Selv 1 kr, kan gøre en forskel

D. 05/04 i år, startede Line og jeg, en indsamling, som havde til formål, at indsamle penge, som vi kunne bruge på, at indkøbe basalt sygeplejeudstyr, som handsker, desinfektions, masker, mv., som vi kunne medbringe på vores rejse til Nepal. Nepal er et af de fattigste lande i verden, og trods vi måske ikke har kapaciteten, som private personer, til at indsamle flere hundrede tusinde kroner til formålet, er vi i det mindste i stand til, at gøre en forskel, sammen med alle dem, som …

Jeg savner ham stadig

Sorgen efter, at have mistet en man havde kær, er en underlig størrelse. Ofte “kommer man videre”, som man siger, men jeg tror aldrig man heler komplet over det tab man har lidt. Det er dybt traume, som sætter sine spor, og trods afsavnet til personen måske bliver mere udholdeligt, forsvinder det aldrig helt. Det er i hvert fald sådan jeg har det, efter tabet af min morfar. Det er 18 år siden jeg mistede min morfar. Det betyder jeg kun var 7 år da …

Når humøret tager et dyk

Siden overfaldet, har mit humør været en smule ustadigt. Egentlig er jeg for det meste glad. Der er heller ikke meget der skal til for at gøre mig glad, hvis jeg endelig skulle være endt i noget der ligner dårligt humør. Modsat kan der også pludselig ske et brat dyk i mit humør. For det meste er der en grund; men grunden kan være komplet latterlig. Som for eksempel i dag. Normalt skriver jeg ikke blog når jeg er ked af det, eller i dårligt …

Hvor har jeg været?

Ja hvor har jeg egentlig været det sidste lange stykke tid? Hvorfor har jeg overhovedet ikke været aktiv på bloggen de sidste mange måneder? Det er meget simple spørgsmål – men det tog mig rigtig lang tid, selv at svare på. Jeg har været væk fra bloggen, fordi jeg mistede lysten til at skrive herinde. Jeg mistede lysten til at dele noget som helst der havde noget med mit liv at gøre. Egentlig overvejede jeg, om jeg ganske enkelt bare var vokset fra den blog, …

September Challenge: Jeg tror på kærlighed!

Endnu et meget åbent emne i min september challenge; “Jeg tror på _____”. Jeg har valgt at skrive om kærlighed. Et emne jeg ellers ikke har berørt meget på bloggen. Nok fordi jeg igennem tiden både har været en skeptiker omkring, emnet, og fordi jeg nok altid har tænkt at ægteskab, familie, og hvad folk ellers tænker hører til ægte kærlighed, lidt er noget opreklameret noget. I 2014 var der 19.387 skilsmisser (og 28.337 vielser). Det er et højt antal skilsmisser. Jeg kommer da også selv fra en af …

Når ens dømmekraft er helt ved siden af

Det her er et indlæg jeg har bimlet i mellem om jeg skulle skrive eller ej. Mest fordi det på mange måder er meget pinligt, og skamfuldt for mig at skulle dele med andre. Indlægget handler nemlig om, hvad der kan ske når ens dømmekraft er helt ved siden af, og man ikke ser de faresignaler som man burde – eller i hvert fald vælger at overse dem. Jeg er egentlig en person, som siden teenageårene har gået med et skjold omkring mig. Jeg har haft …

September challenge: How old do you feel?

“Hvor gammel føler du dig?”. Endnu et emne i september blog challengen, som jeg påbegyndte i går. Var jeg blevet spurgt om dette spørgsmål for bare et halvt, til et helt år siden, ville det have bragt sved frem på min pande, da jeg på daværende tidspunkt bedst kan beskrive som en midtvejskrise. En meget tidlig én må man sige. Heldigvis er dette noget jeg er kommet mig over. Den var formentlig triggeret af, at jeg ikke var glad for det liv jeg levede, og …

Depression sucks! Støt budskabet d. 1 oktober!

Depressionsforeningen markerer European Depression Day, ved at sætte fokus på unge og depressioner, under hashtagget #DepressionSucks.I forbindelse med kampagnen, som skal skabe opmærksomhed, og lede til at snakken om unge og depression kommer på dagsordenen, opfordre de til at man bestiller et par gratis sokker (hér). Idéen med disse sokker er at man skal iføre sig dem d. 1 oktober, tage et billede af dem, og ligge billedet på facebook, twitter og/eller Instagram med hashtagget #DepressionSucks.   #DepressionSucks Ta’ snakken!   Jeg har allerede bestilt mine, …

Når ens hjem er en fremmed

Af lidt forskellige årsager, var den lejlighed som jeg ellers elsker, og kalder mit hjem, pludselig blevet en fremmed. Jeg nødt pludselig ikke længere at komme i den, og faktisk undgik jeg helst at være hjemme. Den osede ikke længere af hygge, og løftet om tryghed og varme. Den var blevet til den der skolekammerat i ens klasse, som aldrig rigtig havde været sød ved en, som man alligevel i voksenlivet skulle smile og sige hej til, hvis man mødte ham på gaden. Jeg har …

Back to Top