Så er det blevet tid til nytårstalen! Traditionen tro, burde den egentlig være postet i går – men der var den desværre ikke klar. Men som man siger; “bedre sent end aldrig”. Hvis du har lyst til at se de tidligere nytårstaler, kan de findes her:
- Nytårstalen 2012/13
- Microcut’s nytårstale 2011/12
- Microcut’s nytårstale 2010/11
- Microcuts Nytårstale 2009/10
Det kan i samme forbindelse nævnes at jeg på nuværende tidspunkt er i gang med at flytte blogindlæg fra mit gamle cms over i mit nuværende cms – og der vil derfor i en periode blive et længere og længere arkiv i det nye system, men samtidig nogle mangler, da der er over 700 indlæg at flytte manuelt.
Januar
Nicki og jeg startede det nye år, ud med at holde en stor fest. En stor nytårsfest, med søde venner, og deres venner. Det var en super god fest, med masser af hygge og masser af grin – men det bliver desværre nok sidste gang at dette finder sted, da nogen åbenbart ikke kan holde nallerne for sig selv. Dagen efter festen opdagede jeg at én af mine sko var sporløst forsvundet. én. Jeg lod tvivlen komme gæsterne til gode, og skrev rundt til folk – men dem som svarede havde ingen idé om hvor den var blevet af. Mystisk. Jeg har endnu ikke kunne få mig til at smide min ‘lonely shoe‘ ud, da det var mit favorit par.
Det hele gav mig en dårlig start på året, og mit humør var faktisk ret lavt i starten af det nye år. Heldigvis fandt jeg modet frem d. 08/01 – 2013. Jeg besluttede mig for, at dette år, skulle byde på gode ting – og derfor var jeg også nødt til at få et bedre syn på tingene i det nye år.
Med den nye selvopfundne styrke gik jeg til mine eksamener, og det gik heldigvis (mod al forventning) godt til den første. Det blev et 10tal i den første. Desværre måtte jeg i år 2013 også opleve mit første 4tal i en eksamen. Jeg tog det hårdt. Og det skulle senere vise sig, at det ikke ville blive mit sidste 4tal i år, desværre.
I starten af 2013 brugte jeg også meget tid på at tegne mine små comics. De var inspireret af min hverdag, og ofte med en selvironisk tone. Jeg kom blandt andet omkring min krævende personlighed når jeg er syg, når jeg ligger mascara, og min dårlige hukommelse. De var populære, og jeg havde meget sjov i at tegne dem – men med en stresset hverdag mistede jeg tiden, og inspirationen til at få dem lavet. Men jeg håber at jeg kan få overskuddet til at lave flere må comics i år 2014. Du kan se alle tegneserierne jeg har tegnet, hér.
I januar blev et af mine yndlingsbands desværre opløst. Three Days Grace. Jeg er så ked af, at jeg aldrig nåede at se dem performer live. Men heldigvis kan jeg stadig nyde al den musik de producerede i årenes løb.
Februar
I februar skal min fødselsdag altid nævnes! Min søde familie, og omgangskreds, gør altid alt hvad de kan for at give mig den bedst mulige fødselsdag! Den byder altid på god mad, gode gaver, og gode oplevelser, og det er jeg mere end taknemlig for!
Men hvad der er vigtigere at nævne omkring februar, er at det var hér jeg endelig begyndte at erkende at jeg nok burde være på et andet studie end det jeg var på. Jeg var mere end glad for at programmere og lave grafik – men uddannelsen til webudvikler var useriøs, og ikke hvad jeg forventede. Desuden var det en anden type arbejde der var begyndt at trække i mig. Mine overvejelser omkring en anden uddannelse faldt blandt andet på Psykologi, og med mit snit, var det også en mulighed – men jeg fortog mig ikke noget endnu. Jeg var ikke klar.
Marts
Den første dag i marts, faldt planerne for sommerferien på plads. De sidste par år, har jeg ikke været på nogen form for ferie, men nu var den perfekte rideferie, pludselig planlagt! En tur til Blokhus med veninderne, og vores heste. Det gav mig noget at se frem til i flere måneder!
