omkring det tidspunkt butikkerne åbnede. Det var hyggeligt at få set lidt nærmere på butikkerne, trods det egentlig ikke var Takeshita Dori der var vores egentlige mål med turen til Harajuku.

Egentlig tog vi til området for at se Yoyogi park, og Meiji shrine som befinder sig i denne park. Sidst jeg var i Japan besøgte jeg også denne storslåede park, og det meget populære tempel. Dengang var vi heldige at være vidner til en bryllupsceremoni, hvilket jeg har læst mig frem til efterhånden er mere og mere en sjældenhed, da flere og flere japanere vælger moderne bryllupper med hvide brudekjoler i kirker, fremfor de traditionelle. Denne gang var vi ikke vidne til noget bryllup, men der foregik en eller anden ceremoni mens vi var der. Der var en præst til stede, som sagde nogle ord, og slog på en tromme, og så en masse mennesker i dragter der ligner kendo uniformer. Jeg ved ikke noget som helst om hvad det handlede om, men flot var det.

Vi spiste en let frokost i Yoyogi park (og fik shaved ice med mango til dessert! Mmmm! Det kan dog ikke måle sig med den shaved ice med brunsukker og ingefær som vi fik på Okinawa! Den slags må gerne indføres i Danmark, tak!), og fortsatte så til Shibuya. Rene havde fundet et sted på nettet der havde en VR arkade. Desværre passede tidspunktet vi ankom på, ikke med hvornår man kunne komme ind og spille VR, men Rene fik lidt tid til at gå derinde alligevel med at spille arkade spil. Så kan han vidst tjekke boksen af, som ægte otaku (nørd), på kvalifikations papiret.

Nu da vi var i Shibuya shoppede vi lidt, for det kan man næsten ikke lade være med nær nu man er i et af japans mode-mekkaer. Jeg fik købt et par bukser, og en trøje. Jeg kunne have købt meget mere, men vi skal jo også kunne slæbe det hjem igen! Næste gang (for ja, der bliver en næste gang!) pakker jeg bare en tom takse, og køber alt hvad jeg skal bruge når jeg kommer frem til Japan!

Vi tog tilbage til Ueno, så vi kunne spise en hurtig aftensmad kl. 17:30. Vi spiste det samme sted som vi havde spist i går, fordi det skulle være nemt, hurtigt, og noget vi vidste smagte godt. Det var heldigvis lige så lækkert som i går, og vi blev virkelig mætte. De kunne huske os, og vi alle grinede lidt da vi kom til at sidde ved præcis det samme bord, som vi sad ved i går.

Da vi kom hjem til vores hotel, pakkede vi vores tasker. Det var egentlig mening at vi skulle have sovet endnu en nat i Ueno, men da vi havde fundet ud af at transporten til lufthavnen så tidligt om morgenen som vi skal afsted i morgen, er fuldstændig håbløs, besluttede vi os for at finde et hotel tæt på lufthavnen, således at vi bare kunne tage en taxi hvis det blev nødvendigt (fra Ueno stod der på nettet at det ville koste 900-1.200 kr med taxi!!!).

Turen til det nye hotel tog 40 minutter med tog (1 skift), men til gengæld er vi nu kun ca. 10-15 minutters kørsel fra lufthavnen. Hotelværelset er lækkert (hele 24 kvm!), det er helt sørgeligt at vi vitterlig bare lige skal sove her et par timer inden vi skal videre i morgen tidlig. På den anden side… Vi er i Tokyo, hvem gider sidde på et hotelværelse?!

Tokyo i fugleperspektiv

Tokyo i fugleperspektiv

Dagen i dag startede med en gang morgenmad på hotellet. Vi har flottet os denne gang og købt hotel med morgenmad inkluderet. Det er lidt mere lækkert end en gang yoghurt fra den lokale FamilyMart.

Vi gik hen til Ueno Park, som ligger lige ved siden af stationen, som vi bor tæt på. Parken er et stort område, som ligger midt imellem byens mange højhuse. Det minder om en slags “Central Park”, som den der ligger tilsvarende i New York City – bare i lidt mindre format. I parken finder man templer, gamle lanterner, mindesten, zoologisk have og stier med grønne beplantede områder.

Ved formiddagstid, når butikkerne så småt begynder at åbne, tog vi til Asakusa. Samme sted som vi havde gået og kigget på markeder, da vi første gang ankom til Tokyo. Vi havde set nogle souvenirs, som vi gerne vil have med hjem, så dem fik vi købt. Mange af gaderne havde vi været igennem før, men man finder altid nye sidegader, som man ikke har set og det er ikke de samme butikker som har åbnet hver gang. Nogle af butikkerne tror jeg holder åbnet på tidspunkter, som ejerne lige selv synes passer bedst.

Vi tog derefter til Akihabara – elektronikkens by. Her genså vi også nogle af de store elektronikbutikker. Vi fandt dog ikke noget vi ville have med hjem, da priserne stort set er de samme som i Danmark.

Resten af eftermiddagen fik vi til at gå i Shinjuku. Sidst vi så dette område gav vi det ikke rigtig en chance, da vi på dette tidspunkt ankom, hvor de fleste butikker begyndte at lukke. Men i dag kom vi i åbningstiden. Og vi fik rigtig mange timer til at gå at kigge på markeder og shoppingcentre. Det er som om, at Shinjuku er den lidt mere moderne del af Tokyo – hvert fald i forhold til Asakusa, som er præget meget mere af turister og de mange små gader med markeder.

Inden vi forlod Shinjuku, skulle vi lige have et kig ud over Tokyo – sådan oppefra. Sådan ca. 200 meter oppe. Vi tog hen til “Tokyo Metropolitan Government Building” i et af de to observationstårne. Man tager elevatoren op, 45 etager og så har man udsigten ud over hele byen der lyser op (vi så det om aftenen). Her går det op for en, hvor stor Tokyo egentlig er, for man kan se højhuse og lys fra vinduer, så langt øjet rækker. Jeg har det fint med flotte udsiger højt oppe, men jeg må dog indrømme, at jeg må have en lille smule højdeskræk, når det kommer til at gå helt hen til vinduet og kigge lodret ned!

Aftenen afsluttes med sen aftensmad på en italiensk restaurant i Ueno, få hundrede meter fra vores hotel, med pizza og risotto. Vi begynder så småt, at blive ramt af “ferien-er-snart-slut”-depressionen, men der er stadig en dag i morgen, hvor vi så må se hvad Tokyo har at byde på. Det kan kun blive godt.