Vi har virkelig været heldige med vejret denne sommer. Alligevel kriller det simpelthen i mine fingre efter at hoppe ind på flyselskabernes hjemmesider og købe en billet til et eller andet fedt sted.
Sidste år sommer var jeg ikke ude og rejse. Mest fordi jeg arbejdede hele sommeren, fordi jeg var startet i mit første fuldtidsjob som sygeplejerske, og endnu ikke havde optjent betalt ferie. I år ser det heller ikke ud til at jeg skal ud og rejse – primært fordi vi havde håbet vi havde fundet et hus nu, som vi var i gang med at flytte ind i, og fordi mit ben stadig begrænser mig meget.
I går var jeg alligevel ihærdigt i gang med at forsøge at overtale Rene til at vi var nødt til at rejse. Jeg fandt rejser til alle mulige lande i asien som jeg gerne ville besøge, til okay billige priser. Rene ER bare den mest fornuftige af os, og brugte argumentet (som ellers har været mit eget hele året), at det var spild af penge at tage på en lang rejse til et sted jeg rigtig gerne ville se, hvis jeg alligevel ikke kunne hike, snorkle, og alle de andre ting jeg gerne vil når jeg rejser.
Han har så irriterende meget ret! Men hvor er jeg træt af ikke at have nogle planer i min sommerferie. Jeg er på en eller anden måde bange for at komme til at “spilde” min ferie. Jeg har altid arbejdet meget, så mine ferier har altid betydet meget for mig. Dagene har altid været reserveret til at skabe uforglemmelige minder. Nu hvor jeg ikke studerer mere, arbejder jeg ikke helt så meget mere (ja det lyder tosset! Men jeg arbejdede stort set fuldtid ved siden af mit studie), og jeg har reelt mere ferie i løbet af et år end jeg tidligere har haft, så måske handler det bare om, at jeg skal lære at ferier ikke nødvendigvis behøver at indebære fantastiske oplevelser?
