Bachelorperiodens slutfase!

Vi er gået ind i den famøse slutfase af bachelorskrivningen. Der er under en uge til at vi skal aflevere projektet, og der er stadig masser der skal nås. Selve indholdet er skrevet (med undtagelse af et abstract på 1000 tegn på henholdsvis dansk og engelsk), og egentlig er det processen med sletningen af de alt for mange tegn, som tager tid. Vi har slettet næsten 29.000 tegn i dag – hvilket svare til ca. 12 fulde sider med tekst. Vi mangler fortsat at reducere vores opgave med omkring 10.000 tegn, som er svarende til 4 sider. Det bliver mere og mere udfordrende at se, hvor man kan slette, og reducere. De åbenlyse fyldeord er ved at være væk. Nu er det indholdet man for alvor må kigge på, og hvorvidt det der er skrevet svare på problemformuleringen.

Af gode grunde har jeg derfor ikke meget tid før på lørdag. Jeg afleverer nemlig opgaven fredag, og tager videre ud og fejre det med pigerne. Jeg er ellers så småt gået i gang med bloggens nytårstale, og håber på at jeg kan få skrevet den færdig engang i weekenden, men nu må vi se.

Rigtig godt nytår til aller jer derude! Jeg håber ikke jeres start på året er lige så hektisk som min.

Julen anno 2016

Så er julen “overstået”. For mit vedkommende har den været stille og rolig. Præcis hvad jeg har trængt til. Den opmærksomme læser vil nok have observeret at jeg har været meget lidt aktiv på bloggen det sidste lange stykke tid. I særdeleshed i forhold til hvor aktiv jeg egentlig vanligvis er på bloggen i december måned. Det er med god grund der har været stille herinde. Jeg er i gang med at skrive bachelor, ved siden af al det sædvanlige (altså heste, jobs, kæreste, osv. osv.). Oveni det hele har en afdeling jeg egentlig gerne vil have et job på, efter endt uddannelse langt et jobopslag op, og det har jeg selvfølgelig også lige skulle finde tid til at søge.

img_6338

Julen i år, forgik hos min mor, og Bøje. Det var super hyggeligt. Det er ikke så traditionsbundet, når det kun er os tre, så vi finder ofte på lidt nye sjove ting at lave. I år havde vi tre mandelgaver – en til hver, dansede om juletræet til musik vi bare sang med på, og sidst men ikke mindst, fik vi and i stedet for kalkun som vi ellers plejer at få. Sidstnævnte vi jeg i særdeleshed glad for!

img_6337

Julen var hyggelig, og dagene efter har været hektiske… Men alt i alt har det været godt. Nu ser jeg frem til at afslutte år 2016, og springe ind i et nyt og (forhåbentligt) lykkebringende år. 2017 bliver uden tvivl nyt, spændene, og vel også en livsomvæltning, nu hvor jeg afslutter mit studie sidst i januar. Jeg har allerede søgt min autorisation, og som sagt også søgt mit første job. Nu må vi se hvordan det hele udformer sig.

Image

Endelig fik jeg lavet juledekorationer

img_6287 img_6288
Endelig har jeg lavet juledekorationer! Det er noget jeg meget gerne har ville lave de sidste mange år, men aldrig har kunne finde tiden til. Faktisk var det ej heller lykkedes mig i år at finde tiden til at få lavet juledekorationen (mest fordi jeg havde en idé om at jeg skulle i skoven og indsamle div. pyntegenstande), men Rene sørgede i går for, at jeg fik tid til det. Vi havde kærestedag i går. Det er sådan set bare dating, trods man allerede er kærester. Vi havde aftalt at Rene skulle arrangerer hvad vi skulle lave, og det må man sige han gjorde til UG. Han havde i hvert fald arrangeret at vi skulle købe ind til, og lave, juledekorationer.

Jeg er personligt meget tilfreds med resultatet, trods jeg havde haft en idé om, at kalenderlyset, skulle være placeret på en træplade. Dette var dog ikke at finde – men da vi fandt et kobberfad til 5 kr, var jeg egentlig meget glad – og jeg syntes også vi fik et flot resultat alligevel. Adventsdekorationen er mere moderne, og egentlig inspireret af en af mine veninders flotte dekorationer.

Rene og jeg havde en dejlig dag i går, og der var også planlagt meget andet end dekorationerne. Vi spillede blandt andet badminton, og var ude og spise sushi. Jeg må indrømme, at kærestedage er dejlige at have engang imellem.