Browsed by
Kategori: Japan

Every man for himself!

Every man for himself!

Så har vi forladt Osaka. Det blev et kort men spændende besøg. Vi havde overvejet hjemmefra om vi skulle tage hertil, men vi nåede ikke rigtig en konklusion – jeg er glad for at vi lidt spontant besluttede at gøre det, selvom det betød et ret kort visit i henholdsvis Kyoto og Osaka.

Vi checkede ud af vores hotel i Osaka omkring kl. 8:00. Vores første tog (shinkansen) kørte først kl. 10:16 men vi ville gerne være i god tid så vi ikke skulle skynde os nu hvor vi slæbte rundt på vores store backpacks. Desuden havde vi besluttet os for at prøve at købe en Bento med. En bento er essentielt en madpakke, og er meget brugt her i Japan. Bentoerne findes i massevis af afskygninger. Ofte indeholder de fisk i mange afskygninger, tofu og ris. Vi valgte henholdsvis en med kotelet og svine mørbrad, og en med rejser og kotelet.

Hvad vi syntes om bentoboxe? Oishii desu! De var lækre! Og man blev i hvert fald mæt! Det tror jeg godt vi kunne finde på at købe igen til en af vores togture. Sarah og jeg snakkede faktisk om at vi ville have smagt bentoboxe da vi var i Japan for 3 år siden, men fik der aldrig gjort.

Det er ret fantastisk at køre igennem Japan med tog. For det første sidder man behageligt. Man har oceaner af benplads, sædet kan eleveres (og fordi man har så meget plads er det slet ikke generende af passageren foran læner sit sæde helt tilbage), toget ryster stort set ikke, og larmer stort set ikke. Rejsen er hurtig, effektiv og behagelig når man rejser med Shinkansen. For det andet får man set store områder fra sit vindue i toget, som man ellers ikke ville have set. Små landsbyer, store bjergkæder, og massevis og massevis af rismarker… Ikke at Rene så ret meget af det, da han sov der meste af vejen, hvilket mange af de japanske passagerer også gør efter have spist deres bento.

Vi skulle intet mindre end med 4 toge i dag for at nå frem til vores destination; Narusawa. Et af togskiftene var i særdeleshed ret stramt – kun 6 minutter til at skifte! Det gik fint med at komme på det første tog. Vi var i god tid, kom i den rigtige vogn, og ja, alt kørte vitterligt bare på skinner. Vi var i god tid til vores næste tog, og fandt hurtigt perronen som vi skulle med fra, og wupti så dukkede der et tog op, som hed det vi skulle med. Godt nok 5 minutter for tidligt, men vi tænkte bare; hey! det er sgu da dejligt, så har vi 11 minutter til at skifte ved næste tog, i stedet for 6 minutter. Vi satte os ind, og det hele kørte fint… Men meget langsomt. Toget stoppede ved alle stationer, og det gik op for os, at det senere tog vi skulle have taget af samme navn var et ‘rapid’ tog og derfor sprang flere stationer over, så selvom det kørte senere ville det ankomme først.
Først gik vi lidt i panik. Hvordan skulle vi få skiftet til det andet? Var det nødvendigt at skifte til det andet? Vi fandt ud af, at JA det var nødvendigt at finde en måde at komme på det andet tog, da det vi sad i, ville ankomme på samme tid med det tog vi skulle med, ville køre. Noget rigtig møg!

Så blev vi ramt af håbløsheden. Vi kunne nok ikke stille noget op, for vi vidste ikke hvilket spor det andet tog kørte fra når det ramte en af de andre stationer, og vi vidste jo sådan set heller ikke om det havde overhalet os. Noget rigtig møg! Vi havde faktisk forliget os med at vi måtte finde ud af at få en anden billet til et andet tog efterfølgende da vi helt sikkert ikke ville nå det tog vi skulle med, da vi stoppede i lidt længere tid på en station, end ellers. Jeg så ud af vinduet bag os, og pludselig kom toget vi rigtig skulle have været med, rullende ind på perronen. Jeg råbte til Rene at det var toget, og 1, 2, 3 så var jeg faktisk ude af toget, og næsten inde i det andet, med taske og det hele. Fik kigget mig bag skulderen hvor Rene nu først var på vej ud af det andet tog! Tænk hvis dørene havde nået at lukke, og vi var blevet skilt fra hinanden?!

