I dag var primært en rejsedag. Vi skulle nemlig til øen Okinawa. Øen ligger lige et goooodt stykke nede i det sydlige Japan.

Vi havde lige lidt tid om formiddagen i Asakusa, Tokyo til at gå og kigge på markeder. Men først fik vi en lækker morgenmad på en (tilfældig) af de mange hotelrestauranter vi kom forbi.

Derefter, ud på de gader vi troede vi havde set første gang vi var her. Men området byder altid på nye sidegader vi ikke har besøgt, så der er stadig nyt at se. Efter et par timer satte vi kurs mod Haneda Lufthavn. Alt gik efter bogen til lufthavnen. Man bliver lige mindet om med baggagen på ryggen, at nu er man altså tilbage i Tokyo igen med 33 graders tung mur af varme – og ikke den friske luft fra bjergene længere.

Vi fik noget japansk karry til frokost efterfulgt af en gang stolemassage i lufthavnens venteområde (ser Simone ikke bare ud til at nyde det? Haha!).

Og hvad med tyfonerne? Den første er passeret dagen før vi skulle flyve og den næste rammer det meste af Japans østkyst (nok også noget af Tokyo) de kommende dage. Vi har været heldige. Vores fly gik som planlagt (dog med en lille halv times forsinkelse) og to timer senere landede vi i Naha, Okinawa.

Der var buldermørkt da vi landede, for vi landede ca. kl. 20 om aftenen, så ingen “wooow”-oplevelse i denne omgang. Den må vente til i morgen, hvor vi skal ud at udforske området. Temperaturen siger dog 29 grader selvom det er sent aften, så man kan godt fornemme at vi er endnu længere syd på nu.

Vi har foreløbigt 2 nætter her på hostellet i Naha (samme som Simone og Sarah boede på sidst de var her) og så må vi se, hvad resten af dagene på øen kommer til at gå med.

Om Skribenten

Kæreste til Simone siden 2015. Rejsemakker igennem livet. Gæsteblogger på Microcut.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.