I dag faldt jeg over en video, som var lagt på nettet af en 17 årig pige, ved navn Mette Louise Findinge. I videoen fortæller Mette om hvordan hendes liv har været i henhold til at være en del af det danske ‘velfærdssystem’. Mette beretter blandt andet om, hvordan én enkelt sagsbehandler tager beslutninger, som går direkte imod Mettes ønsker og forventninger, samt professionelles anbefalinger. Hun beretter om hvorledes hendes pleje familie får lim med hjem, så de kan lime de sår hun påfører sig selv – da dette er nemmere end at køre hende på skadestuen – i stedet for at tage hånd om det egentlige problem.

Videoen er omkring 20 minutter lang, og jeg satte mig ikke selv ned med forventningen om at se den færdig – men jeg er glad for at jeg så den til ende. Mette gør opmærksom på så mange problemer i vores system, som bør tages hånd om og bearbejdes! Det kan ikke passe, at den del af befolkningen, som ikke har kræfterne til at gå imod systemet, blot skal miste håbet og affinde sig med hvad de kan blive tilbudt, af deres sagsbehandler. Det kan simpelthen ikke passe at en sagsbehandler, som ingen faglig begrundelse har, for at gå imod psykiatere, og psykologers anbefalinger, har lov til at sidde enerådigt med så vigtige beslutninger som de gør.

Derfor deler jeg videoen her på Microcut, og jeg håber andre gør det samme. Den slags sager skal simpelthen ikke have lov til at gå ubemærket forbi. Mine skattekroner skal ikke gå til ødelæggelsen af et andet menneskes liv på den måde. Jeg vil gå så vidt, som at sige, at de ting Mette beretter om, er direkte imod barnets bedste, og et kæmpe svigt.

Om Skribenten

Ejer af microcut.dk.

(4) Comments

  1. Det er så rørende en video. Det kan nemlig helt korrekt ikke være rigtigt at vores skattekroner skal gå til “den lille mands magtmisbrug”, som i sidste ende ødelægger folks liv.

    Jeg kan sætte mig ind i Mettes sag og synes simpelthen det er for galt, at man ikke tager hånd om problemet. Det ville jo svare til at sætte et plaster på et åbent benbrud.

    Sagsbehandlere burde ikke ha’ magten til at ignorere fagfolk og efter min mening burde disse sagsbehandlere fyres!

    1. admin says:

      “Det ville jo svare til at sætte et plaster på et åbent benbrud.” – Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv! Det er simpelthen så ulækkert og forkasteligt, at den slags kan blive tilladt i et land som Danmark! Det er forfærdeligt at en pige, som selv forsøger at give udtryk for hendes håb og forventninger til fremtiden bliver KOMPLET ignoreret! Men at en sagsbehandler har magten til at gå imod professionelles anbefalinger er simpelthen det mest sindssyge jeg længe har hørt!

      1. Det er nemlig lige præcis ulækkert og forkasteligt! Det burde slet ikke kunne ske, men gud hvor rasler skeletterne ud af skabene i det offentlige. De burde skamme sig! En pige, som ønsker og gerne vil en fremtid, men som samtidig er fanget i en sagsbehandlers magtmisbrug. Føj for satan, da! >_<

  2. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i Mettes historie. Det lyder jo fuldstændig syrealistisk. Jeg har ikke foreståelse for hvordan systemet med sagsbehandlere o.lign. fungere. Jeg kan godt forstå at pigens egen plan (det sted hun har fundet) måske ikke bliver brugt, hvis sagsbehandleren er overbevist om at noget andet er bedre – men når det ikke bunder i udtalelser for psyk, bliver det sværere at forstå. Og at man ikke indser at løsningen ikke fungere og prøver noget andet, er mig også fuldstændig uforståeligt.

    Men jeg er okgså klar over, gennem nogle af dem jeg kender, at unge med problemer sommetider blot bliver placeret hvor det “tjener bedst” eller er billigst og nemmeste… som et andet stykke kvæg. Eller en god forretning. Plejerfamilier og tilbudssteder (måske også derigennem sagsbehandlere?) tjener jo penge de folk de passer… og det er vel ikke for ingen ting vi siger at penge er roden til alt ondt…

Skriv et svar til Mariesen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.