Browsed by
Billeder

En weekend med kærestehygge

En weekend med kærestehygge

I denne weekend har Rene og jeg forsøgt at prioriterer hinanden lidt. Det er lidt svært at gøre i en hverdag hvor jeg arbejder mange nattevagter, og vi derfor er vågne/hjemme på nogle forskellige tidspunkter. Desuden har det været meget begrænset hvad jeg har kunne lave med mit ben – men i takt med at det er blevet bedre, kan jeg også nemmere sidde mere op i løbet af dagen, mv.

I går besluttede Rene sig for, at forsøge at lave Sushi til os. Jeg hjalp også lidt (og ja det var mig der lavede risene, og var skyld i at de blev nærmere grød end sushiris), men for det meste sad jeg bare ude i køkkenet og hvilede benet, og kiggede med mens Rene knoklede.

Vi lavede udelukkende makirolls, men de var meget forskellige. De allesammen indeholdt enten laks, eller tempurarejser, og så havde de lidt forskellige grøntsager deri, som varierede fra rulle til rulle. Min farvorit var klart, tempurareje, avocado, forårsløg, sesamfrø, og mango. Nom, nom, de var altså bare gode.

Det er første gang Rene og jeg har lavet sushi, så vi var ret godt tilfredse med resultatet. Risene skulle være knap så grødet, og der kunne også godt gøres lidt ved finessen, og rulningen – men smagen var der og rullerne kunne fint skæres ud til mundrette sushistykker, og det er jo trods alt det vigtigste, så kan alt det andet komme med øvelsen.

Vigtigst af alt, så havde vi en rigtig hyggeligt aften, og vi hyggede både med at planlægge hvad der skulle i hver rulle, lave dem, og ikke mindst at spise dem.

 

Jeg savner mine heste

Jeg savner mine heste

Jeg er da med i stalden når “jeg” har staldvagt, men for det meste blander jeg bare foder, eller ser til mens Rene ordner opgaverne i stalden. Det er hårdt, ikke selv at kunne deltage i staldarbejdet, og endnu mere hårdt at jeg ikke kan træne med mine heste. Alene at skulle bevæge mig ned på folden, og ikke mindst ridebanen er en udfordring der næsten bliver mig for meget, grundet den ujævne jord. Jeg håber det bliver bedre nu hvor vejret efterhånden arter sig lidt mere, og jorden heller ikke er frossen længere.


Jeg gik i dag min første spadsertur i byen. Det er noget andet at gå på ujævn underlag (knækkede fliser osv), end det er at gå på fx. arbejdet. Jeg bliver hurtigere træt i benet, og den sviende brændende fornemmelse, som altid kommer inden de stærke smerter sætter ind, kommer også hurtigere. Desuden tror jeg også, at det har meget at sige, at jeg faktisk er nået min grænse for hvor meget benet kan holde til, når jeg arbejder de 37 timer om ugen, og der derfor ikke rigtig er plads til hverken gåture, eller træning med mine heste. Jeg tror det kan være svært at sætte sig ind i, men jeg føler mig virkelig begrænset i mit liv, og selvom jeg er glad for, at det er begyndt at gå stille og rolig fremad, så er jeg stadig ked af alle de ting jeg stadig ikke kan – og de ting som jeg måske aldrig kommer til igen.

Jeg håber snart at jeg kan begynde at lave lidt mere med mine heste igen. Det er svært at se på, hvordan de muskler de plejer at have, bare syner mere og mere hen, og at de pludselig ikke længere ligner heste der er i jævnlig træning. Selv Lady ligner efterhånden en foldbums.

Man har vel lov at håbe på at jeg snart begynder at kunne køre bil igen, så jeg i det mindste kan køre ud og bruge en dag i stalden hos dem, de dage jeg har fri. Jeg savner at bruge en helt forårsdag derude på, alt og ingenting. Bare at sidde på folden, og betragte hestene græsse (og Largo der formentlig hele tiden vil komme hen og se hvad søren jeg laver dér midt på marken, som han plejer). Jeg tillader mig i hvert fald og håbe.

Hvorfor har jeg tømmermænd?

Hvorfor har jeg tømmermænd?

Først og fremmest; i går var en helt fantastisk dag! Vi startede dagen med dejlig morgenmad, og gaveoppakning. Rene blev heldigvis rigtig glad for alle sine gaver. Jeg havde givet ham en masse TSM (TSM = Team Solo mid = Et Leauge of legend hold, i professionel esport = Noget nørdet, computerspil noget) merchandise. Nærmere bestemt en mussemåtte, en kasket, og en sweatshirt. Derudover havde jeg købt et par smarte Nike sko, som han længe har ønsket sig. Heldigvis kunne han bruge det hele. Faktisk blev TSM tingene allerede taget i brug om aftenen, mens vi så weekendens kamp, som heldigvis blev vundet af TSM.

Rene havde inviteret hans forældre og jeg ud og spise om aftenen. Jeg ville jo egentlig gerne have inviteret ham ud, da jeg syntes det er ham der skal forkæles på hans fødselsdag, men det blev vi enige om, at jeg kunne gøre en anden gang, nu da han meget gerne ville gøre det på denne måde i år. Vi endte med at spise på en restaurant med fransk cuisine, som Rene jeg også har spist på før. Som sidst var det bare super lækkert, og ikke mindst super hyggeligt! Alt i alt en rigtig dejlig aften.

I dag derimod ser lidt anderledes ud. Jeg har faktisk sovet hele dagen… Jeg har det som om jeg har tømmermænd, selvom jeg ikke har drukket en dråbe alkohol. Jeg er lidt forkølet, og bare udmattet i hele kroppen. Føler egentlig jeg er ved at blive syg, men tror nu nærmere bare at det er fordi jeg har presset min krop lige rigeligt i denne uge.

I den forrige uge, og en måned tilbage, lavede jeg ikke andet end at ligge helt stille på sofaen, grundet skaden i benet, og denne uge har jeg været i nattevagt i 4 dage, og været på benene/siddet meget af i går. Det er jo noget af et chok for kroppen, og jeg tror simpelthen bare det er dét den reagerer på.

Jeg har sovet til nu (klokken er snart 18:00), og føler egentlig jeg kan sove helt til i morgen. Jeg vil forsøge lige at være vågen i nogen timer, og så tror jeg egentlig bare jeg går i seng igen. Mon ikke jeg så lynhurtigt er på toppen igen?

  • Det har vret den fedeste tur  man har jo
  • Aldrig mere denne fantastiske udsigt Farvel sde letti dreng
  • Opskrift p verdens bedste hvis jeg selv skal sige det
  • Nr nu man ikke kan ride med to ben m
  • Hygger med ham her i solen Han var ikke helt
  • Nr vi synder gr vi det ordentligt strand beach krestedag