Browsed by
Billeder

Opskrift: Protein kammerjunker

Opskrift: Protein kammerjunker

Da jeg delte min opskrift på den lækreste protein koldskål, skrev jeg, at når jeg havde knækket koden til at lave nogle lækre protein kammerjunker, ja så ville jeg dele den herinde. Nu er det sket. Jeg har eksperimenteret lidt. Jeg ville gerne lave en opskrift med et lavt indhold af kulhydrater, et højt indhold af protein, og et modereret indhold af fedt.

De første protein kammerjunker jeg lavede, havde udelukkende mandelmel i sig. De blev ret fede (selvfølgelig sundt fedt – men stadig), og endte også ud med at blive meget bløde. Denne opskrift syntes jeg er langt mere balanceret, selvom den indeholder en smule flere kulhydrater grundet brugen af havregryn. De er stadig ikke lige så sprøde som kammerjunkerne vi kender fra supermarkedet, men let sprøde er de, og smagen passer skønt til koldskål.

Protein kammerjunker

Print Friendly, PDF & Email

Sværhedsgrad

let

Kategori

Dessert


Mit svar på en low carb, high fat/protein, kammerjunk. Lækker fyld til sommerens koldskåle. En portion indeholder samlet 441 kcal, bestående af 38,2g protein, 16,8g kulhydrat, 24,2g fedt.

Antal personer

2 personer

Forberedelsestid

Tilberedningstid

Total tid

10 Minutter 45 Minutter 55 Minutter

Ingredienser

  • 60g Æggehvider
  • 15g Hermesetas sukkererstatning (crunchy like sugar)
  • 40g Mandler
  • 15g Havregryn
  • 30g Whey100 proteinpulver med vaniljesmag

Fremgangsmåde

  1. Tænd for ovnen på 125 grader alm. luft.
  2. Pisk æggehviderne helt stive. Tilføj Hermesetas sukkererstatning lidt ad gangen. Sørg for at sukkererstatningen er pisket helt ud i æggehviderne.
  3. Læg evt. mandlerne i blød natten over så de kan smuttes – dette trin er ikke nødvendigt, da det stort set kun har betydning for kammerjunkernes farve.
  4. Hæld de hele mandler, havregryn, og proteinpulver op i en blender. Blend alt sammen til det har en melagtig konsistens.
  5. Vend melblandingen i æggehviderne.
  6. Med en teske placeres små klatter af “dejen” på en bagplade. Pres evt. klatterne lidt flade med en teske. Der bliver ca. 25-30 kammerjunker af opskriften.
  7. Bag kammerjunkerne i ovnen i 45 minutter. Tag dem ud, og lade dem køle helt af, på en rist inden de serveres i koldskålen.
Fremskridt, og sort uheld

Fremskridt, og sort uheld

Der har heldigvis været flere opture i dag, end nedture, og derfor starter jeg med dem. Altså opturene. Jeg har nemlig for første gang siden jeg kom til skade med benet, været ude og ride tur alene! Det er ikke en lang tur. Den er på under 1 km, og tager omkring 15 minutter (hvis ikke lidt mindre) at ride. Jeg har redet den 2 gange før, sammen med Laura. Når jeg kommer tilbage er mit ben altid helt smadret, og jeg kan ikke mere den pågældende dag, men det er det hele værd!

I dag red jeg som sagt turen alene. Det gør det hele en smule mere komplekst. Til dem der ikke ved så meget om heste, så er det primært benene man rider hestene med – selvfølgelig har man tøjlen (den man har i hænderne), men det er egentlig ben og vægtfordeling du får hesten styret rundt med. Når jeg rider tur med andre, følger Lady tilpas meget med de andre heste, til at jeg kun skal give meget få signaler. Når man rider tur alene, kan der kræves en del mere guidning, fordi hesten ikke har en anden at følge efter.

Heldigvis har jeg haft Lady i så mange år, at vi efterhånden har synkroniseret vores hjerner når vi er sammen. Selvfølgelig er det ikke tilfældet, men sådan kan det næsten føles af og til. Vi forstår hinandens mindste signaler. Det var derfor heller ikke noget problem at ride på tur alene i dag. Jeg kunne endda sætte mig i ‘damesadel’ stort set hele turen, så jeg helt kunne undgå at bruge det dårlige ben. Det var stadig hårdt da man i nogen grad stadig spænder lidt i benet, for at holde balance osv. men det kunne have været meget værre.