Desværre bød marts 2013 også på mange tårer. Jeg mistede d. 4 marts mit elskede lille hamster Yagami. Yagami som blev det første dyr jeg fik, da jeg flyttede hjemmefra. Jeg kunne aldrig have klaret at bo alene uden ham. Han var en lille solstråle, som ikke vil blive glemt. Canceren tog ham fra os – den eneste trøst jeg kan finde, er at dyrelægen sagde at vores hurtige reaktion på hans forandringer, skånede ham for meget smerte, som uanset hvad ville have ledt til hans bortgang. Vi fik sagt farvel, og lod ham aflive så han blev skånet for den fysiske smerte han ellers ville have oplevet pga. hudcanceren.
Jeg brugte i år 2013 også lidt tid på at tegne. Jeg ville hjertens gerne have brugt mere tid på at tegne – men tiden var der desværre ikke til det. Men jeg fik færdiggjort en tegning af min mors hund Jarki, og min hest Largo. Du kan se andre tegninger jeg har tegnet i årenes løb hér.
Den 21 marts 2013, kom der heldigvis en stor glæde ind i min hverdag – Kika! I første omgang var hun kun på prøve. Vi var spændte på, om hun kunne omstille sig til at være indekat, da det ikke var muligt for hende at leve som udekat, da hun ganske enkelt er hjerneskadet, og derfor ikke evner at finde rundt.
Den 24 marts kom Kika så hjem til os – og allerede den første dag, tog hun mig med storm. Med der skulle alligevel gå en uge, før hun kom ud fra sit skjulested, og begyndte at finde sig til rette. Men siden da, har hun også været den mest magelige og glade kat jeg nogensinde har set. Og dagen i dag, må Nicki (som ellers var skeptisk) erkende at det var den bedste beslutningen vi nogensinde har fortaget os, at beholde hende, og give hende en ny chance i livet.
I marts 2013 tog jeg en står beslutning – jeg ville begynde at tælle kakorier. Det var noget som fyldte meget i år 2013. Det var hårdt, men bragte mig også meget glæde og energi i årets løb!
April
Det var en STOR omvæltning i mit liv, at jeg skulle begynde at tælle kalorier, og jeg blev faktisk lidt chokeret over at jeg overhovedet ikke havde en idé hvad fanden jeg proppede i munden! Men med min nye viden, og lyst til at blive sundere kom der også hurtigt resultater! Alene på den første uge tabte jeg 1.5 kg, hvilket gav mig kæmpe motivation til at fortsætte!
Men på trods af, at jeg nu var i gang med “projekt lev sundere, Simone”, var der også tid og mulighed for at nyde søde Lauras konfirmation! Det var en god oplevelse med masser af grin, og ikke mindst god mad (som jeg dog ikke havde godt af! haha).
I april besluttede jeg, også at det var på tide at jeg fik taget mig et trailer kørekort! Jeg var rædselsslagen, og troede bestemt aldrig at det var noget jeg ville klare! Men jeg vidste også at jeg var nødt til at få det, hvis planerne for sommerferien skulle føres ud i livet!
I april fik jeg også en fornemmelse af, hvor stor en forskel motionen i mit liv gjorde. Jeg var gladelig aktiv, og prøvede at integrerer motionen så meget som muligt i min hverdag.
Og det kunne bestemt ses på resultaterne. Allerede d. 27 april var min vægt faldet fra 77.4 kg til 72.00 kg.
Maj
Jeg var efterhånden begyndt at få rigtig mange besøgende som fulgte mit vægttab. Rigtig mange sendte mig mails, omkring hvorledes jeg gjorde, siden mit vægttab var så effektivt – derfor besluttede jeg mig for at skrive et indlæg på bloggen om hvordan jeg tabte mig; “Mit vægttab: Sådan gør jeg!“. Det var faktisk også en stor hjælp for mig selv, da jeg på den måde, kunne henvise til dette indlæg når jeg fik mange af de samme spørgsmål.
