Vægt-update #6: – 0,1 Kg

Vægt-update #6: – 0,1 Kg

Jeg må helt ærligt indrømme at jeg næsten ikke turde stille mig op på vægten i morges. Jeg skrev jo sidste gang jeg lavede vægt-update, at jeg ikke ville tænke for meget over hvad jeg spiste når jeg var til DreamHack – og samtidig skrev jeg at jeg dog ikke ville leve af slik og kage… Det gjorde jeg heller ikke; men det kunne jeg stort set lige så godt have gjort. Der var ikke mange andre muligheder til DH, end at spise fastfood eller chokolade. Jeg var så heldig en morgen at finde en yoghurt (med massere af müsli på/i, som i hvert fald var fyldt med sukker), men de øvrige dage var de ikke at finde nogen steder.

Jeg havde nogle dejlige dage i Sverige, og da jeg først havde erkendt at der ikke var så mange sunde alternativer (hvilket jeg jo egentlig inderst inde heller ikke havde regnet med), havde jeg ikke længere så dårlig samvittighed over ikke at overholde min ellers ret stramme diæt. Jeg gad simpelthen ikke at min tur skulle være præget af dårlig samvittighed og sult.

Vægten siger i denne uge 79,3 kg, som jo er meget bedre end jeg havde forventet. Jeg havde frygtet at jeg ville tage på i vægt, så mit mål var egentlig bare at holde ligevægt – hvilket jo er hvad lige præcis er lykkedes. Jeg er godt tilfreds, når alt kommer til alt. Jeg er også tilbage ved min vanlige kost. Det var nemmere at vende tilbage til end jeg havde regnet med. Den første dag følte jeg mig lidt svimmel; jeg tror det var min krops måde at skrige på mere sukker – eller også var det bare fordi jeg var godt udmattet ovenpå rejsen fra Sverige til KBH, og så videre til Aalborg. Det er ikke til at sige, men alting er efterhånden ved det gamle igen.

Jeg har nu været i gang i 2 måneder og samlet tabt 9,4 kg. Det svare til ca. 1,1 kg om ugen i gennemsnit. Jeg er ikke langt fra de første 10 kg, og mit første delmål på 78 kg! Jeg kan slet ikke se på mig selv at jeg har tabt mig mere (syntes jeg at jeg kunne en kort overgang), men måske er det bare fordi jeg har vænnet mig til de mindre kilo. Én ting er sikkert – jeg kan i hvert fald passe noget af alt det tøj, som jeg ikke kunne for 2 måneder siden. Der er stadig lang vej til at jeg kan passe det hele, men hvor er det rart at jeg trods alt får flere og flere valgmuligheder fra mit eget klædeskab.


Vægt-update


Startvægt: 88,7 kg Fre d. 1/6: 81,9 kg (- 0,7 kg) Uge 10: XX kg (- XX kg)
Søn d. 6/5: 86,4 kg (-2,3 kg) Fre d. 8/6: 80 kg (- 1,9 kg) Uge 11: XX kg (- XX kg)
Fre d. 11/5: 84,9 kg (- 1,5 kg) Tors d. 14/6: 79,4 kg (- 0,6 kg) Uge 12: XX kg (- XX kg)
Fre d. 18/5: 84 kg (- 0,9 kg) Fre d. 22/6: 79,3 kg (- 0,1 kg) Uge 13: XX kg (- XX kg)
Fre d. 25/5: 82,6 kg (- 1,4 kg) Uge 9: XX kg (- XX kg) Samlet vægttab: – 9,4 kg
Instagram feed @Microcutdk #9

Instagram feed @Microcutdk #9

Farvel lille skønne Letti

Farvel lille skønne Letti


I går aftes fandt Bøje hans hest, den sødeste Lettfeti, død på folden. Han havde, som han er hver dag, været nede og se til hestene om morgenen inden han tog på arbejde. Begge heste havde det fint, og Lettfeti viste på ingen måde tegn til at være syg. Om aftenen var han revet fra os, af uvisse årsager.

Lettfeti, eller Letti som jeg kaldte ham, var simpelthen den dejligste hest. Jeg må indrømme at jeg i starten ikke helt kunne se hans potentiale. Han var lang og stor af at være en islænder (når vi skulle drille Bøje lidt, kaldte vi ham bussen). Han/vi lærte aldrig rigtig at mestre tölten – men tilgengæld havde han en helt fantastisk vuggende galop. Jeg opdagede først hvor dejlig en hest Letti i virkeligheden var, da jeg havde ham opstaldet hos mine andre heste til genoptræning inden mine forældre skulle på rideferie. Dér fandt jeg virkelig ud af, at han hver evig eneste gang gav en god tur. Aldrig havde han en dårlig dag, og man steg altid af ham med et større smil, end da man satte sig op. I den periode opdagede jeg virkelig hvor fin og god en hest Bøje egentlig havde.

Jeg havde faktisk håbet at når mit ben var ved at være klar igen, at jeg skulle låne Letti, til at komme i gang med min ridning igen. Det er fint at skridte afsted på Lady, som jeg engang imellem kan nu, men hun er noget mere fremadgående i traven og galoppen, og kræver en rytter der hele tiden gør opmærksom på sin eksistens og hvert millisekund minder hende om hvilket tempo det hele skal forgå i. Letti var bundstabil. Satte man ham i trav og besluttede et tempo, blev han i det til man besluttede et nyt.

Det er lidt med blandede følelser at jeg sætter mig på bussen imod København i dag. Selvfølgelig glæder jeg mig helt sindssygt til at komme afsted, men samtidig har jeg lyst til at være sammen med Bøje, for selvom jeg er trist og ked af Lettfetis pludselige bortgang, så ved jeg at det må være endnu mere hårdt for ham.