Browsed by
Kategori: Sundhed

Endelig har jeg haft kræfter til stalden

Endelig har jeg haft kræfter til stalden

I går havde jeg den mest fantastiske dag. Jeg startede med at være ved fysioterapeuten fra morgenstunden, og denne gang lavede vi ingen øvelser – jeg fik kun laser behandling. Sidst jeg fik laser behandling havde jeg virkelig god gavn af det i. Hævelsen lagde sig rigtig meget, og faktisk var hævelsen i det hele taget mindre i 2 dages tid. Dog hævede det igen op sidst, efter et par dages arbejde, så nu må vi se hvordan det kommer til at se ud denne gang. Indtil videre virker det i hvert fald igen! I går havde hævelsen også lagt sig i løbet af formiddagen.

Når hævelsen falder, bliver smerterne også mindre, og det giver mig så meget mere overskud. Jeg er jo så heldig at Rene hjælper mig i stalden, så det eneste jeg egentlig varetager derude selv for tiden, er at hælde foderet op i krybberne – noget der intet kræver af mig fysisk. I går ordnede Rene endnu engang alt i stalden, og det gav mig i kombination med lindringen af laserbehandlingen, plads til at bruge mine kræfter på ENDELIG at træne med Largo. Det blev kun et par minutters longering – men det var simpelthen så dejligt.

 

Det er nærmest ikke til at beskrive hvor meget glæde det gav mig, at arbejde bare en lille smule med en af mine heste igen! Det gik også meget godt, taget i betragtning af at Largo ikke er blevet trænet med i et godt stykke tid nu. (Til hestenørderne: jeg bruger altid kun hjælpetøjler meget kortvarigt, og langt fra hver gang jeg longerer – kunne godt selv se at de denne gang generede mere end de hjalp, og at Largo ikke havde kræfterne til ordentlig bæring med dem på, og i stedet forsøgte at ligge sig under lod, så de røg af lige efter videoen blev optaget – så stjernekiggede han bare lidt i stedet for, men han skal nok komme godt frem og ned når musklerne og balancen begynder at komme igen).

Jeg var stolt af min kæmpe basse. Han gjorde sit bedste – selvom han ikke liiige reagerede på alle kommandoer straks, men for at være fair er de fleste af kommandoerne også nogle nye vi var ved at indlære inden jeg kom til skade med benet.

Resten af ugen står på arbejde (aftenvagter), så der tør jeg ikke tro på at jeg har kræfterne til at træne med nogen af hestene. Uanset hvad glæder jeg mig over dagens fremskridt, og håber at jeg kan gentage succesen i næste uge.

Genoptræning: En tur i svømmehallen

Genoptræning: En tur i svømmehallen

Nu er der ikke mange dage til at jeg skal på sygehuset, og have lagt en videre plan for mit ben. Jeg håber på at beskeden bliver, at jeg lige så stille må begynde på arbejde igen. Om jeg skal opereres eller ikke opereres, vil jeg slet ikke tænke på. Jeg tager det som det kommer.

Jeg vil sige at det går meget bedre! Det har virkelig været den rette kur, at holde benet i ro. Møg frustrerende! Næsten deprimerende, bare at ligge herhjemme og lave ingenting – men i det mindste har det virket.

Jeg kan mærke at jeg er meget bange for at gå i gang med at bruge benet igen. Jeg hungre efter det, men samtidig er jeg bange for at gøre noget, der gør at jeg falder tilbage til hvor jeg var for knap en måned siden, smertemæssigt. Derfor går jeg heller ikke i gang med de vilde øvelser, inden jeg har fået god for det, fra lægerne efter ultralyden på tirsdag, samt evt. kan få noget professionelle råd til hvordan jeg undgår at ødelægge mit ben igen, og hvordan jeg bedst muligt, og ikke mindst hurtigst muligt, kommer tilbage til en normalt funktionsniveau.

Da jeg var hos den sidste ortopædkirurg fik jeg dog forklaret, at når jeg kunne holde til det smertemæssigt, så måtte jeg gerne begynde at gå i svømmehallen. I sin reneste forstand – for jeg måtte ikke svømme, men jeg måtte begynde at gå på bunden i et bassin. Jeg har endelig ramt det punkt hvor mit ben er så godt at jeg følte dette var realistisk, så jeg havde min første tur i svømmehallen i dag!