Han tog det nu meget pænt, og var ligesom jeg bare glad for at vi havde nået det rigtige tog, og dermed i det mindste havde en chance for at nå vores 6 minutters skift. Det gik nu ikke så glidende let som vi havde håbet, for da vi kom til stationen kunne vi ikke finde nogen endestation med det navn vi ledte efter. Jeg havde set et hjemmelavet skilt som var klistret op på en stolpe ved det tog vi forlod hvor navnet på den station vi skulle til, og så nummeret ‘4’ stod på. Vi tog et sats og løb til perron 4 selvom endestationen på togene der kørte herfra ikke passede med det navn vi skulle gå efter. HELDIGVIS kørte vores tog fra denne perron, og vi kom med nød og næppe med.

Resten af turen gik relativt gnidningsfrit. Vi ankom til Kawaguchiko station, hvor vi skulle skifte til en bus. Det gik ok, og vi formåede også at stige af det rigtige sted. Det var slet ikke slemt at gå med vores tasker, da der kun er 22 grader her i Narusawa (til aften var der kun 18 grader!).

Vi bor hos Mamma-san og pappa-san. Det var også dem Sarah og jeg boede ved sidst vi var her. Egentlig havde de ikke nogen værelser på bookingsiderne på nettet, så jeg valgte at prøve at skrive til dem på Facebook – og de lavede simpelthen et værelse til os! De har faktisk sørget for at Rene og jeg, fik det samme som Sarah og jeg havde. Vi fik simpelthen også den varmeste velkomst. Jeg fik store knusere, og de var så glade for at se os. De tog også varmt imod Rene, og lod til at glæde sig over at jeg denne gang havde taget min kæreste med (selvom de nok også savner Sarah da de også har spurgt til hende). De kunne huske at jeg læste til sygeplejerske, og at vi besteg Fuji-san. Jeg syntes det er fantastisk at de husker så meget om mig, når det er 3 år siden nu! De havde faktisk også nogle kopper til at stå fremme, som Sarah og jeg gav dem som tak for al deres hjælp i forbindelse med vores ophold i Narusawa. Det var lidt som at komme hjem til nogle gamle venner.

Vi har forresten allerede haft vores første kig på Fuji-san! Både fra toget, men også da vi gik hen til vores hostel! Fuji-san er endnu smukkere end jeg husker det på afstand! Hvor er vi heldige med at få lov at se det bare en lille smule, inden det blev omsluttet af skyer igen.

Mere tid til Osaka!

Mere tid til Osaka!

For første gang i vores ferie har vi sovet længe. Vi stod op kl 9.30 og det har været tiltrængt at få sovet ud. Vi havde ikke lavet de vilde planer i dag, udover at skulle ind til et “aftensmarked” om aftenen og se flot belysning.

Udenfor er vejret blevet lidt “køligere”, dvs. 27 grader og lidt blæst, hvor vi hidtil har haft 30-35 graders varme. Det er nu meget rart ikke at skulle bade i sit eget sved alle dage. Det kan godt være at mange af vores billeder ser lidt grå og overskyede ud, men tro mig, det ER varmt. Og ja, 30 grader i Japan føles varmere end 30 grader i Danmark!

Vi er i dag taget tilbage til området fra gårsdagens tur til Osaka slottet, da vi var kommet forbi en del cafeer der bød på pandekager. Efter på bedste vis at have gået direkte ind på cafeen og sat os til rette (for det gør man jo i DK), blev vi pænt bedt om at gå ud på den anden side af bygningen, hvor der sad mennesker i kø for at komme ind – ups, det havde vi ikke lige set! Det er også en ting vi har lært, at man gør her. Sidder eller står i kø for at komme ind at spise på cafeer/restauranter. Og folk venter gerne over en time i kø for at komme ind på deres favoritsted.

Vores første morgen (hvis man stadig kan kalde det for morgen på det tidspunkt) med en stille og rolig gang ordentlig morgenmad. Pandekager med scrambled eggs og bacon – hvem nævnte noget om SUND morgenmad?!

Herefter gik turen til Shinsekai området med små hyggelige smalle gader med markedsstemning. I dette område ligger Osakas “Eiffeltårn”, kaldet “Tsutenkaku”, som vi også kom forbi.

På vejen stødte vi på et helligt sted, hvor vi lige skulle prøve ritualet med at give en mønt, ringe med klokken, bukke og klappe og bede om held og lykke. Og så var der sedlen man også kunne tage ved det hellige sted. Sedlen indeholder lykke eller knapt så god lykke. Jeg trak selvfølgelig sidstnævnte og efter gammel japansk skik, skal man binde sedlen op på en snor, for at det ikke går i opfyldelse (tror vi nok). Vi fandt dog et helligt sted mere (der var mange lige i det område) og så fik jeg lige gjort det igen (glemte at vaske hænder første gang – fy!), for skal dælme ikke have noget ulykke siddende på mig… bum!

