Jeg savner mine heste

Jeg savner mine heste

Jeg er da med i stalden når “jeg” har staldvagt, men for det meste blander jeg bare foder, eller ser til mens Rene ordner opgaverne i stalden. Det er hårdt, ikke selv at kunne deltage i staldarbejdet, og endnu mere hårdt at jeg ikke kan træne med mine heste. Alene at skulle bevæge mig ned på folden, og ikke mindst ridebanen er en udfordring der næsten bliver mig for meget, grundet den ujævne jord. Jeg håber det bliver bedre nu hvor vejret efterhånden arter sig lidt mere, og jorden heller ikke er frossen længere.


Jeg gik i dag min første spadsertur i byen. Det er noget andet at gå på ujævn underlag (knækkede fliser osv), end det er at gå på fx. arbejdet. Jeg bliver hurtigere træt i benet, og den sviende brændende fornemmelse, som altid kommer inden de stærke smerter sætter ind, kommer også hurtigere. Desuden tror jeg også, at det har meget at sige, at jeg faktisk er nået min grænse for hvor meget benet kan holde til, når jeg arbejder de 37 timer om ugen, og der derfor ikke rigtig er plads til hverken gåture, eller træning med mine heste. Jeg tror det kan være svært at sætte sig ind i, men jeg føler mig virkelig begrænset i mit liv, og selvom jeg er glad for, at det er begyndt at gå stille og rolig fremad, så er jeg stadig ked af alle de ting jeg stadig ikke kan – og de ting som jeg måske aldrig kommer til igen.

Jeg håber snart at jeg kan begynde at lave lidt mere med mine heste igen. Det er svært at se på, hvordan de muskler de plejer at have, bare syner mere og mere hen, og at de pludselig ikke længere ligner heste der er i jævnlig træning. Selv Lady ligner efterhånden en foldbums.

Man har vel lov at håbe på at jeg snart begynder at kunne køre bil igen, så jeg i det mindste kan køre ud og bruge en dag i stalden hos dem, de dage jeg har fri. Jeg savner at bruge en helt forårsdag derude på, alt og ingenting. Bare at sidde på folden, og betragte hestene græsse (og Largo der formentlig hele tiden vil komme hen og se hvad søren jeg laver dér midt på marken, som han plejer). Jeg tillader mig i hvert fald og håbe.

Der sker så meget for tiden

Der sker så meget for tiden

Jeg er voldsomt træt for tiden. Jeg er langsomt begyndt at genoptage flere og flere ting i mit hverdagsliv. Det lyder helt vanvittigt at alt det man plejede at lave, pludselig er afsindigt udmattende, når det før hen bare var – ja – ens hverdag.

Jeg døjer stadig meget med benet, men nu er der da endelig en plan. Eller faktisk er der flere planer, alt efter hvordan det hele udarter sig. Først og fremmest skal jeg forsøge mig med et 3 måneders genoptræningsforløb. Det gik jeg i gang med i sidste uge. Det var hårdt, selvom det  kun er statiske øvelser indtil videre. Jeg forsøger at følge regimet, men der har simpelthen været dage hvor jeg havde så ondt i benet efter arbejde, at jeg måtte springe over, eller reducerer antallet af gentagelser. Jeg snakkede med min fys om det i dag i telefonen, og det var okay, såfremt jeg trænede alle de andre dage, hvor smerterne tillod det.

Jeg er begyndt at stå for madlavningen herhjemme igen, og det går faktisk ok. Jeg er god til at sætte mig ned, og tage en slapper undervejs hvis det er det jeg har brug for. Desuden arbejder jeg jo primært nattevagter for tiden, da det er det mest skånsomme for mit ben, hvilket gør det muligt for mig, at gå og forberede (skære grøntsager ud, osv.) i løbet af hele dagen, så selve madlavningen ikke kræver jeg står op ret længe af gangen.

Det jeg er aller mest glad for, er nok at jeg er kommet tilbage på arbejde! Der har været dage, hvor jeg tænkt ‘åh nej, kan jeg nu holde til det?!’, fordi jeg har følt et kæmpe pres på mine skuldre for ikke at være en belastning for mine kollegaer i en presset hverdag. Desuden har der været relativt akutte situationer, som har gjort det umuligt for mig, at vise hensyn til benet. Alligevel vil jeg sige at det overordnet set, er gået ret godt med at komme tilbage på jobbet. Jeg gør hvad jeg kan, og beder om hjælp (jeg er i hvert fald blevet bedre til at bede om hjælp) når jeg har brug for det.

Der er stadig lang vej endnu, men jeg begynder at få håb for at mit ben nok skal blive godt igen på et eller andet tidspunkt.

Hvorfor har jeg tømmermænd?

Hvorfor har jeg tømmermænd?

Først og fremmest; i går var en helt fantastisk dag! Vi startede dagen med dejlig morgenmad, og gaveoppakning. Rene blev heldigvis rigtig glad for alle sine gaver. Jeg havde givet ham en masse TSM (TSM = Team Solo mid = Et Leauge of legend hold, i professionel esport = Noget nørdet, computerspil noget) merchandise. Nærmere bestemt en mussemåtte, en kasket, og en sweatshirt. Derudover havde jeg købt et par smarte Nike sko, som han længe har ønsket sig. Heldigvis kunne han bruge det hele. Faktisk blev TSM tingene allerede taget i brug om aftenen, mens vi så weekendens kamp, som heldigvis blev vundet af TSM.

Rene havde inviteret hans forældre og jeg ud og spise om aftenen. Jeg ville jo egentlig gerne have inviteret ham ud, da jeg syntes det er ham der skal forkæles på hans fødselsdag, men det blev vi enige om, at jeg kunne gøre en anden gang, nu da han meget gerne ville gøre det på denne måde i år. Vi endte med at spise på en restaurant med fransk cuisine, som Rene jeg også har spist på før. Som sidst var det bare super lækkert, og ikke mindst super hyggeligt! Alt i alt en rigtig dejlig aften.

I dag derimod ser lidt anderledes ud. Jeg har faktisk sovet hele dagen… Jeg har det som om jeg har tømmermænd, selvom jeg ikke har drukket en dråbe alkohol. Jeg er lidt forkølet, og bare udmattet i hele kroppen. Føler egentlig jeg er ved at blive syg, men tror nu nærmere bare at det er fordi jeg har presset min krop lige rigeligt i denne uge.

I den forrige uge, og en måned tilbage, lavede jeg ikke andet end at ligge helt stille på sofaen, grundet skaden i benet, og denne uge har jeg været i nattevagt i 4 dage, og været på benene/siddet meget af i går. Det er jo noget af et chok for kroppen, og jeg tror simpelthen bare det er dét den reagerer på.

Jeg har sovet til nu (klokken er snart 18:00), og føler egentlig jeg kan sove helt til i morgen. Jeg vil forsøge lige at være vågen i nogen timer, og så tror jeg egentlig bare jeg går i seng igen. Mon ikke jeg så lynhurtigt er på toppen igen?

  • Det har vret den fedeste tur  man har jo
  • Aldrig mere denne fantastiske udsigt Farvel sde letti dreng
  • Opskrift p verdens bedste hvis jeg selv skal sige det
  • Nr nu man ikke kan ride med to ben m
  • Hygger med ham her i solen Han var ikke helt
  • Nr vi synder gr vi det ordentligt strand beach krestedag