Nyt layout: Nyt liv til bloggen

Nyt layout: Nyt liv til bloggen

Så besluttede jeg mig for at sige “nok må være nok!” og færdiggjorde layoutet til bloggen, som jeg har arbejdet på hele weekenden. Jeg er ikke tilfreds med selve designet – men det er jeg aldrig. Det kan være jeg ændre lidt i det, efterhånden som jeg har kigget lidt på det. Jeg syntes dog at det var på tide med det nye layout, og jeg vil hermed markerer det som en ny start på Microcut.dk! Det er på tide at bloggen får lidt nyt liv.

Ris og ros modtages som altid gerne. Forslag til forbedringer er som altid også kærkommen. Jeg beklager desuden på forhånd hvis der er nogle små fejl hist og her – det kan der jo sommetider være når man ændre hele “skelettet” bag bloggen. Giv mig gerne en heads up, hvis du falder over en fejl.

Jeg er glad for at være tilbage – og stort tak til jer, som jeg kan se, stadig kigger forbi!

Huskiggeri, huskiggeri, og mere huskiggeri

Huskiggeri, huskiggeri, og mere huskiggeri

Det er vidst på tide at vi får et indlæg på bloggen, som ikke omhandler hjemmesiden, dens fremtid, layout eller noget andet i den stil. Der trænger til at komme et indlæg ind på bloggen,  som reelt handler om mit liv, og hvad jeg egentlig går og laver – så det gør der nu.

Noget af det der fylder rigtig meget i mit liv for tiden, er drømmen om at flytte i hus. Rene og jeg bor i en behagelig lejlighed, centralt i byen. Her er ok med plads. Huslejen er fair, placeringen taget i betragtning. Vi har det i det hele taget helt fint hér i vores lille lejlighed, men vi begge drømmer om at komme videre. Få noget der er helt vores eget.

For mig er drømmen helt sikkert at komme lidt væk fra alle andre, og bo i nærheden af noget skøn natur. Jeg har altid syntes godt om tanken om at bo på landet, uden naboerne kilet op af dig. Det lyder måske mærkeligt, men når jeg kommer hjem, og har taget mig af mennesker hele dagen – gjort mit aller yderste for at vise hver og en, den omsorg de har brug for (og fortjener!) – så har jeg simpelthen ikke overskud og energi til at skulle forholde mig til mine naboer. Jeg har mest af alt bare lyst til at være mig selv, og bare have dem jeg holder af omkring mig. Jeg KAN godt se fornuften, og fordelen i at have naboer og have et godt naboskab – og jeg siger heller ikke at vi skal bo et øde sted uden andre mennesker – for min skyld behøver det bare ikke at være i et villakvarter, eller en lejlighedsopgang jeg skal bo i resten af mine dage.

Jeg vil rigtig gerne bo et sted hvor jeg kan træde direkte ud af min dør, og nyde den danske natur. Helt utopisk set, ville jeg gerne bo op ad – eller endda i – en skov. Jeg syntes de danske skove er fantastiske. Lyden. Lugten. Farvernes skift i årstiden. Der er bare noget særligt over skove, som gør mig glad. Helt ideelt, kunne det være fedt at bo i nærheden af en af Danmarks største skovområder; Roldskov, men mindre kan også gøre det.

Rene og jeg har kigget på hus i omkring 1 år, dog kun seriøst i omkring 6 måneder. Jeg havde ikke forstillet mig, at der kunne være så forbandet mange op- og nedture i processen. Vi har været meget interesseret i 3 huse indtil videre, men det ene blev solgt for næsen af os, og de to andre viste sig at være i dårligere stand end først antaget, og prisen var desværre ikke derefter. Jeg havde slet ikke troet at det ville være så svært at finde netop det rette hus. Jeg er virkelig kommet dertil hvor jeg næsten håber vi finder en billig grund, med et lig af et hus på, som vi kan vælte og bygge et nyt i stedet – men selv dét er svært!

Nu må vi se hvordan det går. Det er snart forår, og det betyder en stigning i huse der bliver sat til salg. Måske kommer vores drømme hus/grund også til salg? Vi har heldigvis ikke travlt, men det er nu alligevel spændene.

Jeg har brug for noget inspiration!

Jeg har brug for noget inspiration!

Jeg kan ikke komme i tanke om, hvilke fede funktioner jeg ellers kan smække på mit nye layout – og  kan dermed ikke finde på mere, jeg kan sidde og kode, og nørkle med. Der er vidst umiddelbart, virkelig kun designdelen tilbage, og indtil videre har jeg formået at lave et layout man formentlig vil kunne kigge på i mange måneder endnu, uden at føle sig overvældet. Det er måske endda dødkedeligt?

Jeg syntes farverne er flotte og low-key, og det gør mig ikke noget de er en lille smule kedelige. Dem kan jeg altid pifte op, hvis jeg bliver træt af den støvede fornemmelse de alle sammen har over sig. Nej, mit store problem, ligger i headeren. Egentlig ville jeg gerne smide et eller andet super fedt billede ind af mig selv – men jeg er bestemt ikke en linselus (!!) og har derfor ikke ret mange billeder af mig selv. Vi behøver ikke at nævne, at jeg heller ikke er særlig fotogen!

Jeg har også overvejet om jeg skulle smide et billede ind af noget smukt natur – men for at være helt ærlig, så siger det jo altså ikke ret meget om mig, og min blog. Det er trods alt en personlig blog, med næsten et dagbogsagtigt tema. Det kunne selvfølgelig være et billede jeg selv har taget, men jeg syntes hurtigt siden får stemning af ‘rejseblog’.

Jeg har også overvejet helt at droppe headeren. Men så bliver det hele også bare utrolig farveløst og monotont… Jeg ved ikke helt hvad jeg finder på, men al inspiration er kærkommen! Kom endelig med forslag til forbedringer, hvis du får nogle idéer af at kigge på mit lille foreløbige sneak peek.

  • Min fine tallerkenrkke glder mig til at benet bliver godt
  • S gr jeg fra p 3 dejlige dages juleferie! Det
  • S er der lavet juledekorationer  juledekoration winteriscoming christmas christmasdecor
  • Mariska og jeg ordner lige boks mens vi troelige venter
  • Tidlig start i dag Hjemme kl 1030 fra stalden hvor
  • Elsker nr efterrsvejret arter sig og man kan ride afsted
  • Sknt at sidde ude i shorts om aftenen og kigge
  • Ferie ferie FERIE! Slap nu af du har friii og