D. 8 may fik jeg så mit BE kørekort! og i første huk endda! Jeg kørte med verdens sødeste motorsagkyndige – hvilket faktisk gjorde det til en rigtig god oplevelse at skulle op til prøven. Det var en god dag, og muliggjorde alle vores sommerferieplaner!
I maj gjorde jeg mig overvejelser omkring, om jeg skulle købe en uv lampe og gele, så jeg kunne lave gele negle – før i tiden har jeg lavet akryl negle, og ikke altid med det bedste resultat, og derfor tøvede jeg. Det endte dog ud med at jeg købte sættet.
I maj besøgte jeg desuden min søde veninde Høgh. Det var uvurderligt, og vi havde det virkelig hyggeligt! Jeg fik årets første is hos hende – men til gengæld løb jeg også betydelig længere end jeg plejer på vores løbetur, da Høgh bare er i bedre form end jeg – og jeg altså ikke ville falde bagud XD Jeg håber der også bliver tid i år 2014 til at besøge hinanden.
Juni
D. 7 juni delte jeg endelig det jeg havde på hjertet, og havde tumlet med i flere måneder. Jeg ville droppe ud af mit nuværende studie til webudvikler, og i stedet søge ind på uddannelsen til sygeplejerske.
Det var en rigtig hård beslutning, og da jeg skrev indlægget følte jeg mig som verdens største fiasko. Jeg følte mig mindre værd end alle andre, da jeg ikke kunne færdiggøre min daværende uddannelse til webudvikler, da den slet ikke var som jeg havde forventet – og fordi der var sket nogle store ændringer i mit liv, prioriteringsmæssig, efter min mor blev syg. Men på trods af al den skyld og skam, så gjorde jeg det! Jeg droppede ud, og måtte leve på en sten de følgende 3 måneder, da jeg ikke længere fik SU. Men jeg kan sige den dag i dag, at det var det rette at gøre.
Midt i juni lavede jeg min første uv gele negle! Det var franske negle – og de blev okay. Flotte af at være første gang, men lignede ikke et professionelt stykke arbejde hvis jeg selv skal sige det. Derudover tog det flere typer! 7 eller 8 timer tror jeg nok, at jeg kom op på! Men jeg hyggede mig, og fandt ud af, at jeg nu havde fundet endnu en terapeutisk hobby.
I juni ramte jeg den bedste vægt jeg hidtil har været på – 63 kg. Hvilket betød et samlet vægttab på 14.1 kg! Men desværre var jeg ikke glad for min krop, på trods af de store vægtab. Jeg syntes ikke jeg kunne SE resultaterne, og det fik mig til at miste motivationen til at fortsætte…
Juli
I starten af Juli skrev jeg to gode indlæg (hvis jeg selv skal sige det), som betød meget for mig, endelig at få skrevet ned. Jeg skrev et indlæg om frygt, som i bund og grund handlede om den frygt som tærede end op, da min mor var aller mest syg. En frygt jeg ikke før dette indlæg, fik givet udtryk for. Det var en lettelse at erkende at man i virkeligheden havde være så bange.
Det andet indlæg som jeg skrev, som havde stor betydning for mig, var et indlæg om Largos udvikling. Det føltes rigtigt at få sat billeder og ord på, hvor godt han efterhånden han havde fået det, og hvor meget han udviklede sig, imod alle odds.
Desværre skulle juli også byde på et tab, som bragte mange tårer. En gammel ven døde på tragisk vis, da han var ved at bestige Mont Blanc. 22 år. Det var dybt uretfærdigt. Det var rigtig svært at forstå at vi ikke længere skulle se hans glade ansigt, og der gik faktisk rigtig lang tid, før jeg forstod at det var virkelighed. Det hjalp at få sagt det endelige farvel, til begravelsen.
På trods af den forfærdelige “nyhed” jeg fik under min ferie, omkring min gode vens bortgang, prøvede jeg at få det bedste ud af min ferie i Blokhus. Det var hårdt – men heldigvis havde jeg nogle fantastiske veninder, om kunne lede mine tanker på noget bedre.
