Gallery

Partyuartig – Men forbudt for pigerne?

Dagen efter brylluppet, stod den på festligheder… For drengene. Vi piger, var nemlig ikke inviteret med.

Vi var dog alle inviteret med til grillhygge, dagen efter brylluppet, hos brudeparret, hvor der også var tid til at observere dem åbne de gaver, som de havde fået dagen før. Når et bryllup slutter før kl. 23:00 (som amerikanske bryllupper åbenbart typisk gør), ja så er der altså ikke meget tid til den slags under festen.

img_0659

Efter grillhyggen havde mændene bestemt sig for, at skulle i byen. Som sagt uden pigerne. Det efterlod mig, og to andre “vedhæng” til groomsmændene (Maja, og Jane) uden planer for aftenen. Velvidende om, at vi skulle op kl. lidt i 6:00 næste morgen, for at køre imod bjergene, var vi piger fornuftige nok til, at tage en stille aften, med restaurantbesøg, og et par enkelte drinks. Jeg var chauffør, så for mit vedkommende, var der ingen drinks.

img_0660

Både vi, og drengene startede dog ud, på en bar, som samtidig var en arcadehal. Der var mange spil, at spille, hvilket var ret fedt! Jeg blev total smadret af Maja i airhockey, men i det mindste var jeg total awesome til skydespillene!

Vi piger havde en hyggelig aften, og misundte ikke drengene, selvom det også lød til, at drengene havde haft en rigtig god aften. Rene var først hjemme kl. 00:30, hvilket ‘tvang’ mig til, at være chauffør det første stykke tid næste morgen, og jeg desuden tvivlede meget stærkt på at vi kunne køre fra vores airbnb inden kl: 6:00. Jeg fik ret i min antagelse, men for, at være fair, stod Rene op kl: 06:00 næste morgen, og der var ingen klager i løbet af dagen, over tømmermænd eller træthed. Så må man altså gerne blive ude, selvom man skal tidligt op.

Bryllup: De sagde ja!

screen-shot-2016-09-26-at-22-03-11

Så kom dagen! Kenneth og Lindsays bryllup. Dette var dagen vi alle havde set frem til – hovedårsagen til, at vores rejse i det hele taget var faldet på USA!

Og når man er groomsman skal man liiige komme lidt før tid. Må indrømme, at det var liiiidt varmt i jakkesæt i 30 graders varme.

screen-shot-2016-09-26-at-22-19-39

Men når det er sagt var det et rigtig smukt bryllup, hvor brudeparret sagde “ja” til hinanden. Festen havde en god blanding af amerikanske og danske traditioner. Kenneth fik klippet sine sokker og der blev kindkysset bruden mens gommen var væk. Fried chicken, blandt andet, var der selvfølgelig også til maden – lækkert og sydstatsagtigt!

screen-shot-2016-09-26-at-22-10-38

Og nå ja, så fik vi også den dejlige nyhed i Kenneths flotte tale, at brudeparret venter sig en lille pige! :-)

screen-shot-2016-09-26-at-22-11-38Senere på aftenen skulle brudebuketten gribes og Simone og de andre ugifte piger var klar til at gribe. Buketten røg over skulderen på bruden for at lande 2 meter foran flokken af “ivrige” kommende brude. Efter pinlig passivitet fra flokken måtte Simone samle buketten op… MEN der blev fra brudens side dømt omkast! Jeg (Rene) var selvfølgelig MEGET ærgelig over omkastet, hvilket også resulterede i, at det i sidste ende blev min kammerats kæreste Maja der fik buketten.

screen-shot-2016-09-26-at-22-13-21

img_5922

Andres bryllup er ret stressende

Så blev det tid til, at fortælle lidt om fredag d. 16/09; dagen før Kenneth og Lindsays bryllup, som vi var så heldige, at være inviteret til, og som egentlig var vores primære formål med, at komme til USA.

Formiddagen forløb sig med, at besøge vores første Wallmart nogensinde! Det var stort! Men ikke så stort som jeg havde forstillet mig. Når man ser det i Tv’et er det altid meeega stort. Det kunne sammenlignes med Bilka i Aalborg. Men vi fik købt de småting, som vi lige stod og manglede (primært ting vi kunne spise til morgenmad).

img_5904

Efter vores lille indkøbstur, gik turen direkte videre, til destinationen hvor brylluppet skulle holdes dagen efter. Det var i en park, og derfor i ret smukke omgivelser! Desværre fik jeg dog ikke taget nogle billeder af stedet, da vi faktisk havde ret travlt. Jeg var ikke helt forberedt på, at vi kun havde 2 timer, til at hjælpe brudeparret, og deres familie, med at pynte lokalerne op til brylluppet osv. 2 timer er virkelig ikke lang tid, når man skal klargøre så stort et lokale til et storslået bryllup for næsten 100 mennesker.

Vi knoklede dog alle sammen, og nåede det. Det var helt fantastisk, og hvor blev lokalerne bare fine! Men hold nu op, hvor var vi bare trætte! Vi var dog ikke færdige! Langt fra faktisk. Turen gik nemlig videre til brudens bedsteforældre herefter, hvor vi skulle til “rehearsal middag”, og øve inden brylluppet… Ikke ligefrem noget vi kender til, i Danmark.

Rehearsal middagen var rigtig hyggelig – meget sydstatsagtig! og selvfølgelig fik vi også kylling, og kartoffelmos (og en masse andet!). Desuden fik vi lov at smage vores første amerikanske kage. Aldrig har jeg smagt noget så sødt. Måske pga. glasuren var lavet af sukker og smør?

img_0648img_5909

Det var rigtig rart at lære brudeparrets nærmeste, at kende! Især Lindsays bedsteforældre, som lavede maden, og hvis hjem vi var i, var utrolig søde, og imødekommende. Man skulle dog vænne sig til, at man skulle høre bordbøn inden maden, og “god bless you” var ord man rimelig ofte hørte, i bedsteforældrendes hjem, da de er meget religiøse.

Efter middagen, gik turen ned til kirken, som Lindsays bedstefar er præst i. Her skulle vi øve de ting der skulle ske i kirken. Jeg må ærligt indrømme, at jeg var meget træt, da vi nåede til dette. Det var også lidt hårdt, at skulle sidde på sidelinjen så længe, da jeg ingenting skulle foretage mig under øvelserne. Heldigvis kunne jeg sidde og hygge med Jane, som var hustru til en af de andre bestmen.

img_5912 img_5913

Det var lidt underligt, at se øvelsen inden brylluppet. Jeg tror ikke ligefrem det er almindeligt i Danmark. Men det er jo netop dét, som er så fedt, ved at komme til udlandet, for og opleve et bryllup (og forberedelserne dertil!).

Da vi kørte hjemad kl: 23:00 den aften, var vi utrolig trætte (nogen der ser en mønster?), men samtidig meget spændte på dagen efter, hvor brylluppet skulle stå.