Der har heldigvis været flere opture i dag, end nedture, og derfor starter jeg med dem. Altså opturene. Jeg har nemlig for første gang siden jeg kom til skade med benet, været ude og ride tur alene! Det er ikke en lang tur. Den er på under 1 km, og tager omkring 15 minutter (hvis ikke lidt mindre) at ride. Jeg har redet den 2 gange før, sammen med Laura. Når jeg kommer tilbage er mit ben altid helt smadret, og jeg kan ikke mere …
Ovenpå forskrækkelsen med Largo i mandags, syntes jeg lige at det er på sin plads at der kommer et lille indlæg omkring hvordan det er gået siden hen. Faktisk er der sådan set ikke så meget at skrive – alt er gået godt med Largo. Han opfører sig som om han aldrig har været skidt tilpas. Jeg er virkelig glad for at det hele løste sig, og situationen ikke udviklede sig til noget værre. Mine fødder gør også knap så ondt efterhånden. Heldigvis har jeg …
Jeg sidder nu med benene oppe. Jeg har ikke bare ondt i det dumme ben, men begge mine fødder som efterhånden er mere vabel og sår end det er fod. Alligevel ligger mine tanker andet steds; i stalden. Jeg kom ud til mine heste i tidlig eftermiddags. Jeg trak Largo ud fra folden, og gav ham hans vanlige foder, som jeg plejer. I mellemtiden gik jeg ned for at flytte hegnet, for at give de øvrige heste et stykke græs mere, at gumle på. Da …
Er du sikker på at det ikke er sommer i stedet for forår? Man skulle næsten tro det. I går nåede graderne i hvert fald (af hvad jeg så) op på 22 grader. Jeg huskede da også at nyde det sommerlige vejr ved fjordparken, mens jeg lyttede til lydbogen ‘World War Z’. Jeg fandt et skønt sted, hvor jeg kunne smide stængerne op, og vende ansigtet imod solen. Det var næsten ikke til at fatte at man kunne sidde i en relativ tynd trøje allerede …
Jeg har været forbi min fys i torsdags – og der sker store fremskridt med benet lige for tiden! Vi er ENDELIG skiftet fra de passive øvelser til de aktive øvelser. Det er et kæmpe spring! Nu har jeg lavet øvelserne i et par dage, og det er uden tvivl super hårdt, men glæden over endelig at være kommet et skridt videre i min genoptræning overskygger det hele! Faktisk er der i det hele taget sket store fremskridt det sidste stykke tid. I fredags skete …
I går havde jeg den mest fantastiske dag. Jeg startede med at være ved fysioterapeuten fra morgenstunden, og denne gang lavede vi ingen øvelser – jeg fik kun laser behandling. Sidst jeg fik laser behandling havde jeg virkelig god gavn af det i. Hævelsen lagde sig rigtig meget, og faktisk var hævelsen i det hele taget mindre i 2 dages tid. Dog hævede det igen op sidst, efter et par dages arbejde, så nu må vi se hvordan det kommer til at se ud denne gang. Indtil videre virker det i hvert fald igen! I går havde hævelsen også lagt sig i løbet af formiddagen.
Når hævelsen falder, bliver smerterne også mindre, og det giver mig så meget mere overskud. Jeg er jo så heldig at Rene hjælper mig i stalden, så det eneste jeg egentlig varetager derude selv for tiden, er at hælde foderet op i krybberne – noget der intet kræver af mig fysisk. I går ordnede Rene endnu engang alt i stalden, og det gav mig i kombination med lindringen af laserbehandlingen, plads til at bruge mine kræfter på ENDELIG at træne med Largo. Det blev kun et par minutters longering – men det var simpelthen så dejligt.
Det er nærmest ikke til at beskrive hvor meget glæde det gav mig, at arbejde bare en lille smule med en af mine heste igen! Det gik også meget godt, taget i betragtning af at Largo ikke er blevet trænet med i et godt stykke tid nu. (Til hestenørderne: jeg bruger altid kun hjælpetøjler meget kortvarigt, og langt fra hver gang jeg longerer – kunne godt selv se at de denne gang generede mere end de hjalp, og at Largo ikke havde kræfterne til ordentlig bæring med dem på, og i stedet forsøgte at ligge sig under lod, så de røg af lige efter videoen blev optaget – så stjernekiggede han bare lidt i stedet for, men han skal nok komme godt frem og ned når musklerne og balancen begynder at komme igen).
Jeg var stolt af min kæmpe basse. Han gjorde sit bedste – selvom han ikke liiige reagerede på alle kommandoer straks, men for at være fair er de fleste af kommandoerne også nogle nye vi var ved at indlære inden jeg kom til skade med benet.
Resten af ugen står på arbejde (aftenvagter), så der tør jeg ikke tro på at jeg har kræfterne til at træne med nogen af hestene. Uanset hvad glæder jeg mig over dagens fremskridt, og håber at jeg kan gentage succesen i næste uge.
I dag har Lady været min hest igennem 13 år. Da jeg ikke ved hvornår Lady er født, har jeg af praktiske årsager også besluttet at denne dag tæller som hendes fødselsdag. Det betyder at Lady i dag fylder 20 år! Det er slet ikke til at forstå, at mit lille røde lyn, som jeg købte da hun kun var 7 år gammel, i dag er en moden dame på 20 år. Vi har haft vores kampe. Vores op og nedture. Det har været hårdt, …
Jeg er da med i stalden når “jeg” har staldvagt, men for det meste blander jeg bare foder, eller ser til mens Rene ordner opgaverne i stalden. Det er hårdt, ikke selv at kunne deltage i staldarbejdet, og endnu mere hårdt at jeg ikke kan træne med mine heste. Alene at skulle bevæge mig ned på folden, og ikke mindst ridebanen er en udfordring der næsten bliver mig for meget, grundet den ujævne jord. Jeg håber det bliver bedre nu hvor vejret efterhånden arter sig …
