Jeg har lige været ved, at blive kørt ned. Faktisk måtte jeg springe for livet, for at undgå en grusom skæbne. Alt sammen, fordi en idiotisk bilist, havde meget mere travlt med, at have øjnene på en telefon, fremfor vejen, som han ellers også pløjede hen af, med alt for høj fart!

Jeg er i Århus i dag, for at hjælpe en veninde med lidt huslige ting. Min veninde bor i et dejligt område, med masser af skøn natur, og kun få meter fra hendes bolig, er der en skov, hvor man fint kan færdes med hund. Da jeg jo har lavet en aftale med mig selv, om at jeg minimum skal gå 10.000 skridt om dagen, kunne jeg fint gå med min venindes hund. Det er en sød og velopdragen hund, så den er nem at færdes rundt med.

Vi gik en lang tur i skoven, og hyggede os rigtig meget. Da vi går hjem af, skal vi gå, hvad der svarer til max. 100 meter langs en vej, hvor bilisterne ofte kører hurtigt, trods fartgrænsen på 80 km/t. Jeg tager derfor hunden på venstre side af mig, går imod kørselsretningen, og trækker hunden og jeg selv, langt ud i rabatten. Pludselig bliver jeg opmærksom på en bil, som kommer med høj fart direkte imod os. Langt over 80 km/t. Jeg når akkurat, at se ind igennem hans forrude, at han overhovedet ikke har set os, da han tydeligvis har øjnene på en telefon. På et splitsekund erkender jeg, at han ikke kommer til, at følge vejen, i det sving vi er i, og jeg kaster mig derfor over hunden, og længere ud i rabatten. I samme nu blæser bilen forbi – over det sted vi netop har stået – og smadre småsten udover os. Havde vi ikke flyttet os, er der ingen tvivl om, at vi var blevet ramt.

Jeg kommer på benene. Hunden er selvfølgelig rædselslagen, efter at have haft mit korpus pakket tæt omkring den, men ellers er der ingen skade sket med hende. Jeg opfanger først ikke at min telefon er væk, og mit tøj er fuldstændig smadret ind i grønne græspletter. Bilen der netop har været ved, at køre os ned, pløjer ufortrødent videre, og har formentlig ikke engang registreret, vores eksistens. Jeg samler min telefon op, og smider den i lommen.

Jeg gik tilbage i skoven med hunden, for at få hende til, at slappe af, og få en god oplevelse, trods hændelsen vi lige havde været ude for. Jeg havde mest lyst til, at gå tilbage til huset, for jeg var grædefærdig over oplevelsen. Da jeg endelig begynder, at gå tilbage, vil jeg ringe og snakke med min mor, eller Rene om oplevelsen, og her går det op for mig, at min telefon også er smadret. Skønt. Det har jeg jo også råd til at få fixet, op til min Nepal tur…

Selvfølgelig er dét der betyder noget, at både hund og jeg har det godt. Tøjet, og telefonen er døde ting, og selvom det er mere end bare træls, så er der ikke noget, at gøre ved at det er gået i stykker.

Jeg har slået min overarm/skulder, og mit knæ, men ellers tror jeg vi slap ret nådigt fra oplevelsen.

Om Skribenten

Ejer af microcut.dk.

(2) Comments

  1. Trine says:

    Godt du er okay Simone, du og den stakkels hund. Det havde været total trist, hvis du var kommet tilskade. Folk må godt lære lidt mere ordentlig telefonkultur og ikke kun i bilen. Mange vader også ud på gaden på gå-ben uden at kigge til højre eller venstre.

    Jeg har oplevet en bil der i hurtig fart bakker op i ryggen af mig, da jeg er på vej over gaden et godt stykke bagved bilen. Jeg tænker han skiftede mening og bakkede opad, mens jeg havde synet korrekt rettet mod andre kørende i køreretningen bag ham, før jeg krydsede sidste halvdel af vejen. Han hamrer ind i ryggen på mig og vælter mig omkuld, og jeg husker jeg skriger fordi jeg ruller rundt men ikke kan komme op og han stopper ikke før jeg ligger og kigger på baghjulets dækriller omtrent 5-10 centimeter fra ansigtet. Jeg fik et blåt ben, men intet brækket. men jeg har aldrig glemt det. Man bliver dybt rystet og er faktisk lidt konfus bagefter. Jeg fik hverken skrevet nummerplade eller noget, jeg var helt rundt på gulvet, men fyren forlod stedet med en bule i sin bagagedør på størrelse med en fodbold, så han slap da ikke helt uden skrammer selv. :p

    Der kan man bare se, du have gode reflekser og var observant og nærværende i trafikken. Jeg tror måske, at al din tid med hestene, hvor man også skal være opmærksom på ændringer i kropsprog og kunne tage en hurtig beslutning måske har hjulpet dig. Uanset hvad, så er det dejligt at vide du ikke gik itu som telefonen.

    1. admin says:

      Det kan godt være, at det er min erfaring med hestene, som gjorde mig i stand til, at handle ^_^ … Jeg er i hvert fald glad for, at jeg ikke blev trompeteret lige inden jeg skal ud og rejse. Syntes jeg er uheldig nok, med div. ulykker ellers! Vi orker da ikke, at skulle skovle mig op fra vejkanten vel? haha!

      Det lyder virkelig til, at være en træls oplevelse du havde dig! Sådan en klovn! Folk er bare ikke særlig opmærksom i trafikken! Det er virkelig ærgerligt… og det bliver da ikke bedre af Pokemon go er kommet til….

      Hvor ender vi ikke henne, med den telefonkultur vi efterhånden har fået os?
      Apropro telefon… ØV! 1000 kr til en ny skærm….

Skriv et svar til Trine Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.