Browsed by
Kategori: Rejseplaner

Det værste ved at rejse

Det værste ved at rejse

Jeg elsker at rejse (!) og jeg føler mig virkelig privilegeret over at kunne gøre det, i det omfang jeg indtil nu har gjort. Jeg syntes at rejse, er noget af det mest fantastiske at gøre. Det sætter tingene derhjemme i perspektiv, og udvider ens egen horisont. Man opdager ofte at tingene måske ikke helt er som man troede – og andre gange bliver man fuldkommen bekræftet i ens forestilling om verdenen. Især min rejse til Nepal, satte min opfattelse af verdenen i et helt nyt lys, på både godt og ondt. Alle mine rejser har gjort et eller andet indtryk på mig, og nogle af mine stærkeste minder i livet er fra de rejser jeg har været på. Det er som om de minder man indsamler sig på sine rejser, bare forbliver lysende klare i meget længere tid end så mange af dem man samler sig i hverdagen – måske netop fordi de er i mindretal i forhold til alt det man oplever i sin hverdag.

Men selvom det at rejse er helt fantastisk, skal vi så ikke også blive enige om at der er nogle ting der bare er total røv ved at rejse?

Pakke til rejsen. Jeg hader at skulle pakke når jeg skal ud og rejse. Sandheden er nok at jeg generelt bare hader at pakke. Man ved aldrig helt hvad man skal tage med, og hvor meget. Det har virkelig været en proces for mig at lære hvor meget jeg skal pakke til den enkelte rejse. Jeg har langsomt lært at indskrænke mig, og fundet ud af at for lidt nærmest er bedre end for meget. Især når man primært backpacker som jeg. Jeg syntes stadig det er svært at pakke. Man vil gerne være beredt på alle oplevelser man kan støde på, men samtidig gider man ikke slæbe rundt på et par vandresko, hvis man alligevel ikke kommer ud og vandre i et terræn hvor dette er nødvendigt. Måske er det at pakke også så vældig en udfordring for mig, netop fordi jeg ikke planlægger ret mange af de oplevelser jeg skal have på forhånd.

At vente i lufthavnen. Forsinkede fly er nærmest mere regel end undtagelse, og hvor er det dog kedelig at vente i en lufthavn. Da alle mine rejser indtil nu, har været mens jeg var studerende, har flybilletten virkelig været et sted jeg skulle spare, hvilket har resulteret i, at de flyrejser jeg ofte har været på, har indeholdt i forvejen laaaange ventetider i de enkelte lufthavne. På vej hjem fra Thailand tror jeg vi ventede i KBH lufthavn i 8 timer for at komme hjem til Aalborg.

At stresse i lufthavnen. Okay, okay, overstående problematik er måske i virkeligheden slet ikke helt så slem, for er der noget jeg hader mere end at vente i uendeligheder, så er det at stresse igennem en lufthavn. Jeg vil laaangt hellere have en god buffer tid inden næste fly, fremfor at løbe fra den ene ende af Frankfurt lufthavn, til den anden, i et tempo der opfordre ens lunger til at hoppe ud af brystet på én.

Den irriterende sidemand på flyet, og de sure tæer der stikker frem ved siden af dig. Har vi alle ikke oplevet det? De sure tæer det pludselig dukker op bagerst på dit armlæn i flyet, passageren foran som insisterer på at hans/hendes ryglæn skal være fuldt tilbagelæner under hele rejsen – selv når der bliver serveret mad, eller passageren ved siden af dig som bestiller mindst 5 whiskeys for meget. Okay sidstnævnte har jeg kun været ude for én gang, men jeg kan garanterer jer for at det ikke var sjovt at sidde ved siden af en panglestiv mand, der for det første lagde sig ind over mig, for dernæst at brække sig ud over det hele. Nej slet ikke sjovt.

Nå! Når al mit first-world problem brok, nu er ude af systemet, så må jeg hellere begynde at overveje hvad jeg vil have med på min forstående rejse til Japan. Nemlig! Mit had til at pakke til rejsen var nok det der affødte dette indlæg.

Hvad syntes du er det værste ved at rejse?

 

Turen går til…

Turen går til…

Jeg lovede at skrive et indlæg omkring Renes og mine, rejseplaner. Jeg kan med stor iver og spænding fortælle at den, om noget spontane, tur går til Japan! Jeg glæder mig som et lille barn, og kan slet ikke forstå at vi rent faktisk har bestilt billetterne. Jeg kom hjem fra arbejde en søndag morgen, og Rene kyssede mig på panden og spurgte, “skal vi ikke rejse til Japan?”. Jeg var paf, lykkelig og spændt!

Det bliver Renes første gang i Japan. Min den anden. Jeg var i Japan i år 2015, sammen med min barndomsveninde Sarah. Det var en drøm der gik i opfyldelse dengang. Jeg har altid vidst at jeg ville til Japan, men det har hele mit liv føltes som en uopnåelig drøm. Jeg har altid fået fortalt at Japan var et dyrt land at rejse i, at ingen snakkede engelsk (delvist korrekt), og at Japanerne var et indelukket folkefærd man ikke kunne komme nær, trods deres ekstreme høflighed. Alt sammen noget jeg fandt i en eller anden grad usandt under min rejse i Japan i 2015. Det er korrekt at Japan er dyrere end så mange andre asiatiske lande at rejse i – men det var altså muligt for Sarah og jeg at leve relativt billigt i Japan da vi var der. Det kræver selvfølgelig at man indstiller sig på at bo på nogle billige hostels meget af tiden.

