Browsed by
Statusser

Endnu en ben status

Endnu en ben status

Det er blevet tid til endnu en status på benet, og det er der fordi jeg i dag har været til undersøgelse hos ortopædkirurgerne endnu engang. Det var dejligt at de kunne se mine store fremskridt med benet på de 3 måneder jeg har gået ved fysioterapeuten – og endnu mere dejligt at jeg alligevel blev mødt i min dybe frustration over at jeg fortsat er hensat til stort set kun at passe mit arbejde, og ellers hvile mit ben på sofaen.

I dag blev der forsøgt at blive trukket nogle af de store mængder væske ud af mit ben, som ligger og fylder. Desværre blev det ikke til meget væske, for store dele af væsken ligger ikke imellem knogle og muskel, men inden i musklen. Jeg tror de på klinikken er mindst lige så frustreret over mit ben som jeg er, for endnu engang vil de tage mig op på konference i forhold til hvad de kan stille op. Jeg ved at en eventuel operation med oprensning af musklen er på tale, men de er fortsat i tvivl om det overhovedet vil gavne mig, hvorfor det skal diskuteres på konferencen.

Jeg fik også lagt to blokader i dag. Det gjorde vanvittigt ondt at få dem lagt, og imod forventning har jeg faktisk kun fået mere og mere ondt i løbet af dagen. Her til aften er jeg fuldstændig lænket til sofaen på grund af smerter, men de fortalte nu også at jeg skulle forvente at have ondt resten af dagen, og i morgen, men så skulle det gerne begynde at lindre i stedet. Jeg håber de har ret, for lige er det mere ulideligt end det har været længe.

Jeg skal først til ortopædkirurgerne om 6 uger igen. Indtil da skal jeg fortsætte ved min fys. Vi er snakket om, om vi skal forsøge med noget shockwave terapi. Jeg skal ind til hende i morgen inden arbejde, hvor vi skal have lagt en fremadrettet plan, for hvad vi gør. Shockwave terapien er, har hun fortalt mig, forbundet med store smerter, så det handler også om at planlægge behandlingen således at det passer med dage jeg har fri, så det ikke giver mig unødige sygedage.

Jeg er ved godt mod. Jeg er ikke blevet helt opgivet, og tingene er gået fremad, omend det går langsomt. Jeg håber en dag jeg kan slippe af med de konstante smerter, men ellers må jeg lære at leve med det – det har jeg gjort med smerterne i nakken, så hvorfor skulle jeg ikke også kunne med smerterne i mit ben? Lige nu virker det fuldkommen uoverskueligt, men jeg ved at det hele nok skal løse sig på den ene eller den anden måde. Det kræver nok bare lidt tålmodighed.

Vægt-update #6: – 0,1 Kg

Vægt-update #6: – 0,1 Kg

Jeg må helt ærligt indrømme at jeg næsten ikke turde stille mig op på vægten i morges. Jeg skrev jo sidste gang jeg lavede vægt-update, at jeg ikke ville tænke for meget over hvad jeg spiste når jeg var til DreamHack – og samtidig skrev jeg at jeg dog ikke ville leve af slik og kage… Det gjorde jeg heller ikke; men det kunne jeg stort set lige så godt have gjort. Der var ikke mange andre muligheder til DH, end at spise fastfood eller chokolade. Jeg var så heldig en morgen at finde en yoghurt (med massere af müsli på/i, som i hvert fald var fyldt med sukker), men de øvrige dage var de ikke at finde nogen steder.

Jeg havde nogle dejlige dage i Sverige, og da jeg først havde erkendt at der ikke var så mange sunde alternativer (hvilket jeg jo egentlig inderst inde heller ikke havde regnet med), havde jeg ikke længere så dårlig samvittighed over ikke at overholde min ellers ret stramme diæt. Jeg gad simpelthen ikke at min tur skulle være præget af dårlig samvittighed og sult.

Vægten siger i denne uge 79,3 kg, som jo er meget bedre end jeg havde forventet. Jeg havde frygtet at jeg ville tage på i vægt, så mit mål var egentlig bare at holde ligevægt – hvilket jo er hvad lige præcis er lykkedes. Jeg er godt tilfreds, når alt kommer til alt. Jeg er også tilbage ved min vanlige kost. Det var nemmere at vende tilbage til end jeg havde regnet med. Den første dag følte jeg mig lidt svimmel; jeg tror det var min krops måde at skrige på mere sukker – eller også var det bare fordi jeg var godt udmattet ovenpå rejsen fra Sverige til KBH, og så videre til Aalborg. Det er ikke til at sige, men alting er efterhånden ved det gamle igen.

