Underetagen er og malet, og endelig beboelig igen! Hvilket betyder at vi nu er “flyttet ind” i huset. Før boede vi jo i gæsteværelset ovenpå gildesalen, som er i staldbygningen. Det fungerede sådan set ok, men det var træls ikke at sove i en rigtig seng, og det er jo også lidt en unødvendig udgift at skulle opvarme hele gildesalen, og gæsteværelset, bare for at sove der om natten. Det var også lidt en kold fornøjelse når man stod op, at skulle udenfor i nattøj, for at komme over i huset, for at komme i bad mv., som jeg er glad for nu at være foruden.

Vi har flyttet vores seng ind i huset. Den ligger godt nok bare på gulvet… uden meder… I stuen… Men det fungere og det er det vigtigste! Og den er noget mere behagelig at ligge på, end en luftmadras (især efter Rene formåede at punktere luftmadressen, fordi han nærmest kaster sig ned i den når han ligger sig – han er ikke enig – men hey, det er min blog, så mine ord er vel sandheden herinde, ikke?).

Som nævnt er overetagen under renovering, og efter som Rene og jeg er et par snegle i forhold til de opgaver vi skal have klaret, så går der nok laaang tid inden vi kan flytte ind i soveværelset ovenpå. Set fra den lyse side, så er det selvfølgelig også godt nok, trods alt at have en seng at sætte sig i, nu hvor vi heller ikke har fået os en sofa endnu. Ubs.

Rene har ellers været i gang med at arbejde på, at vi skulle føle os hjemme her i huset, her i løbet af weekenden. Jeg har sovet fra det hele, da jeg har været i nattevagt – men ind er der i mellemtiden kommet to skriveborde, og vores computere, her henover weekenden. De står godt nok i spisestuen… Fordi det tiltænkte kontor ligeledes befinder sig på overetagen.

Det er lidt en underlig oplevelse, at leve i total kaos, og bare sætte diverse nødvendigheder op, på de underligste steder – men det er nu meget dejligt at have fået et sted, og kunne sidde og blogge.

Der er dog begyndt at dukke lidt hygge op, hist og her. Blandt andet har jeg fået en ny blomst af min søde veninde, Laura, og så har hun endda også bidraget til husets første julepynt, i form af et par hjemmehæklede juletræer! Jeg elsker dem! Jeg er simpelthen en sucker for alt hvad der er hjemmelavet – især når resultatet af folks anstrengelser, bliver så flot som dette.

Trods alt. Rodet. Kaossen. Det hele. Så elsker jeg livet som husejer. Jeg elsker livet på vores lille gård, og jeg glæder mig mere og mere for hver dag, til at det hele bliver som vi drømmer om at det skal være! Men jeg er også tålmodig, og nyder processen, til trods for at det nogle dage er kaotisk.

Om Skribenten

Ejer af microcut.dk.

(2) Comments

  1. Motter says:

    Wow, det bliver spændende at se hvad der sejre… Computer el 1. Salen ?

    1. …. ?
      Førstesalen bliver færdig når den bliver færdig.
      Vi har heldigvis hele livet til det ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.