Jeg var ret smadret i benet da jeg kom tilbage, og jeg tænkte ‘nu er jeg da i hvert fald ikke mere værd i dag’. Heldigvis havde jeg lavet en aftale med Rene om at han skulle samle mig op i stalden når han var færdig med at ride, så jeg ikke selv skulle køre hjem, eller gå ned til bussen.

Da jeg kom hjem tænkte jeg dog alligevel at jeg nok godt kunne gå en lille tur ned, og handle de småting vi nu engang manglede. Vejret var så dejligt, og jeg ville egentlig gerne gå turen sammen med Rene. Jeg tænkte – ‘hvad kan gå galt? Jeg går jo bare lige så stille?’. Det gik også fint… Jeg gik lige så stille – og ja, hvis du ikke allerede har fornemmet det, så nærmer vi os nu dagens nedtur – men kom til at snuble ved en kantsten (ja! Jeg er umulig. Formentlig det mest klodsede menneske her på jorden), og kom til at trampe mit dårlige ben hårdt ned i fortovet. Jeg faldt ikke eller noget, men alene det at jeg fik trådt hårdt ned i jorden, gjorde at der slog et lyn op igennem mit ben – og ja… Nu forgår resten af aftenen altså på sofaen, med benet opad.

Det er længe siden at jeg har haft SÅ ondt i benet, og jeg håber at god aftens hvile kan sætte skik på det igen, inden arbejde i morgen. Jeg orker simpelthen ikke et tilbageslag, nu hvor det endelig går fremad.

Flygtede fra karneval i Aalborg

Flygtede fra karneval i Aalborg

Rene og jeg skulle ikke være med til det store karneval i Aalborg i år. Det siger ikke Rene noget overhovedet at være med, og jeg turde for at være helt ærlig ikke at sætte fremskridtene med mit dårlige ben på spil, bare for én enkelt formiddags sjov. Niks. Fremgangen med mit ben betyder så ufatteligt meget for mig i min hverdag, og jeg ville virkelig være ked af at ende tilbage hvor jeg startede.

Det er ingen hemmelighed at vi (stadig) bor i hjertet af Aalborg, og dermed også midt i alle festlighederne ved karneval. En i vores opgang havde ovenikøbet varslet at hun ville holde fest for hendes venner i fælleshaven, inden optoget. Vi besluttede os derfor for at flygte fra Aalborg allerede fredag efter arbejde, for at undgå at være “fanget” i vores lejlighed hele lørdag. Vi var så heldige at vi måtte låne min mor og Bøjes dejlige sommerhus!


Fredag eftermiddag/aften blev brugt på terrassen i lækkert, lækkert vejr! Rene han fik sig en lur, mens jeg fik læst lidt i bogen jeg er gået i gang med her i weekenden, og nu er noget nær halvvejs med, ‘Den hengivne hr. X’. Det var dejligt at have en rigtig have at kunne sætte sig ud i, uden at føle at man ligger til fuld skue fra en masse lejligheder.


Lørdag brugte vi i Nibe. Vi var til havnedag. Det var meget hyggeligt, men nok mest henvendt til de lokale. Der var i hvert fald meget stemning af at folk kendte hinanden.

Efter at have kigget os lidt omkring på havnen, inviterede Rene mig på frokost, på cafe Bedste. Jeg fik Pariserbøf, og Rene fik Stjerneskud. Begge retter var super lækre, og det var lækkert at have en dag, hvor vi bare spiste uden at tænke for meget over det. Vi er tilbage på sporet hvad angår kosten i dag, men det er dejligt at have en dag indimellem hvor man bare lever i nuet, og spiser hvad man har lyst til (med måde selvfølgelig).

Alt i alt har det bare været den skønneste weekend! Det har været dejligt at komme lidt hjemmefra med masser af sol, varme, og ro og fred omkring os.

  • Det har vret den fedeste tur  man har jo
  • Aldrig mere denne fantastiske udsigt Farvel sde letti dreng
  • Opskrift p verdens bedste hvis jeg selv skal sige det
  • Nr nu man ikke kan ride med to ben m
  • Hygger med ham her i solen Han var ikke helt
  • Nr vi synder gr vi det ordentligt strand beach krestedag