… Kuk kuk! Jeg er her stadig!

BOM! Så blev der stille hva’? Det er lige før, at man skulle tro, at jeg gik under jorden, mens jeg var i USA, fordi jeg ikke ville hjem. Sandheden var dog lidt en anden. Jeg faldt utrolig meget bagud med at skrive blog (og Rene fik aldrig skrevet et indlæg færdig, som han ellers var godt i gang med), og til sidst opgav jeg jo nok lidt. Straks jeg kom hjem, havde jeg egentlig en forventning om, at nu kunne jeg få tid til at skrive de sidste indlæg om turen til USA (for ikke at snakke om, at få lagt billeder ind i indlæggene fra Nepal), men sådan udartede det sig ikke lige.

Da jeg kom hjem fra Nepal, havde jeg en opgave, omhandlede mit ophold i Nepal, som jeg skulle have skrevet. Det var som sådan ikke fordi opgaven tog mig alverdens tid at skrive (kvaliteten ses heraf! Øv), men når den var skudt afsted, stod bachelorprojektet allerede og kaldte. Nu er vi godt i gang med at skrive vores bachelorprojekt, og jeg afventer spændt (eller med rædsel), svaret på hvorledes min opgave omkring mit ophold i Nepal, har klaret sig.

Men ak nej. Alt har ikke bare været skole, og atter skole siden jeg kom hjem (selv om det godt kunne føles sådan). Jeg har også haft tid til at hygge om hestene (som jeg virkelig har savnet mens jeg har været ude og rejse!), og hygget med Rene. I søndags lavede Rene og jeg græskarlanterner. Det var super hyggeligt, og vi har aftalt at det skal være en tradition! (eller jeg har måske besluttet det skulle være en tradition, og sød som Rene er, så indvilligede han!). De fleste der kender os, kan godt gætte hvis græskar, der er hvis, alene ud fra stilarten!

img_6165 img_6168
Vi lavede også græskarsuppe, og ristede græskarkerner i 3 afskygninger; brændte græskarkerner, saltede græskarkerner, og chili græskarkerner. Suppen var ikke rigtig en succes (første gang vi laver det, og første gang jeg overhovedet smager det), da det smagte af… ja ikke så meget, faktisk. Græskarkernerne var tilgengæld en stor succes! Alle typerne endda!

Det er min plan, at få skrevet om resten af USA turen, og ligeledes få lagt billeder ind fra Nepal turen, men tingene må ske i det tempo det nu engang sker. Jeg har rigeligt at se til, med bachelorprojektet, plus jeg er nødt til at arbejde en del for at kunne få økonomien til at køre rundt, da jeg i juni løb tør for SU klip, da jeg jo allerede har en uddannelse forud for at læse til sygeplejerske.

Welcome to Banner Elk

Det var et af mine helt store ønsker, at vi skulle tilbringe et par dage i Bjergene. Sammenlagt blev det til 2 overnatninger, men grundet meget kørsel, havde vi egentlig kun én fuld dag i Banner Elk. Heldigvis havde vi jo haft en dag i bjergene, sammen med Maja og Dennis, hvor vi tog en flot hikingtur i naturen – som var en af de ting jeg meget gerne ville nå i bjergene.

img_5969
img_0683

Banner Elk, lå meget tæt på Boone. Byerne mindede også meget om hinanden, og for det utrænede øje, kunne det også være lidt svært, at vide hvornår den den ene startede, og hvornår den anden sluttede. Boone var selvfølgelig præget lidt mere af indkøbscentre, og fastfoodkæder, mens Banner Elk, slog sig på, at sælge antikviteter.

79482527
Drømmen var selvfølgelig for mig vedkommende, at leje en lille hytte, dybt ude i skoven, med brændeovn og hele molevitten. Desværre er priserne her i Usa, relativt dyre, i forhold til indlogering, og derfor måtte vi ‘nøjes’ med et billigere alternativ. Vi fandt et lille inn, på nettet, som vi kunne leje et værelse hos, til en god pris, og placeringen virkede fin.

img_0726 img_6010
Vi grinede lidt af det lille kompakte tv, som man ellers ikke ser mange af nu til dags. Det virkede nu fuldstændig upåklageligt, så det fortjente vel egentlig ikke vores hån.

Værelset var rigtig fint, og egentlig var vi ret positivt overrasket over stedet, nu hvor det var et inn. Dejlig rent, og pænt. Det var da bestemt heller ikke et minus, at de havde en pool og et boblebad på stedet, som var til fri afbenyttelse, og som endda ligeledes, så rent, pænt og vedligeholdt ud.

Den første dag i Banner Elk, brugte vi på, at køre rundt og se byen, handle lidt ind, og i det hele taget slappe af. Vi ankom relativt sent, så det var ikke fordi der var tid til de helt store udendørs aktiviteter på denne dag.

img_0731 img_0733

På vores anden dag i Banner Elk, tog vi dog revanche. Eftersom det var, primært, mig, som havde et ønske om, at tilbringe tid i bjergene, havde jeg også besluttet mig, for at jeg ville give Rene et par oplevelser i gave. Den ene havde jeg besluttet hjemmefra, og det vil jeg komme ind på lige om et øjeblik.

