Billeder

Så kom hestene hjem

1
Billeder

Soveværelset tager form

2
Billeder

Moodboard: Bedroom

3
Billeder

Så sker der noget på overetagen

4
Billeder

Mus, gæster og miljøvenlige jule overvejelser

5

I dag havde vi første dag på neonatal afdelingen. Der var lidt forvirring omkring, hvem vi var, og hvad vi lavede her (no shit Sherlock?!), lige da vi kom. Vi er dog ved at vende os til, forvirringen omkring, hvad søren vi laver på et offentlig sygehus i Pokhara. Trods vi fortsat møder meget stilhed, og meget lidt information, når vi kommer til afdelingerne, fik vi da i det mindste vist et omklædningsrum, og fik endda fortalt hvornår der var pause i dag. Det var jo rent luksus. Alle øvrige informationer, i løbet af dagen, har vi dog måtte kæmpe

Anslået læsetid: 2 minutter

I dag har vi fridag. Selv om vi på mange måder har nydt hele ugen med frivilligarbejdet på sygehuset, glæder vi os vidst, alligevel, lidt til, at have en fridag. Det bliver dejligt, at komme ud og se noget mere af Nepal, og opleve de kulturelle forskelle. I morgen skal vi med familien til noget festival, og se noget de kalder ”kulturdans”. Så vidt jeg har forstået, er det faktisk en dansekonkurrence. Det bliver meget spændene, at se… Og varmt. Allerede fra morgenstunden er der næsten 30 grader. Alle dagene vi har været hernede, har det været varmt, og hver

Anslået læsetid: 2 minutter

Vi besluttede, at vi i dag ville medbringe noget af det sygeplejeudstyr vi havde med hjemmefra samt en masse legetøj til børnene. Sygeplejerskerne virkede i første omgang lidt forundrede over, at vi gav dem sprit, masker og handsker, men de fandt hurtigt ud af, at vi rent faktisk mente, at de måtte få det. Den ene håndsprit blev ret hurtigt placeret på bordet der bliver brugt til stuegang. De var alle noget forundrede over, hvor “stærk” en sprit vi havde med, og de duftede alle flere gange undrende til deres hænder. Den ene flaske med sprit vi har set, dufter

Anslået læsetid: 3 minutter

Så er endnu en dag gået her I Nepal. Endnu en dag som frivillig I Pokhara, på Western Regional Hospital. Som beskrevet i går, så var vores første dag, ikke ligefrem den bedste start på vores frivillige arbejde. Faktisk følte vi os ikke rigtig velkommen. Ikke fordi folk ikke var søde ved os – vi blev da pænt vist hen hvor vi kunne sidde, og belure det hele på afstand – men fordi der slet ikke var overskud til at inddrage os bare det mindste. Der var heller ikke mange der turde våge sig til, at snakke med os. I

Anslået læsetid: 2 minutter