Browsed by
Kategori: Sport

Endelig har jeg haft kræfter til stalden

Endelig har jeg haft kræfter til stalden

I går havde jeg den mest fantastiske dag. Jeg startede med at være ved fysioterapeuten fra morgenstunden, og denne gang lavede vi ingen øvelser – jeg fik kun laser behandling. Sidst jeg fik laser behandling havde jeg virkelig god gavn af det i. Hævelsen lagde sig rigtig meget, og faktisk var hævelsen i det hele taget mindre i 2 dages tid. Dog hævede det igen op sidst, efter et par dages arbejde, så nu må vi se hvordan det kommer til at se ud denne gang. Indtil videre virker det i hvert fald igen! I går havde hævelsen også lagt sig i løbet af formiddagen.

Når hævelsen falder, bliver smerterne også mindre, og det giver mig så meget mere overskud. Jeg er jo så heldig at Rene hjælper mig i stalden, så det eneste jeg egentlig varetager derude selv for tiden, er at hælde foderet op i krybberne – noget der intet kræver af mig fysisk. I går ordnede Rene endnu engang alt i stalden, og det gav mig i kombination med lindringen af laserbehandlingen, plads til at bruge mine kræfter på ENDELIG at træne med Largo. Det blev kun et par minutters longering – men det var simpelthen så dejligt.

 

Det er nærmest ikke til at beskrive hvor meget glæde det gav mig, at arbejde bare en lille smule med en af mine heste igen! Det gik også meget godt, taget i betragtning af at Largo ikke er blevet trænet med i et godt stykke tid nu. (Til hestenørderne: jeg bruger altid kun hjælpetøjler meget kortvarigt, og langt fra hver gang jeg longerer – kunne godt selv se at de denne gang generede mere end de hjalp, og at Largo ikke havde kræfterne til ordentlig bæring med dem på, og i stedet forsøgte at ligge sig under lod, så de røg af lige efter videoen blev optaget – så stjernekiggede han bare lidt i stedet for, men han skal nok komme godt frem og ned når musklerne og balancen begynder at komme igen).

Jeg var stolt af min kæmpe basse. Han gjorde sit bedste – selvom han ikke liiige reagerede på alle kommandoer straks, men for at være fair er de fleste af kommandoerne også nogle nye vi var ved at indlære inden jeg kom til skade med benet.

Resten af ugen står på arbejde (aftenvagter), så der tør jeg ikke tro på at jeg har kræfterne til at træne med nogen af hestene. Uanset hvad glæder jeg mig over dagens fremskridt, og håber at jeg kan gentage succesen i næste uge.

Genoptræning: En tur i svømmehallen

Genoptræning: En tur i svømmehallen

Nu er der ikke mange dage til at jeg skal på sygehuset, og have lagt en videre plan for mit ben. Jeg håber på at beskeden bliver, at jeg lige så stille må begynde på arbejde igen. Om jeg skal opereres eller ikke opereres, vil jeg slet ikke tænke på. Jeg tager det som det kommer.

Jeg vil sige at det går meget bedre! Det har virkelig været den rette kur, at holde benet i ro. Møg frustrerende! Næsten deprimerende, bare at ligge herhjemme og lave ingenting – men i det mindste har det virket.

Jeg kan mærke at jeg er meget bange for at gå i gang med at bruge benet igen. Jeg hungre efter det, men samtidig er jeg bange for at gøre noget, der gør at jeg falder tilbage til hvor jeg var for knap en måned siden, smertemæssigt. Derfor går jeg heller ikke i gang med de vilde øvelser, inden jeg har fået god for det, fra lægerne efter ultralyden på tirsdag, samt evt. kan få noget professionelle råd til hvordan jeg undgår at ødelægge mit ben igen, og hvordan jeg bedst muligt, og ikke mindst hurtigst muligt, kommer tilbage til en normalt funktionsniveau.

Da jeg var hos den sidste ortopædkirurg fik jeg dog forklaret, at når jeg kunne holde til det smertemæssigt, så måtte jeg gerne begynde at gå i svømmehallen. I sin reneste forstand – for jeg måtte ikke svømme, men jeg måtte begynde at gå på bunden i et bassin. Jeg har endelig ramt det punkt hvor mit ben er så godt at jeg følte dette var realistisk, så jeg havde min første tur i svømmehallen i dag!

For det første var det meget grænseoverskridende. Jeg har taget meget på de sidste 2 år, hvor jeg har været begrænset af den første skade i benet, og endnu mere siden den anden skade kom til, og gjorde mig stort set immobil. Jeg valgte dog at sige til mig selv, at jeg aldrig smider alle kiloene hvis jeg bare gemmer mig væk, og ikke får genoptrænet når nu jeg endelig føler jeg kan holde til det smertemæssigt.

Afsted kom jeg. Rene tog med som trofast støtte – og chauffør – det var stadig noget urealistisk at gå hele vejen derned og tilbage igen. Det var intet mindre end SKØNT. Hårdt. Men SKØNT. For det første var det dejligt at komme udenfor lejligheden. For det andet var det dejligt at komme bare lidt i gang igen. Alle musklerne i min krop er super ømme, selvom jeg bare har gået lidt rundt i springvandsbassinet, og ellers bare har ligget og vugget lidt med benene i vandet. Jeg kan virkelig mærke hvordan hele min krops muskelmasse bare er svundet total ind.