Vi tog derefter hjem til hotellet for at hvile os til senere på aftenen, hvor vi skulle se Osakas oplyste gader.

Klokken blev 19 før vi nåede ind til “Dotonbori” – en kæmpe turistattraktion med oplyste reklameskilte og butikker og restauranter i massevis. Klokken 19… ja, det er ca. syv dage for sent, hvis man vil alle butikker og gågader igennem. Det var VANVITTIGT STORT! Vi havde regnet med, at et par timer og så var det meste set. Vi kunne have brugt MANGE dage for bare at se dette område med butikkerne. Fra den ene ende af en gade til den anden, var der butikker og mennesker, så langt at øjet rakte. For ikke at tale om alle sidegaderne til hovedgaden, som var ligeså lange!

New York City og London gågader – go home… jeg har aldrig set noget lignende eller større, som her i Osaka, Dotonbori! Ikke engang nogle af Tokyos områder, syntes at være så store. Måske fordi gaderne er så smalle og alt ligger så tæt? Måske er det stemningen? En ting er dog sikkert, at NÅR jeg kommer tilbage til Japan igen, så er Osaka helt sikkert en by der skal besøges igen, for holy moly… jeg har jeg kun set toppen af isbjerget.

Næste stop: Osaka!

Næste stop: Osaka!

Vi kunne sagtens have brugt meget mere tid til flere hiking ture i Kyoto, men vi har en aftale senere på vores rejse nær Fuji bjerget, som også skal passe. Det giver os lige et par dage til enten at blive i Kyoto eller se noget andet. Vi valgte at se Osaka. Lidt blandede følelser allerede at tage fra Kyoto – masser af hiking ture, men på den anden side begynder fødderne også at sige fra. Simones ben skal der også tænkes på, men det går egentlig fint med det, alt taget i betragtning.

Det tager ca. ½ times tid med toget fra Kyoto til Osaka. Jeg havde købt mig en fin sushibox til turen og havde masser af tid til at nyde den – hvis ikke lige det var fordi vi gik ind i den forkerte ende af toget og skulle gennem 30 vogne med alt vores oppakning! Så inden man næsten havde fået fundet sin plads i toget skulle vi af igen…

 

Vores hotel (ja, hotel ikke hostel!) ligger én station før Osaka station, kaldet Shin-Osaka station. Vi havde valgt et hotel der ligger tæt på stationen (ca. 10 min. gang). Hotellet virker lidt mere luksus i forhold til vores forrige ophold. Receptionisterne er uniformerede og der er en fornem foyer. Værelset er dog noget mindre end i Kyoto. Men fint er det.

Efter check-in på hotellet går turen til Osaka slottet. Ca. ½ time med toget og Osaka slottet ligger i gå-afstand fra stationen. Allerede mange hundrede meter før slottet, kan man se det ligge godt oppe i landskabet. Slottet er omgivet af vand og grønne områder og byder på meget historie. Man kan få lov at komme ind i slottet og se slottets museum og komme op i toppen og se den fantastiske udsigt ud over Osaka. Det gjorde vi og blev bestemt ikke skuffede.

Fødderne er igen ved at blive trætte og min fod måtte også lige have et vabelplaster på. Vi tog hjem til hotellet for at slappe lidt af, for vi har virkelig kørt på lige fra da vi ankom til Japan og til nu. Jeg fandt en okay japansk karry restaurant (mente jeg selv), som var planen vi skulle spise aftensmad på. Men selvfølgelig havde jeg fundet en kæde (for det er det åbenbart), som Simone har haft dårlige erfaringer med før. Heldigvis lå der ved siden af, en koreansk BBQ. Spontan beslutning og så sad vi derinde oppe ved disken med tre kokke bag den. Vi fik anbefalet en menu af kokken og vi spiste (åd) til vi ikke kunne mere, for der var riiiigeligt i den menu. Prismæssigt kan man heller ikke brokke sig over en stor koreansk BBQ menu + drikkevarer for under 500 kr – sammenlagt for os begge!

Nu vil vi slappe af på hotelværelset resten af aftenen, for i morgen venter en ny dag i Osaka.

PS: Jeg skal lige indstille aircondition uden vejledning på engelsk inden vi går i seng (#”?#&%¤$!):

  • Man kan ikke klage over udsigten ved vores eftermiddagssnack
  • I dag skal vi p sightseeing omkring FujiSan og vi
  • Det blev et kort men smukt visit i Osaka Der
  • I dag har vi blandt andet set og vret oppe
  • Farvel og p gensyn til smukke Kyoto  Nu gr
  • Et smut forbi bamboo grove en impulsiv bestigning af Ogurasan