Så er jeg hjemme fra en skøn ferie! Vi ankom til lejligheden omkring kl. 03:00, tidligt lørdag morgen. Jeg skyndte mig i seng, for jeg skulle jo være veludhvilet til den forstående dags begivenheder – min fødselsdag!
Seriøst, på dét punkt bliver jeg aldrig voksen! Jeg elsker fødselsdage! Ikke bare min, men også mine nærmeste. Jeg syntes fødselsdage er så hyggelige – al den kærlighed, kage, og gaver – hvordan kan man ikke syntes det er dejligt?
Jeg havde en rigtig dejlig fødselsdag, omend vi var noget trætte efter køreturen hjem fra Italien. Til trods herfor, formåede Rene alligevel at stå op, tids nok til at købe rundstykker, pakke gaver ind (de var vidst kun lige nået ind af døren inden vi tog på ferie!), dække fint op, og i det hele taget gøre det hele klar til, at jeg bare kunne sætte mig til bords og nyde det hele.
Vi lavede ikke det store i løbet af dagen. Vi var som sagt begge trætte, og jeg følte mig faktisk heller ikke helt på toppen (alle andre end Rene og jeg, er blevet syge af dem vi rejste med!). Det var nu alligevel også hyggeligt bare at ligge på sofaen (i mit nye nattøj!!) og se serie.
Om aftenen havde Rene inviteret mig ud og spise. Der blev ikke sparet på noget, og vi fik virkelig en lækker 3 retters menu, på en dejlig restaurant vi godt kan lide at komme på.
Alt i alt virkelig en dejlig fødselsdag, hvor jeg virkelig følte mig elsket – ikke kun af Rene, (og min mor og Bøje, som kl. 00 om natten efterkom mit ønske om en fødselsdags flurry, trods det forsinkede vores hjemkomst med 15 minutter! Og ikke mindst min bror der stod klar med en gave da vi ankom til min mors hjem kl. 2:30, fordi han ville være sikker på at jeg fik en gave på min fødselsdag, nu hvor andre måske ikke havde været hjemme til at købe nogen), men også af alle dem der var så søde at skrive og ringe og ønske mig tillykke. Af hjertet tak til jer alle, der tænkte på mig!