Browsed by
Kategori: Trist

Farvel lille skønne Letti

Farvel lille skønne Letti


I går aftes fandt Bøje hans hest, den sødeste Lettfeti, død på folden. Han havde, som han er hver dag, været nede og se til hestene om morgenen inden han tog på arbejde. Begge heste havde det fint, og Lettfeti viste på ingen måde tegn til at være syg. Om aftenen var han revet fra os, af uvisse årsager.

Lettfeti, eller Letti som jeg kaldte ham, var simpelthen den dejligste hest. Jeg må indrømme at jeg i starten ikke helt kunne se hans potentiale. Han var lang og stor af at være en islænder (når vi skulle drille Bøje lidt, kaldte vi ham bussen). Han/vi lærte aldrig rigtig at mestre tölten – men tilgengæld havde han en helt fantastisk vuggende galop. Jeg opdagede først hvor dejlig en hest Letti i virkeligheden var, da jeg havde ham opstaldet hos mine andre heste til genoptræning inden mine forældre skulle på rideferie. Dér fandt jeg virkelig ud af, at han hver evig eneste gang gav en god tur. Aldrig havde han en dårlig dag, og man steg altid af ham med et større smil, end da man satte sig op. I den periode opdagede jeg virkelig hvor fin og god en hest Bøje egentlig havde.

Jeg havde faktisk håbet at når mit ben var ved at være klar igen, at jeg skulle låne Letti, til at komme i gang med min ridning igen. Det er fint at skridte afsted på Lady, som jeg engang imellem kan nu, men hun er noget mere fremadgående i traven og galoppen, og kræver en rytter der hele tiden gør opmærksom på sin eksistens og hvert millisekund minder hende om hvilket tempo det hele skal forgå i. Letti var bundstabil. Satte man ham i trav og besluttede et tempo, blev han i det til man besluttede et nyt.

Det er lidt med blandede følelser at jeg sætter mig på bussen imod København i dag. Selvfølgelig glæder jeg mig helt sindssygt til at komme afsted, men samtidig har jeg lyst til at være sammen med Bøje, for selvom jeg er trist og ked af Lettfetis pludselige bortgang, så ved jeg at det må være endnu mere hårdt for ham.

Jeg er så træt af mit ben

Jeg er så træt af mit ben

Jeg ved godt at det heldigvis går fremad med mit ben, og jeg allerede kan meget mere end jeg/fysioterapeuten/ortopædkirurgerne havde regnet med at jeg ville kunne på nuværende tidspunkt – men hold kæft hvor er jeg altså bare træt af det forbandede ben alligevel!

For det meste er det fordi jeg har gjort noget dumt, at jeg får ondt, men nogen gange er det som om at smerterne kommer ud af den blå luft. Selvfølgelig er det nok fordi jeg har lavet en eller anden form for overbelastning og ikke har opdaget det i øjeblikket jeg har gjort det, fordi jeg måske har været grebet af situationen. Det gør mig så træt. Så umådelig træt, at det konstant sætter en stopper for de ting jeg gerne vil, og ikke mindst skal.

Det er nok ikke nogen hemmelighed at i dag er en af de dage hvor det bare gør hammer ondt. Den ene klump på benet er hævet op og helt hård. Jeg har heldigvis fået en ekstra tid ved fysioterapeuten i eftermiddag, så jeg har to i denne uge, med relativt kort interval. Så kan jeg nemlig få en omgang laserbehandling allerede i eftermiddag. Det plejer at hjælpe på hævelsen, og dermed også smerterne.

Selvfølgelig skal jeg – som jeg også skrev tidligere – glæde mig over de store fremskridt, men jeg bliver sgu ked af det, når det går den anden vej. Jeg føler mig så isoleret på de dage. Enten fordi jeg er nødt til at blive hjemme fra alting, og mister friheden til at gå ud når jeg vil, eller fordi jeg går i en osteklokke og ikke er mit sædvanlige glade jeg, fordi jeg har ondt.

Samtidig får det mig næsten til at miste modet hvad angår vægttabet. Det er i forvejen hårdt at skulle tabe sig så mange kilo som jeg skal, uden at dyrke nogen som helst former for motion. At jeg så oveni købet nogen dage nærmest helt bliver begrænset i at gå, gør jo nærmest min dag til en ren faste dag. Jeg har dog ikke mistet modet, men jeg kan mærke, at dage som i dag, har man bare mest af alt lyst til at opgive at tænke over hvad man stopper i hovedet, og bare tage det første, bedste, nemmeste (og for det meste mest usunde), der er at finde i køleskabet.

Min udsigt lidt endnu

Min udsigt lidt endnu

Jeg har haft en rigtig træls dag i dag. Jeg har været ved ortopædkirurgen, og det gik ikke helt som jeg havde håbet på og forventet. Kort fortalt kommer jeg ikke på skiferie om 2 uger som jeg ellers skulle have været. Jeg kommer ikke på arbejde i… Ja jeg ved ikke hvor lang tid (forhåbentlig snart). Jeg er blevet henvist til en anden ortopædkirurg med henblik på at få undersøgt om jeg skal opereres. Jeg skriver noget mere om det en anden dag. I dag vil jeg bare have lov til at være ked af det, og så vil jeg gøre hvad jeg kan for at se lidt lysere på det hele i morgen.