Det var korrekt at Japanernes færdigheder i engelsk nok ikke kan måle sig med så mange europæiske landes færdigheder, men vi stødte stort set kun på folk der var villige til at forsøge deres bedste, for at komme til at kommunikerer med os. Faktisk var sprog barrieren ikke enormt problem, for man kommer længere end hvad man tror med nonverbalkommunikation.

At Japanerne skulle være et utilnærmeligt indelukket folkefærd er en lodret løgn. Vi mødte ikke andet end søde, imødekommende Japanere, som hellere end gerne delte egen kultur med os, eller forsøgte at lære mere om vores danske rødder. Jeg var meget overvældet og imponeret over den gæstfrihed vi stødte på.

Vi har ikke planlagt så meget endnu. Da Sarah og jeg tog til Japan havde vi også kun bestilt billeter tur/retur og det første hostel vi skulle bo på. Vi vidste at vi undervejs ville bestige Mt. Fujii, men ellers tog vi det hele som det kom. Jeg tror bliver på nogenlunde samme måde, at Rene og jeg klarer vores rejse. Selvfølgelig kigger vi lidt på herhjemmefra hvad der kunne være interessant at opleve.

Vi er ret sikre på at vi vil bruge et par dage i Tokyo. Normalt er jeg ikke til storbyferier, men min oplevelse af Tokyo var fantastisk. Jeg var virkelig vild med at være der – selvom det alligevel nok ikke var højdepunktet ved min rejse til Japan. Jeg tænker også at det er et must see for Rene, nu hvor han ikke har været i Japan før. Tokyo er virkelig meget unik. Det er som om byen har en elektrisk puls, som jeg aldrig nogen andre steder har oplevet før. Velorganiseret kaos.

Desuden har vi snakket om at Rejse til Kyoto. Jeg har aldrig været i Kyoto, og Rene og jeg vil begge meget gerne se bambusskov, og shrines, som der virkelig er massevis af i Kyoto. Vi begge kunne godt tænke os at se indgangen til Fushimi Inari-taisha. Dette er et shinto tempel som er kendt for de mange porte som leder op til det (som kan ses på billedet ovenover). Desuden har jeg hørt at Kyoto generelt har utrolig mange seværdigheder, og at det ikke er for ingenting at byen kaldes Japans kulturelle hovedstad.

Vi har også snakket om, om vi skulle tage til en af Okinawaøerne og opleve lidt strand og krystalblåt hav. Sarah og jeg var både på hovedøen Okinawa, og på en af de mest sydlige øer Ishigaki . Vi har dog ikke helt besluttet om det er det vi gør, og i såfald hvilken ø vi vælger.

Uanset hvad vi ender med at gøre, og i hvilken retning rejsen ender med at føre os, så glæder jeg mig helt ustyrligt til endnu et eventyr i Japan. Det bliver underligt ikke at have Sarah med, nu hvor mine oplevelser her, eller har været med hende, men jeg glæder mig også helt vildt til at dele nye og spændende oplevelser med Rene her. Jeg glæder mig til at vise ham alt det jeg har snakket så meget om i de år vi har været kærester, og forhåbentlig mere til. Vi kommer kun til at være afsted i knap 3 uger denne omgang, og kommer derfor ikke til at kunne nå så vidt omkring som Sarah og jeg gjorde på vores lidt over en måned, men så kan vi jo gemme lidt oplevelser til næste gang ikke?

Planer for sommerferien?

Planer for sommerferien?

Rene og jeg har faktisk ikke rigtig nogen planer for sommerferien endnu. Vi ved at vi gerne vil holde 3 ugers fri sammen – men hvad vi skal lave, er fortsat i det uvisse. Før vi vidste hvor lange udsigterne var med genoptræningen af mit ben, havde vi snakket om at rejse. Sådan rigtig rejse. Måske til Japan, eller Thailand. Nu går snakken på mere realistiske planer; en uges charterferie, eller en tur i sommerhus?

Det er lidt ærgerligt, for jeg har virkelig lyst til en rejse langt væk! Det kribler helt i kroppen, for at komme afsted igen. Finder vi et hus inden sommerferien, som vi kan gå og makke med, tror jeg ikke jeg kommer til at savne den lange rejse vi ellers havde snakket om, men dukker huset ikke op, tror jeg at det bliver svært at forlige sig med at vi er noget begrænset af mit dumme ben.

Selvfølgelig kan vi da tage på en rejse langt væk trods mit ben, men vi er bare blevet enige om, at vi vil ikke “spilde” pengene på en stor rejse, før jeg er tilbage på fuld blus, så vi kan lave alle de ting vi gerne vil når vi rejser, som fx. hiking, snorkling/svømning, osv.

I stedet er vi gået i gang med at drømme. Drømme, og forhåbentlig på sigt planlægge… Planlægge vores rejse til næste år, måske? Vi har mange lande i spil, som vi har snakket om vi gerne vil besøge, og vi er ikke helt enige (heller ikke dybt uenige). Vi har som sagt snakket lidt om Japan (gæt hvem af os der vil der til!), og Thailand (Rene har ikke været i Thailand endnu). Derudover har lande som Syd Korea, Indonesien, Sri Lanka, Canada og filippinerne været oppe og vende. Det er ikke til at vide hvad det ender med, men det er altid spændene at gå og drømme, og ikke mindst researche om forskellige destinationer.