Browsed by
Statusser

6 dage på jobbet – og massere af fritid

6 dage på jobbet – og massere af fritid

Jeg har haft en helt fantastisk weekend. Rene og jeg havde besluttet at prioriterer hinanden i denne weekend og lave noget sammen. Mit ben bliver jo langsomt men (relativt) sikkert, bedre og bedre, og derfor kan jeg også mere og mere. I hverdagen er jeg meget forsigtig når jeg har fri, og er konstant bange for at gøre noget der overbelaster benet, og dermed måske kan resulterer i en sygedag fra arbejdet. Det har heldigvis lykkedes mig at passe ret godt på benet – men med det resultat at jeg faktisk ikke laver andet i min fritid end at ligge på sofaen. Det er på ingen måde sådan jeg har lyst til at leve mit liv, men jeg har følt mig nødsaget til det.

Kiloene er raslet på, musklerne er svundet ind, jeg bliver sløvere og hurtigere træt. Jeg har ikke lavet noget med Rene i uendelige tider, som har krævet jeg forlod lejligheden. Heldigvis havde jeg forlænget weekend i denne (fri lørdag, søndag, og i dag, mandag), hvilket har betydet at jeg har turde at prøve benet lidt mere af, da det max. ville betyde jeg skulle bruge min fridag, og ikke en arbejdsdag, på at ligge på sofaen hvis jeg overbelastede noget. Så Rene og jeg har faktisk ikke brugt ret meget tid i lejligheden i denne weekend!

Vi har kørt lidt rundt og set på nogle huse, og de områder de lå i, hvilket har resulteret i at vi nu har bestilt et par fremvisninger. Vi har været i stalden, og nusset med hestene, og jeg har for første gang hjulpet en lille smule med udmugningen (som dog fortsat er en for stor opgave for mig at klare). Desuden har vi også lavet lidt romantiske ting sammen; været ude og spise, været i biografen (og så, ‘A quiet place’), og nydt solen i min mors sommerhus’ have.

Nu tager jeg de næste 6 dage (3 dagvagter og 3 nattevagter), på jobbet, og forsøger at forlige mig med, at det nok betyder jeg er nødt til at bruge de næste mange dage på sofaen når jeg har fri – samtidig med at jeg glæder mig over at det betyder at jeg kun skal arbejde én dag i næste uge, og derfor får massere af tid til at forsøge mig med nye udfordringer i min fritid  igen.

Der sker så meget for tiden

Der sker så meget for tiden

Jeg er voldsomt træt for tiden. Jeg er langsomt begyndt at genoptage flere og flere ting i mit hverdagsliv. Det lyder helt vanvittigt at alt det man plejede at lave, pludselig er afsindigt udmattende, når det før hen bare var – ja – ens hverdag.

Jeg døjer stadig meget med benet, men nu er der da endelig en plan. Eller faktisk er der flere planer, alt efter hvordan det hele udarter sig. Først og fremmest skal jeg forsøge mig med et 3 måneders genoptræningsforløb. Det gik jeg i gang med i sidste uge. Det var hårdt, selvom det  kun er statiske øvelser indtil videre. Jeg forsøger at følge regimet, men der har simpelthen været dage hvor jeg havde så ondt i benet efter arbejde, at jeg måtte springe over, eller reducerer antallet af gentagelser. Jeg snakkede med min fys om det i dag i telefonen, og det var okay, såfremt jeg trænede alle de andre dage, hvor smerterne tillod det.

Jeg er begyndt at stå for madlavningen herhjemme igen, og det går faktisk ok. Jeg er god til at sætte mig ned, og tage en slapper undervejs hvis det er det jeg har brug for. Desuden arbejder jeg jo primært nattevagter for tiden, da det er det mest skånsomme for mit ben, hvilket gør det muligt for mig, at gå og forberede (skære grøntsager ud, osv.) i løbet af hele dagen, så selve madlavningen ikke kræver jeg står op ret længe af gangen.

Det jeg er aller mest glad for, er nok at jeg er kommet tilbage på arbejde! Der har været dage, hvor jeg tænkt ‘åh nej, kan jeg nu holde til det?!’, fordi jeg har følt et kæmpe pres på mine skuldre for ikke at være en belastning for mine kollegaer i en presset hverdag. Desuden har der været relativt akutte situationer, som har gjort det umuligt for mig, at vise hensyn til benet. Alligevel vil jeg sige at det overordnet set, er gået ret godt med at komme tilbage på jobbet. Jeg gør hvad jeg kan, og beder om hjælp (jeg er i hvert fald blevet bedre til at bede om hjælp) når jeg har brug for det.

Der er stadig lang vej endnu, men jeg begynder at få håb for at mit ben nok skal blive godt igen på et eller andet tidspunkt.

Falder dommen i dag?

Falder dommen i dag?

Jeg er helt ærligt temmelig nervøs over i dag. Jeg skal endelig ind og have kigget på mit hos ortopædkirurgerne på sygehuset. Jeg skal have set om min ene skade er helet, og jeg dermed kan komme til at genoptage mit arbejde, og derudover skal jeg have vurderet hvorvidt der kan/skal gøres noget ved den anden skade. Jeg frygter at de siger de ikke kan gøre mere for mig, eller at udsigterne for at måtte begynde at være aktiv igen, ligger langt ude i fremtiden. Jeg vil helt ærlig bare gerne have min hverdag tilbage.

Kryds fingre for mig! Jeg går ind i det hele med et positivt sind, men efter 2 år med smerter, tør jeg ikke længere sætte mine forhåbninger for højt. Jeg tror jeg er kommet dertil at jeg vil stille mig tilfreds med et liv med smerter i benet, såfremt de er i et omfang så jeg kan leve en normal hverdag. Jeg er ligeglad med det kosmetiske (selvom en mærkelig bule eller to på låret altså ser ret spøjst ud), og vil egentlig bare gerne kunne de ting der gør mig glad; ride, løbe, gå ture, og ikke mindst passe mit arbejde! Vi må se hvad dommen over mit ben bliver.

  • Det har vret den fedeste tur  man har jo
  • Aldrig mere denne fantastiske udsigt Farvel sde letti dreng
  • Opskrift p verdens bedste hvis jeg selv skal sige det
  • Nr nu man ikke kan ride med to ben m
  • Hygger med ham her i solen Han var ikke helt
  • Nr vi synder gr vi det ordentligt strand beach krestedag