Tingene bliver altid lidt bedre

Tingene bliver altid lidt bedre

Endnu et par dage på neonatal afdelingen, er nået til ende. Vi har haft rigtig mange op og nedture siden vi er kommet til Nepal, og har haft vores møde med deres sundhedsvæsen. Generelt er vi faktisk blevet mødt med utrolig meget “modstand”, trods vi har forsøgt at være ydmyge og åbne for ny læring. Det har været som om, at sygeplejerskerne har følt sig lidt truet over vores tilstedeværelse. Patienterne og deres pårørende har modsat været meget glade for vores tilstedeværelse, og har flere gange givet udtryk for dette.

I dag var en god dag på neonatal afdelingen. Holdet af sygeplejersker der har været på arbejde har virket langt mere kompetente, og flere har udstrålet større vilje til rent faktisk, at lave noget. Der er stadig dem der sidder og piller tæer, og spiller spil på deres mobiler. Det er dog ikke dem det skal handle om i dag, for helt ærligt, så syntes jeg allerede de har fået mere omtale end de fortjener. I stedet vil jeg glæde mig over de dygtige sygeplejersker som findes her i Nepal. Vi var så heldige at møde en af dem på neonatal afdelingen. En sød, nænsom, lavmælt kvinde, med åbenlys kærlighed for børnene – uanset hvem kiggede.


Heldigvis er der flere som hende; vi har erfaret at det ofte er (delvist) grundet bestemte ledere at gruppementaliteten bliver slap, for når de fleste sygeplejersker er på tomandshånd med børnene, viser de langt større omsorg.

Vi har fået et råt og uforsødet indblik i sygehusvæsnet i et land som Nepal, og trods det af og til er hårdt, fortryder vi ikke, at vi tog afsted. Vi ser også mange succeser, og møder søde, kompetente mennesker, med masser af næstekærlighed… Og så får vi givet en masse kærlighed og omsorg til en masse skønne babyer! 


Vi sluttede dagen af med ros fra nogle af sygeplejerskerne på afdelingen, og vi fik også mulighed for, at give et par skulderklap til alle dem, der virkelig gør det godt. Tænk alt det man kan opnå, uden de samme ressourcer, som vi har derhjemme. Hatten af for det!

Så kom der (lidt) billeder!

Så kom der (lidt) billeder!

Vores indlæg her på bloggen har hidtil manglet billeder, grundet dårlig internetforbindelse. Vi tog dog til Lakeside for, at få noget andet mad end det vi får ved vores søde værtsfamilie (aka. ris og karry, morgen, middag og aften), og for at komme os ovenpå i går, få snakket tingene igennem, og klaret hovederne – hvilket betød, at vi også kunne komme på noget wifi, der er lidt bedre end det, vi ellers er vant til hernede. Vi uploadede derfor lidt billeder, til et par af blogindlæggene – det var simpelthen ikke muligt at nå dem alle sammen, da det tager umenneskelige tider at uploade bare ét billede.

Der er nu kommet billeder til understøtning af teksten, i følgende blogindlæg (klik på navnet, for at komme direkte til indlægget):

 

En overvældende dag

En overvældende dag

I dag har været overvældende. Vi har været det meste af følelsesregistret igennem og har virkelig fået prøvet os selv af.
Vi er som nævnt i forrige indlæg, på neonatalafdelingen i denne uge. I dag skulle vi deltage i morgenplejen af børnene – en opgave vi egentlig var rimelig trygge ved.
Jeg fik en af de lidt større børn på 3 kg, mens Simone fik en lille dreng på omkring 800 g. Vi havde i går observeret, at denne dreng havde apnøperioder (en periode uden vejrtrækning) På et tidspunkt kalder Simone på mig, for at få mig til at se, om drengen igen havde periode med apnø, men vi blev hurtigt enige om, at drengen ikke trak vejret. Simone forsøgte i flere omgange at få kontakt med personalet, der ignorerede hende, indtil hun gav en sygeplejerske en albue i siden. Sygeplejersken kommer hen, ser på barnet og siger, at Simone skal skifte bleen. Simone påpeger, at barnet jo ikke trækker vejret. De efterfølgende minutter går med, at sygeplejeskerne opfatter alvoren, får fundet en ventilationsmaske der fungerer, og begynder herefter genoplivning.
Drengen dør efter et kvarter.
Vi var begge klar over, at børnedødeligheden er høj i Nepal, og var forberedte på, at babyerne er meget dårlige. Hvad vi ikke havde forventet, var den ligegyldighed og respektløshed der var omkring det døde barn efterfølgende. Barnet efterlod de uden at blive dækket til og til fuld skue for resten af stuen. Der gik 3 timer, før barnet blev vasket og svøbt i et klæde. Forældrene blev ikke involveret. De måtte ikke komme ind og sige farvel til deres barn. Jeg havde det enormt svært ved, at der sad nogle forældre et sted uden for, som ikke vidste, at deres barn var dødt, og som ikke fik muligheden for, at komme ind.
Jeg forsøgte at snakke med sygeplejerskerne om dette. De var dog meget uforstående over for min bekymring, og forsikrede mig, at forældrene nok skulle få at vide, hvilket tidspunkt barnet var sovet ind…

Simone og jeg var på det her tidspunkt ret fyldt med frustration. Samtidig bliver et andet barn akut dårlig med vejrtrækningsproblemer. Her forsøger sygeplejersker og læger at afhjælpe problemet. Dog hersker der lidt kaos omkring, hvem der har hvilken rolle i denne situation. På et tidpunkt bliver Simone og jeg sat til at pumpe med ventilationsmaske for at støtte barnets vejrtrækning. En læge kommer ind og ser, at vi ventilerer og siger højt i rummet “Oh, try to save the baby” – tydeligt ironisk og resten af rummet grinte. En meget ubehagelig oplevelse. Vi måtte til sidst opgive. Drengen døde.

Igen oplevede vi ligegyldigheden omkring døden. Vi svøbte drengen i et klæde, men da personalet skulle fjerne noget ved barnet, smed de det bare skødesløst tilbage.

Det har været en hård dag. Vi forsøgte virkelig at hjælpe. Men når holdningen er, at man hellere vil sidde og pille tæer og sove (ikke en joke) så er det svært at hjælpe.
Vi har dog besluttet, at vi tror på, at selv det mindste hjælper. Den mindste smule omsorg og kropskontakt vi kan dele ud, vil hjælpe barnet.
Verden kan være et barsk sted. Det oplevede vi i dag.

  • Min fine tallerkenrkke glder mig til at benet bliver godt
  • S gr jeg fra p 3 dejlige dages juleferie! Det
  • S er der lavet juledekorationer  juledekoration winteriscoming christmas christmasdecor
  • Mariska og jeg ordner lige boks mens vi troelige venter
  • Tidlig start i dag Hjemme kl 1030 fra stalden hvor
  • Elsker nr efterrsvejret arter sig og man kan ride afsted
  • Sknt at sidde ude i shorts om aftenen og kigge
  • Ferie ferie FERIE! Slap nu af du har friii og