Status

Hvad i alverden har jeg dog rodet mig ud i?!

IMG_6785 kopiMine kollegaer manglede én deltager mere, for at kunne stille to hold til årets DHL stafet. Ikke til gåholdet (nej for den slags er mine seje kollegaer altså ikke til), men på løbeholdet! Selvfølgelig syntes jeg da at det var synd, at de manglede en holdkammerat, og derfor meldte jeg mig til. Jeg fik bare ikke lige tænkt over, at jeg jo faktisk ikke rigtig har løbet siden jeg kom til skade med mit ben sidste år, da jeg faldt af Largo…. Fedt. Så federe end nogensinde, og total ude af form… I dag løb jeg ruten da jeg fik fri fra arbejde. Den skulle være 5 km, så jeg må have løbet forkert et sted, for jeg løb kun 4.78 km. Det gik med nød og næppe, på hele 33 minutter… Men nu er jeg i det mindste i gang med at løbe. Så har jeg lige en uge til at få trænet op til selve løbet.

Status

Hygge med motter, i Vejle

I dag skal min mor og jeg holde hyggedag. Det skal vi faktisk både i dag, og i morgen. Vi tager til Vejle, hvor vi skal bo på Munkebjerg hotel. Her skal vi hygge, svømme i poolen, spise god mad, og bare slappe af sammen. Torsdag er vores plan at stå tidligt op, og efter noget (som i følge anmeldelserne af hotellet, skulle være meget lækkert) morgenmad, drage til Århus, hvor vi skal shoppe og hygge.

29829478

Jeg glæder mig rigtig meget. Det er lang tid siden min mor og jeg har haft tid til at sætte mere end et par timer af til hinanden. Ikke fordi vi tidligere har hængt sammen som ærtehalm eller noget i den dur, men vi har altid – og gør stadig – sat pris på lidt alene tid sammen, som mor og datter.

Nu skal jeg bare lige have sovet, så vi er klar til at tage afsted når min mor har fri fra arbejde. Jeg har jo været på nattevagt, natten til i dag.

Status

Tilbage på jobbet…

I går havde jeg min første vagt i Føtex i over 2 måneder. Det var en smule surrealistisk, at være tilbage. I dag har jeg endnu en vagt i Føtex, og i morgen starter jeg så op på mit job på sygehuset igen. Jeg må indrømme at man lige skal vænne sig til, at være tilbage til en normal hverdag, efter man har været væk fra det hele så længe. Pludselig har man en masse ansvar igen, som man ikke havde i samme omfang da man var ude at rejse.

Udsigten til kun at skulle have ét job i fremtiden, og ingen studie ved siden af, er både fristende og skræmmende. Jeg ved da godt at jeg ikke skal være i Føtex for evigt, men jeg tror måske alligevel det bliver svært at give slip, når jeg engang skal det. 8 år er det alligevel blevet til. Så mange år kan man ikke være på en specifik arbejdsplads, uden at have en vis portion loyalitet.

Jeg kommer til at savne friheden ved at have et studiejob, og et studie, hvor man i høj grad selv er med til at tilrettelægge ens tid. På et studiejob er det langt mere almindeligt at bytte sine vagter med andre, og langt nemmere at få lange ferier, end det vil blive når man kommer ud og får sin første fastansættelse. Alligevel tror jeg mest af alt at jeg glæder mig.