Min sommerferie i Blokhus bød heldigvis på hygge, god grillmad, og masser af rideture i det fri! I Blokhus havde vi muligheden for både at ride i klitplantage (skov), og på strand, hvilket simpelthen var fantastisk.
Vejret var også rimelig godt – Sarah og jeg fik endda en dukkert i havet! Men jeg løb rimelig hurtigt panisk op igen, da jeg opdagede at vandet var fyldt med brandmænd!
Vores lille uge i Blokhus bød desværre også på mave influenza. Alle undtagen Laura fik en tur – det var sgu ikke det fedeste. Jeg kastede intens op i to dage – men så var det også overstået igen.
Juli bød også på ventetid... Jeg havde jo søgt ind på uddannelsen til sygeplejersker, men desværre blev serveren på hjemmesiden, hvor jeg skulle se om jeg var kommet ind overbelastet, og jeg kom derfor ikke ind den dag hvor jeg egentlig skulle kunne have set om jeg blev optaget.
Klokken 9:00 d. 30 juli kom jeg dog ind på hjemmesiden, og så… at jeg var blevet optaget på sygeplejerske uddannelsen!
August
I august var jeg på endnu en rideferie. Denne gang var jeg lidt under en uge på Rømø. Det var også en helt fantastisk tur med masser af hygge. Vi var kun tre af sted på denne tur, så den var lidt mere ‘intim’.
Jeg var rigtig stolt af mig selv, at jeg formåede at køre så langt, frem og tilbage, med hestetrailer! Det var virkelig en del af oplevelsen, og gav mig et god tillid til mine egne køreevner.
Selv om jeg var faldet lidt af på den, da vi kom til juli, hvad angik mit vægttab, så skrev jeg i juli et indlæg om, hvorfor jeg var begyndt på “projekt lev sundere, Simone”, og hvad det havde betyder for mig. Det var samtidig et springbræt til at komme i gang igen efter en afslappende sommerferie – troede jeg.
September
D. 2 september havde jeg min første skoledag! Det var en omvæltning i min identitet pludselig at skulle forholde mig til, at nu læst jeg til sygeplejerske og ikke webudvikler. Men jeg kunne fornemme at jeg var kommet i en rigtig god basisgruppe, og glædet mig egentlig bare til at komme i gang!
Men studiestarten betød også rigtig meget fravær fra bloggen, da jeg havde meget travlt med studiestart arrangementer, og i det hele taget bare at skulle vende mig til den nye undervisningsform.
Allerede i slutningen af september skulle jeg starte i praktik. Jeg var blevet tildelt en praktikplads på ortopædkirurgisk ambulatorium på Farsø Sygehus. Det var med stor ærefrygt at jeg startede mit praktikophold, og den første dag var også meget overvældene. Den anden dag var ikke overvældene – den var bare spændene! Den gav mig virkelig lyst til at fortsætte på uddannelsen som sygeplejerske, og jeg følte endelig at nu var jeg sikker på at jeg var endt i den rette skuffe! På tredje dagen var jeg så heldig at jeg måtte komme på skadestuen – og så var jeg da helt solgt! At opleve så stor spænding på sin første praktik, var over al forventning!
Oktober
Så kom oktober og med det tiltagende mørke, kom også endnu et dødsfald. Denne gang mistede jeg Jarpur. Jarpur var en hest, som mine søskende, jeg og min stedfar gav min mor i fødselsdagsgave for efterhånden mange år siden.
Jeg tilred ham, og han havde derfor en særlig plads i mit hjerte. Da vi fik ham, var han komplet rå – aldrig været i hænder. Men han blev den mest kærlige og opsøgende hest nogensinde. Det var hårdt at miste ham.
Min storebror og jeg, gav min mor Jarpur en gang til i fødselsdagsgave – denne gang i form af et armbånd, lavet af Jarpurs hale. Det var et smukt armbånd, og et minde min mor kunne bære for evigt.
Men i oktober skete der også gode ting hestemæssigt. D. 26 oktober havde Largo nemlig en rytter oppe og sidde på ham for anden gang – og han tog det bare helt fantastisk!