Vi kørte først til Blowing Rock (overstående billeder er taget på vej derhen, for vi måtte flere gange undervejs, holde ind for at nyde udsigten, så hele køreturen til Blowing Rock, var en oplevelse i sig selv). Vi havde egentlig ikke nogen anelse om, hvad vi skulle forvente af Blowing Rock, da vores interesse for stedet egentlig blot var blevet vækket, ved de mange skilte der var dertil.

img_0742 img_0744

Det viste sig, at være et aflukket område (som dog var billigt, at komme ind i), hvor der stak nogle store klipper op af jorden. Desuden var det hele blevet lavet til en ret smuk have. Det bedste ved stedet var dog udsigten. Den var virkelig smuk, og man kunne se en masse bjergtoppe i det fjerne. Det var dog ikke rigtig muligt, at tage nogle billeder af udsigten, da det var ret tåget, og synet ganske enkelt ikke kunne fanges med et kamera i en telefon.

Blowing Rock var et rigtig fint sted. Det blev min første gave til Rene, at vi skulle ind og se dét. Jeg tror han syntes det var en god idé, selv om, at han syntes udsigtstårnet var en smule angstprovokerende at gå rundt i, da der var meget langt ned.

Efter Blowing Rock, tog vi hjem og spiste en hurtig frokost, inden vi skulle videre til den næste aktivitet. Hovedaktiviteten, og min planlagte ‘gave’ til Rene hjemmefra. Vi skulle ud og ride i bjergene! Ridning er ikke ligefrem Renes yndlings aktivitet, hvilket var grunden til, at jeg havde valgt at betale ridtet. Så kunne han i det mindste ikke føle, at han havde spildt nogle penge på det, hvis det skulle vise sig, ikke at være nogen succes. Desuden vidste jeg, at det ville blive en helt fantastisk oplevelse, som jeg også syntes Rene skulle have lov til at være en del af.

img_6038 img_6037 img_0754 img_6035

Jeg er slet ikke i tvivl om, at både Rene og jeg, syntes at det var en rigtig god oplevelse! Det var helt fantastisk, at prøve at ride i bjergene, trods man nogen steder følte sig halssprækkende tæt på kanten. Vi fik set nogle fuldstændig fantastiske udsigter, og noget utroligt natur, som jeg på ingen måde tror man kunne have oplevet på samme måde, fra bil eller gå ben. Ja, og så var det meget dejligt at komme op og sidde på en hest igen; det er jo over en måned siden jeg sidst har været det.

img_6024

Jeg ærger mig over, at vi ikke har smukke bjerge, at ride i derhjemme – men det er jo selvfølgelig dét, som gør oplevelsen så meget mere speciel… Jeg har også sagt til Rene, at han får et gammel øg, som han kan tuller på, når vi kommer hjem, så han kan komme med på nogle flere rideture. Jeg ved ikke hvor begejstret han lige er for den idé.

Vores tredje dag i Banner Elk, var ret kort, og vi kørte ret tidligt afsted imod Wilmington, som var vores næste destination. Wilmington lå 5 timers kørsel fra Banner Elk, hvorfor vi lige så godt, kunne komme afsted fra formiddagen af.

Vores oplevelser i Banner Elk, var fantastiske. Jeg glemmer det aldrig, og jeg ville faktisk ønske, at vi havde haft et par dage mere i den smukke natur, men glæder mig samtidig over, de ting vi nåede at opleve. Især rideturen i bjergene, var en drøm jeg havde haft, og det var helt fantastisk at få lov til at realiserer den, sammen med en man elsker.

We are going to the mountains – again!

Vi havde faktisk kun én overnatning i Raleigh, inden vi atter tog tilbage til bjergene. Nogen vil måske mene, at det er dårlig planlægning, men det gjorde ikke os så meget. Det var vigtigt for Rene, at have noget tid med hans kammerat, Kenneth, inden vi tog videre, og det var kun denne ene dag, det kunne passe sammen.

Dagen vi havde i Raleigh brugte vi på, at tage slappe af. Kenneth havde en halv dag på arbejde, inden han og Rene skulle have lidt tid sammen – derfor tog Rene og jeg ud og spise brunch på et spisested, kaldet ‘Cracker Barrels’. Det er det første sted vi har fået ordentlig morgenmad, og det var bare SÅ rart, ikke at få et eller anden friturestegt til morgenmad, eller være nødt til at hoppe morgenmaden over.

img_0713

Eftermiddagen brugte Rene og Kenneth sammen. Jeg tror de havde brug for, at være lidt alene, og bare få hygget sammen. Der var i hvert fald ingen der protesteret, da jeg proklamerede, at jeg lagde mig op på værelset for, at slappe af.

Det var dejligt, at få lov til, at være en del af Kenneth og Lindsays liv, og jeg er så taknemlig for, at vi måtte have lov til at have to overnatninger i deres skønne, nye hus, men det var samtidig tiltrængt, at få lov til at slappe lidt af for sig selv. Jeg må indrømme, at på dette punkt, på vores rejse, var jeg ved at være noget udslidt. Det faktum, at jeg ikke havde haft tid for mig selv i over en måned, og samtidig, havde været syg, havde gjort mig enormt udmattet.

img_0715

Aftenen tilbragte vi sammen med Kenneth, Lindsay, og det nærmeste af Kenneths familie. Vi tog ud og spiste på en mexicansk restaurant, hvor vi fik utrolig lækkert mad. Den primære årsag til, at det var så forbandet lækkert, var nok, at det ikke var friturestegt. Det var i hvert fald nok til, at jeg spiste min ret, trods der var koriander i – hvilket jeg virkelig ikke kan fordrage.

img_0722

Den næste morgen – og den sidste dag i Kenneth og Lindsays hus – brugte vi på, at pakke sammen, og lufte deres søde hundehvalp, Odin, inden vi endnu engang begav os de 3 timer imod Smokey Mountains. Denne gang var kursen sat imod Banner Elk – noget der mest af alt lignede en lille søvnig by, når man googlede den.

img_0716