For det første var det meget grænseoverskridende. Jeg har taget meget på de sidste 2 år, hvor jeg har været begrænset af den første skade i benet, og endnu mere siden den anden skade kom til, og gjorde mig stort set immobil. Jeg valgte dog at sige til mig selv, at jeg aldrig smider alle kiloene hvis jeg bare gemmer mig væk, og ikke får genoptrænet når nu jeg endelig føler jeg kan holde til det smertemæssigt.

Afsted kom jeg. Rene tog med som trofast støtte – og chauffør – det var stadig noget urealistisk at gå hele vejen derned og tilbage igen. Det var intet mindre end SKØNT. Hårdt. Men SKØNT. For det første var det dejligt at komme udenfor lejligheden. For det andet var det dejligt at komme bare lidt i gang igen. Alle musklerne i min krop er super ømme, selvom jeg bare har gået lidt rundt i springvandsbassinet, og ellers bare har ligget og vugget lidt med benene i vandet. Jeg kan virkelig mærke hvordan hele min krops muskelmasse bare er svundet total ind.

Nu er jeg spændt på hvordan kroppen har det i morgen efter den her omgang. Ikke mindst hvordan det dårlige ben har det, efter dagens ‘træning’

En lille statusopdatering

En lille statusopdatering

Jeg har uden tvivl haft et par rigtig dårlige dage, siden jeg var hos ortopædkirurgen mandag. Selvfølgelig har jeg haft ondt i benet, men jeg kan også mærke at jeg kan undvære en del smertestillende, når jeg ikke tager på arbejde og mit ben får den ro som det har brug for. Når det er sagt, så er det faktisk ikke smerterne der har fyldt mest hos mig, men tankerne.

Jeg fik ved undersøgelsen i mandag forklaret at jeg har to skader – den ene er delvist kommet af den oprindelige, og det er dén som forårsager de nye kraftige smerter jeg har haft den sidste månedstid. Det er denne skade som egentlig kræver ro. Den oprindelige skade, kan som han sagde “ikke blive værerer”, så selvom den forårsager smerter, så kan jeg lige så godt komme i gang med mit liv igen, når den første skade er ved at være i orden.

Det er min oprindelige skade, som jeg skal have undersøgt om jeg kan få opereret. Der ligger en hel masse væske, med forkalkninger i, mellem musklerne, og fedtvævet i mit lår, som skal vurderes om kan tømmes ud – men udsigten er dyster. Kan der ikke gøres noget ved skaden, skal jeg lære at leve med smerterne, og de begrænsninger som det føre med sig… Det vil sige at jeg selvfølgelig nok skal komme tilbage på arbejde på fuldtid, hvilket jeg er meget glad for. Jeg har levet med smerterne mens jeg arbejdede tidligere, så det kan jeg i hvert fald også gøre igen. Det som er så svært at affinde sig med, er at jeg har fået af vide at der ikke er gode udsigter for at komme tilbage til at ride igen.

Det har derfor været lidt hårdt det hele, og jeg har også lidt haft brug for bare at isolerer mig, og ikke snakke med nogen, for at kunne forlige mig med de ting jeg har fået fortalt, og finde ud af hvordan jeg har tænkt mig at forholde mig til det hele. Selvfølgelig er jeg ked af det, og syntes det hele er lidt hårdt – især fordi jeg ikke har det nemt med at ligge herhjemme og ikke lave noget.

Jeg har fundet frem til hvordan jeg vil forholde mig til det hele. Jeg vil kæmpe. Jeg kommer tilbage på job. Jeg kommer tilbage i sadlen. Jeg kommer af med smerterne – eller i hvert fald får dem i et niveau som jeg kan leve med. Jeg skal nok finde min vej tilbage. Selvfølgelig skal jeg nok finde andre måder at gøre nogen ting på end jeg har gjort tidligere, men jeg er sikker på at det hele nok skal blive godt igen.

  • S glder jeg mig bare til at pigerne kommer til
  • Her gr vi sgu ikke ned p kinotape i dag
  • Solen skinner s smukt udenfor  man kan vel godt
  • Aftensmaden stod i dag p hjemmelavet sushi med tempurarejer og
  • Tillykke med de 20 r til Lady 13 r som
  • Jeg savner mine heste og savner at ride heste horses