Så selv om jeg var ved at blive kvalt i eksamenslæsning, så var der noget som lyste dagene op, i oktober måned!
D. 31 oktober gik jeg til eksamen – og jeg havde fornemmelsen af at det gik rigtig dårligt, da jeg var fuldstændig blank den første 1.5 time – hvilket gjorde jeg ikke havde lang tid til at skrive i, da jeg først fik revet mig selv ud af mørket.
November
I november gik jeg i gang med at male mine spisebordsstole i forskellige farver.
Nicki var ret skeptisk da jeg pitchede idéen for ham – men da han så første stadie af stolene var han noget mere begejstret end jeg havde forventet. Heldigvis da! Men hele sættet var dog først færdig og hjemme d. 22 november – men perfekt blev det!
November bød også på den første rejse til udlandet i efterhånden et par år. Jeg tog til Berlin! Allerede den første dag var jeg endnu engang forelsket i byen! Berlin har altid været et sted jeg tog hen med min mor, og det vækkede derfor rigtig mange gode minder at være tilbage. Udover at shoppe og spise kæmpe schnitzler, var vi også en tur i zoologisk have – og det var simpelthen en magisk oplevelse!
Det var en god tur, med masser af god mad, gode oplevelser og hygge på en anden måde, end det man har tid og overskud til i dagligdagen. Hvis jeg kunne tage tilbage i morgen, og gøre det hele igen, ja så gjorde jeg det! Jeg savner allerede at have sådan en ferie igen.
I november fik jeg mit andet 4tal nogensinde. Det var en sursød oplevelse. For det var dejligt at bestå på trods af at klappen gik ned til eksamen, men det var et personligt nederlag at jeg ikke klarede eksamen bedre end jeg gjorde. I dag har jeg dog forliget mig med det, og er glad bare jeg bestod!
December
Den første december havde Nicki og jeg 4 årsdag sammen! Tænk der er gået så længe, og man kun elsker hinanden mere og mere <3 Det er virkelig sådan kærlighed skal føles!
I december havde vi rigtig meget praktisk arbejde i skolen – det betød at vi var nødt til at øve os på hinanden nede i færdighedslaboratoriummet – og hold kæft hvor lærte vi meget, men hvor havde vi det også bare rigtig skægt!
Jeg glæder mig til at have endnu mere sjov med Line og Camilla i det nye år!
Op til julen og nytåret kom der også for alvor gang i min uv lampe, og jeg fik lavet tonsvis af negle – jeg fik faktisk lavet flere i løbet af hele året end jeg havde regnet med.
Af negle-højdepunkterne skal følgende negle nævnes:
… Og så blev det jul!
Med alt hvad der hørte til! God mad, god stemning, og en fuldstændig overvældene mængde gaver!
Det nye år blev selvfølgelig også ringet ind. I år var det bare et stille og roligt nytår – kun Nicki og jeg. Men vi hyggede os og fik pragtfuld mad. Nu må vi se om jeg overholder mine nytårsforsæt i det nye år!
Hyggelig læsning og oplevelsesrig læsning
Tak skal du have søde mor ^_^ hihi
Du er satme en privilegeret mor, sådan at kunne følge med i mit liv selv om jeg ikke bor hjemme mere ;)
Det var mega hyggeligt at have dig på besøg! Håber at jeg kan komme forbi dig i løbet ag 2014 n__n
Så løber vi en tur igen !
Hahaha nu er jeg jo ikke i lige så god form som sidst XD jeg dør da hvis jeg skal løbe med dig igen søde!
Pjat, det er godt for dig! Jeg har selv holdt pause, men er lige gået i gang. Så op på dupperne du, jeg sparker dig ud af døren om nødvendigt!
Rigtig godt skrevet :D Det er altid fedt at læse opsummeringer fra året der gik!
Tusind tak <3
Skønt indlæg med så mange minder og fine billeder :)
Tusind tak <3
[…] i Berlin må vente, med at blive skrevet om, til en af de kommende dage, og det samme gælder nytårstalen, som jeg skriver på bloggen hvert år (som jeg dog missede sidste år, men ellers har skrevet […]