Jeg har nu været i gang i 2 måneder og samlet tabt 9,4 kg. Det svare til ca. 1,1 kg om ugen i gennemsnit. Jeg er ikke langt fra de første 10 kg, og mit første delmål på 78 kg! Jeg kan slet ikke se på mig selv at jeg har tabt mig mere (syntes jeg at jeg kunne en kort overgang), men måske er det bare fordi jeg har vænnet mig til de mindre kilo. Én ting er sikkert – jeg kan i hvert fald passe noget af alt det tøj, som jeg ikke kunne for 2 måneder siden. Der er stadig lang vej til at jeg kan passe det hele, men hvor er det rart at jeg trods alt får flere og flere valgmuligheder fra mit eget klædeskab.


Vægt-update


Startvægt: 88,7 kg Fre d. 1/6: 81,9 kg (- 0,7 kg) Uge 10: XX kg (- XX kg)
Søn d. 6/5: 86,4 kg (-2,3 kg) Fre d. 8/6: 80 kg (- 1,9 kg) Uge 11: XX kg (- XX kg)
Fre d. 11/5: 84,9 kg (- 1,5 kg) Tors d. 14/6: 79,4 kg (- 0,6 kg) Uge 12: XX kg (- XX kg)
Fre d. 18/5: 84 kg (- 0,9 kg) Fre d. 22/6: 79,3 kg (- 0,1 kg) Uge 13: XX kg (- XX kg)
Fre d. 25/5: 82,6 kg (- 1,4 kg) Uge 9: XX kg (- XX kg) Samlet vægttab: – 9,4 kg
Vægt-update #5: – 0,6 kg

Vægt-update #5: – 0,6 kg

Den opmærksomme læser har nok lagt mærke til, at vægt-updaten er en dag for tidligt ude. Det er den fordi jeg i dag tager til KBH, og derfor ikke er hjemme ved min egen vægt i morgen, hvor jeg egentlig skulle have vejet mig. En dag fra eller til gør vel ikke alverden.

Denne uges resultat er ikke så vildt som i sidste uge. Det havde jeg heller ikke regnet med. Det har været en svær uge. Jeg har været meget begrænset af mit ben i 2-3 dage, hvilket selvfølgelig har gjort mig mere stillesiddende end jeg ellers ville. Derudover har jeg været ude og spise ved venner og familie to gange i denne uge, hvilket har betydet at jeg har spise anderledes (og mere usundt) end jeg ellers ville. Jeg er dog godt tilfreds med et have smidt 600 gram. Det er meget bedre end jeg havde turde håbe på.

Jeg gruer allerede over resultatet i næste uge… Jeg skal jo til DreamHack de næste par dage, og jeg aner for at være helt ærligt, ikke hvad man kan regne med at købe til sådan et arrangement. Jeg har dog besluttet mig for, at jeg ikke vil tænke for meget over det. Selvfølgelig vil jeg ikke stoppe mig selv med slik og kage i uanede mængder, men jeg vil spise det samme som de andre til aftensmad osv., og bare give mig selv lov til at nyde jeg har et par dages fri fra arbejde, vægttabet, og hvad der ellers fylder mit hoved for tiden.


Vægt-update


Startvægt: 88,7 kg Fre d. 1/6: 81,9 kg (- 0,7 kg) Uge 10: XX kg (- XX kg)
Søn d. 6/5: 86,4 kg (-2,3 kg) Fre d. 8/6: 80 kg (- 1,9 kg) Uge 11: XX kg (- XX kg)
Fre d. 11/5: 84,9 kg (- 1,5 kg) Tors d.14/6: 79,4 kg (- 0,6 kg) Uge 12: XX kg (- XX kg)
Fre d. 18/5: 84 kg (- 0,9 kg) Uge 8: XX kg (- XX kg) Uge 13: XX kg (- XX kg)
Fre d. 25/5: 82,6 kg (- 1,4 kg) Uge 9: XX kg (- XX kg) Samlet vægttab: – 9,3 kg
  • Det har vret den fedeste tur  man har jo
  • Aldrig mere denne fantastiske udsigt Farvel sde letti dreng
  • Opskrift p verdens bedste hvis jeg selv skal sige det
  • Nr nu man ikke kan ride med to ben m
  • Hygger med ham her i solen Han var ikke helt
  • Nr vi synder gr vi det ordentligt strand beach krestedag