Nu er jeg spændt på hvordan kroppen har det i morgen efter den her omgang. Ikke mindst hvordan det dårlige ben har det, efter dagens ‘træning’

Så mange smerter

Så mange smerter

Jeg faldt i maj 2016 af Largo og slog mit lår. På dagen hvor skaden skete, var det “bare” helt sort/blåt. Det gjorde selvfølgelig pokkers ondt, og jeg havde svært ved at støtte på benet. Jeg var på skadestuen, og fik taget et røntgenbillede som ingenting viste. Jeg fik fortalt at det skulle have ro, og det fik det. Problemet er bare det at der siden hen skete noget med benet. En stor bule kom pludselig på benet, og den har bragt mange smerter med sig. Den fik mit til at søge læge igen.

Denne gang blev jeg henvist til en ultralyd. De kunne se der var et eller andet galt, men kunne ikke svare på hvad det skulle være. De mente at jeg skulle MR scannes. De henviste mig til egen læge, som så henviste mig til en MR scanning. Jeg mødte op og fik lavet en MR scanning (som foregik fuldstændig hurlumhejagtigt fordi de havde læst forkert i henvisningen og troede jeg skulle komme til en ultralyd scanning). MR scanningen fik jeg fortalt ikke viste noget. Mit ben skulle bare have ro. Lægen kunne godt nok ikke helt forklare hvor meget mere ro benet skulle have, nu hvor skaden var sket for 1 år siden (!!). Jeg giver ikke meget for det svar jeg fik for MR scanningen. Det var mundtligt, og straks efter scanningen, hvilket ikke normalt er tilfældet. Desuden var svaret sløset, og lægen kunne ikke svare på nogle uddybende spørgsmål. Jeg beklager hvis det blot er min frustration over situationen der taler, men det er sådan jeg har oplevet situationen. Jeg blev fortalt at jeg nu ville være afsluttet.

Jeg gav låret tid. Ro. Fred. Lavede ikke en skid andet end at passe mit arbejde. Alt det jeg gerne ville/vil (ride, træne, osv), lod jeg være med, for de var/er forbundet med store smerter i benet. Jeg kan ikke engang gå en lang tur uden at få smerter i benet.

Jeg tog på en afslappende ferie med min mor. Jeg tænkte, “Nå nu må det være på tide at prøve at træne lidt”. Jeg havde jo fået fortalt at MR scanningen viste at klumpen på mit lår bare var fedtvæv der havde flyttet sig, og det dermed blot var kosmetisk (og mine smerter derfor er fiktive!!). Jeg var med på ét hold hvor man skulle squatte, og bom! Jeg mærkede noget der “rykkede” sig i låret. Siden har smerterne været der hyppigere og været mere intense. Jeg gav benet ro igen, og har ikke lavet noget fysisk belastende siden.

Selvfølgelig har jeg været nødt til at passe mit arbejde. Jeg skulle tømme en urinpose i en nattevagt (= jeg var nødt til at gå en smule på huk). Endnu engang mærkede jeg en skærende smerte, og igen blev smerterne i det daglige forværret. Der er siden kommet en lille ekstra bule længere nede på låret (ikke så tydeligt på billedet, da det skal vinkles mere frontalt for at kunne ses, og det kan jeg ikke rigtig selv klare med kammeraet), udover den store bule øverst på låret. Jeg har en hel klar fornemmelse af at der er noget der “sidder løst” inde i mit lår.

HELDIGVIS er en af mine nære veninders mor læge, og hun kiggede på mit lår en dag. Hun var ikke i tvivl (som min egen læge heller ikke er), om at der er et eller andet galt. Et lår ser jo ikke så misdannet ud uden grund. Hun henviste mig til en ortopædkirurg som skal se på mit lår d. 22 januar. Ventetiden er nærmest ulidelig, for jeg har så forbandet ondt i mit ben, og det gør det svært at passe mit arbejde når det gør så ondt at gå omkring.

Jeg håber jeg får nogle svar d. 22 januar. Jeg håber inderligt at de kan gøre noget for at hjælpe mig, og at jeg ikke skal gå rundt og have så ondt resten af mit liv. Det kosmetiske kan jeg leve med, selvom det ser vanvittigt ud sammenlignet med mit andet lår, men smerterne er nødt til at forsvinde! Jeg vil have mit liv tilbage! Jeg vil løbe igen! Jeg vil ride igen! Jeg vil ikke være en sofakartoffel!

  • S glder jeg mig bare til at pigerne kommer til
  • Her gr vi sgu ikke ned p kinotape i dag
  • Solen skinner s smukt udenfor  man kan vel godt
  • Aftensmaden stod i dag p hjemmelavet sushi med tempurarejer og
  • Tillykke med de 20 r til Lady 13 r som
  • Jeg savner mine heste og savner at ride heste horses