Showing 44 Result(s)

Sorgen efter, at have mistet en man havde kær, er en underlig størrelse. Ofte “kommer man videre”, som man siger, men jeg tror aldrig man heler komplet over det tab man har lidt. Det er dybt traume, som sætter sine spor, og trods afsavnet til personen måske bliver mere udholdeligt, forsvinder det aldrig helt. Det …

Siden overfaldet, har mit humør været en smule ustadigt. Egentlig er jeg for det meste glad. Der er heller ikke meget der skal til for at gøre mig glad, hvis jeg endelig skulle være endt i noget der ligner dårligt humør. Modsat kan der også pludselig ske et brat dyk i mit humør. For det …

Ja hvor har jeg egentlig været det sidste lange stykke tid? Hvorfor har jeg overhovedet ikke været aktiv på bloggen de sidste mange måneder? Det er meget simple spørgsmål – men det tog mig rigtig lang tid, selv at svare på. Jeg har været væk fra bloggen, fordi jeg mistede lysten til at skrive herinde. …

Endnu et meget åbent emne i min september challenge; “Jeg tror på _____”. Jeg har valgt at skrive om kærlighed. Et emne jeg ellers ikke har berørt meget på bloggen. Nok fordi jeg igennem tiden både har været en skeptiker omkring, emnet, og fordi jeg nok altid har tænkt at ægteskab, familie, og hvad folk ellers tænker …

Det her er et indlæg jeg har bimlet i mellem om jeg skulle skrive eller ej. Mest fordi det på mange måder er meget pinligt, og skamfuldt for mig at skulle dele med andre. Indlægget handler nemlig om, hvad der kan ske når ens dømmekraft er helt ved siden af, og man ikke ser de …

“Hvor gammel føler du dig?”. Endnu et emne i september blog challengen, som jeg påbegyndte i går. Var jeg blevet spurgt om dette spørgsmål for bare et halvt, til et helt år siden, ville det have bragt sved frem på min pande, da jeg på daværende tidspunkt bedst kan beskrive som en midtvejskrise. En meget …

Depressionsforeningen markerer European Depression Day, ved at sætte fokus på unge og depressioner, under hashtagget #DepressionSucks.I forbindelse med kampagnen, som skal skabe opmærksomhed, og lede til at snakken om unge og depression kommer på dagsordenen, opfordre de til at man bestiller et par gratis sokker (hér). Idéen med disse sokker er at man skal iføre sig …

Af lidt forskellige årsager, var den lejlighed som jeg ellers elsker, og kalder mit hjem, pludselig blevet en fremmed. Jeg nødt pludselig ikke længere at komme i den, og faktisk undgik jeg helst at være hjemme. Den osede ikke længere af hygge, og løftet om tryghed og varme. Den var blevet til den der skolekammerat …

Jeg må indrømme det. I dag er lidt en hård dag. Jeg har gået rundt med en enorm uro i kroppen, lige siden jeg stod op, og har ikke kunne samle mig om noget konkret eller fornuftigt. Jeg har forsøgt at læse en bog. Uden held. Jeg har forsøgt at spille lidt playstation. Uden held. Jeg har forsøgt at tage mig sammen til at gå en tur eller tage ned og træne. Uden held. Der er simpelthen ikke noget jeg kan finde ud af – og sidde stille kan jeg slet ikke. Jeg er for at være helt ærlig, vildt bekymret for hvad dommen over Ladys skæbne bliver i dag. Jeg ved dybest inde, jo nok godt at det hun går og slås med er spat, og fremtidsudsigterne dermed ikke er særlig gode. Jeg ved da også godt at når det nu har stået på siden oktober, uden bedring, så er chancerne små for at der overhovedet er nogle muligheder for bedring. Det er bare så fandens svært at accepterer!

IMG_3326

Jeg har haft Lady siden marts 2005. Det vil sige lidt over 10 år. Lady var min første hest. Jeg købte hende for mine konfirmationspenge. Vi har haft et utal af “slås kampe”, og jeg tænkte sommetider; “Hvorfor købte jeg ikke bare en veltrænet, stabil, hest?!”. I virkeligheden har jeg dog aldrig fortrudt. Selvom Lady er en speciel dame, der har budt mig på mange problemer, og særheder, så er hun helt unik. Hun har lært mig så meget. Mest af alt har hun lært mig at bevare roen, og ikke lade temperamentet løbe afsted med mig. Hun har lært mig, at hvis man blot kæmper for det man vil opnå – så skal det nok komme – måske bare først efter mange års kamp.

Det er måske svært at forstå. Hvordan et dyr kan betyde så meget for én. Det kan jeg sagtens sætte mig ind i, og jeg bebrejder heller ikke dem der ryster på hovedet af mig, og løfter et øjenbryn. Det ændre bare heller ikke på hvordan jeg føler. Jeg købte Lady da jeg havde det rigtig skidt. I en periode hvor jeg var syg med en depression. Vi fik ikke en flyvende start, men havde jeg ikke haft en hest, som jeg havde ansvaret for, havde jeg helt klart haft meget sværre ved at komme tilbage til livet.

I mit voksenliv har Lady fungeret som et afbræk fra en stresset hverdag. Hun har altid givet mig et smil på læben. Selv når hun har været allermest besværlig. Hendes måde at være på, har altid tvunget mig til at være i nuet når jeg har været sammen med hende, og har derfor måtte ligge alle andre bekymringer og tanker fra mig, når jeg har brugt tid med hende. Det har været fantastisk.

Jeg ved ikke hundrede procent hvad fremtiden bringer i dag, men uden at forholde mig pessimistisk til tingene, men blot realistisk, ved jeg godt at oddsende ikke er med os denne gang.