Forleden snakkede Sarah og jeg om at en blog hurtigt kunne blive et glansbillede, og at man kun delte de gode ting. Det har aldrig været meningen at min blog skulle være, og derfor vil jeg da også lige bryde glansbilledet lidt i dag.
Rejsen til Japan har været perfekt og problemfri indtil nu; siden vi ankom til ishigaki har den dog fået en meget lille ris i lakken.
For at starte helt fra begyndelsen, så har jeg den sidste uges tid haft meget nedsat appetit. Jeg følte mig dog ikke syg. Hvad der så siden hen er sket er at jeg i fredags blev ret alvorligt solskoldet. Det i sig selv var selvfølgelig ærgerligt – men med masser af aftersun lotion, og afslapning i skyggen, har det afgjort været til at holde ud + skaderne allerede er meget udbedret i dag.
Desværre har min krop på baggrund af skoldningen været på overarbejde, hvilket gav plads til at den bakterie/virus som jeg formentlig har tåget rundt med i maven i en uges tid, rigtig kunne hygge sig. Det udmundede i hvert fald i at jeg i går aftes blev ret syg, med først hedebølge, kvalme, for derefter at blive ramt af eksplosiv opkast, efterfulgt af kulde rystelser… Ja! En rigtig øv aften, hvor jeg alvorligt overvejede at kontakte læge!
Heldigvis havde jeg jo min vordende læge, og veninde, Sarah, med mig! Hun har været guld værd, og tog sig mere end godt af mig da jeg havde det allerværst! En bedre veninde kunne man ikke ønske sig.
For lige at berolige familie og venner, som sidder på den anden side af kloden og læser det her, vil jeg gerne understrege, at jeg føler mig 99.9% på toppen i dag, og der ingen grund til bekymring er!
I har så ret, man skul huske at vise flere sider af sig selv. :D
Dejligt at du har det bedre i dag og at hun passer så godt på dig.
Knus <3