Browsed by
Statusser

Jeg er så træt af mit ben

Jeg er så træt af mit ben

Jeg ved godt at det heldigvis går fremad med mit ben, og jeg allerede kan meget mere end jeg/fysioterapeuten/ortopædkirurgerne havde regnet med at jeg ville kunne på nuværende tidspunkt – men hold kæft hvor er jeg altså bare træt af det forbandede ben alligevel!

For det meste er det fordi jeg har gjort noget dumt, at jeg får ondt, men nogen gange er det som om at smerterne kommer ud af den blå luft. Selvfølgelig er det nok fordi jeg har lavet en eller anden form for overbelastning og ikke har opdaget det i øjeblikket jeg har gjort det, fordi jeg måske har været grebet af situationen. Det gør mig så træt. Så umådelig træt, at det konstant sætter en stopper for de ting jeg gerne vil, og ikke mindst skal.

Det er nok ikke nogen hemmelighed at i dag er en af de dage hvor det bare gør hammer ondt. Den ene klump på benet er hævet op og helt hård. Jeg har heldigvis fået en ekstra tid ved fysioterapeuten i eftermiddag, så jeg har to i denne uge, med relativt kort interval. Så kan jeg nemlig få en omgang laserbehandling allerede i eftermiddag. Det plejer at hjælpe på hævelsen, og dermed også smerterne.

Selvfølgelig skal jeg – som jeg også skrev tidligere – glæde mig over de store fremskridt, men jeg bliver sgu ked af det, når det går den anden vej. Jeg føler mig så isoleret på de dage. Enten fordi jeg er nødt til at blive hjemme fra alting, og mister friheden til at gå ud når jeg vil, eller fordi jeg går i en osteklokke og ikke er mit sædvanlige glade jeg, fordi jeg har ondt.

Samtidig får det mig næsten til at miste modet hvad angår vægttabet. Det er i forvejen hårdt at skulle tabe sig så mange kilo som jeg skal, uden at dyrke nogen som helst former for motion. At jeg så oveni købet nogen dage nærmest helt bliver begrænset i at gå, gør jo nærmest min dag til en ren faste dag. Jeg har dog ikke mistet modet, men jeg kan mærke, at dage som i dag, har man bare mest af alt lyst til at opgive at tænke over hvad man stopper i hovedet, og bare tage det første, bedste, nemmeste (og for det meste mest usunde), der er at finde i køleskabet.

Vægt-update #4: – 1,9 Kg

Vægt-update #4: – 1,9 Kg

Næsten 2 kg er røget i denne uge. Det er lidt et massivt vægttab denne uge, og jeg tror delvis at det er forårsaget af at jeg var noget forkvalmet i 2 dage, så jeg ikke har kunne spise helt det jeg burde. Jeg har ikke kvalme mere, og spiser hvad jeg skal igen.

Jeg er godt på vej til mit første delmål. Der er nu kun 2 kg tilbage inden jeg rammer de 78kg og dermed har tabt mig mine første 10 kg. Der er lang vej endnu til mit endelige mål, selv når jeg har nået det første delmål. Gejsten er stadig intakt, og jeg syntes det bliver nemmere og nemmere at komme ind i de nye rutiner.

Jeg må indrømme at jeg savner at kunne træne, eller det i mindste bare at kunne være lidt mere aktiv. Jeg føler ikke jeg sulter – jeg får rigeligt at spise – men engang i mellem kunne det bare være rart at man ikke behøvede at tænke over hvert eneste gram man indtog, fordi man i så fald bare kunne gå en lang tur og derigennem forbrænde de ekstra kalorier. Jeg ved godt at det netop er denne tankegang jeg er nødt til at gøre op med! For det er ganske enkelt ikke en mulighed, og det er desuden for træls at baserer min livsstil på at jeg skal træne en masse for at kunne holde vægten, for jeg har jo ingen anelse om hvor meget jeg kommer til at kunne, og ikke kunne, igen med benet.

Men vigtigst af alt, så er man lige så stille begyndt at kunne se lidt forandringer på min krop. Jeg er gået en størrelse ned i bukser på mit arbejde, så nu bruger jeg den samme størrelse som jeg plejer. Jeg er lige så stille begyndt at kunne passe noget at mit større tøj herhjemme. Jeg kan rent faktisk se en forskel på min mave, og lidt i mit ansigt.

Det er altid et godt tegn når jeg selv begynder at kunne se lidt forskel. Som jeg skrev først i indlægget, så er det laaang vej endnu, men jeg er blevet bare en lille smule mere glad for mit udseende igen.


Vægt-update


Startvægt: 88,7 kg Fre d. 1/6: 81,9 kg (- 0,7 kg) Uge 10: XX kg (- XX kg)
Søn d. 6/5: 86,4 kg (-2,3 kg) Fre d. 8/6: 80 kg (- 1,9 kg) Uge 11: XX kg (- XX kg)
Fre d. 11/5: 84,9 kg (- 1,5 kg) Uge 7: XX kg (- XX kg) Uge 12: XX kg (- XX kg)
Fre d. 18/5: 84 kg (- 0,9 kg) Uge 8: XX kg (- XX kg) Uge 13: XX kg (- XX kg)
Fre d. 25/5: 82,6 kg (- 1,4 kg) Uge 9: XX kg (- XX kg) Samlet vægttab: – 8,7 kg
Alle har det heldigvis godt

Alle har det heldigvis godt

Ovenpå forskrækkelsen med Largo i mandags, syntes jeg lige at det er på sin plads at der kommer et lille indlæg omkring hvordan det er gået siden hen. Faktisk er der sådan set ikke så meget at skrive – alt er gået godt med Largo. Han opfører sig som om han aldrig har været skidt tilpas. Jeg er virkelig glad for at det hele løste sig, og situationen ikke udviklede sig til noget værre.

Mine fødder gør også knap så ondt efterhånden. Heldigvis har jeg nogle gode arbejdssko, som gjorde det udholdeligt at være på job i går, og i dag er vablerne efterhånden så svunden ind, at jeg også kan have almindelige sko på. Så alt er faktisk efterhånden godt igen!

Resten af min uge kommer til at stå på job (har en enkelt fridag, fredag – som jeg selvfølgelig regner med at skulle bruge i stalden), så jeg er bestemt beskæftiget. I dag og i morgen er aftenvagter, så jeg kan heldigvis få nydt lidt af det fantastiske vejr, inden jeg skal møde.

  • Det har vret den fedeste tur  man har jo
  • Aldrig mere denne fantastiske udsigt Farvel sde letti dreng
  • Opskrift p verdens bedste hvis jeg selv skal sige det
  • Nr nu man ikke kan ride med to ben m
  • Hygger med ham her i solen Han var ikke helt
  • Nr vi synder gr vi det ordentligt strand beach krestedag