4 dejlige år sammen

I dag har Rene og jeg været kærester i 4 år. Det har allerede været 4 fantastiske år, og jeg kan slet ikke forstå at tiden flyver sådan afsted! Min kærlighed til ham, er langt fra blevet mindre med årene – tværtimod vil jeg sige. Jeg føler virkelig at jeg har fundet manden i mit liv, og det er en fantastisk følelse at have.

Vi har oplevet så mange fantastiske ting sammen. Vores tur til USA, for ikke at nævne vores rejse til Japan sammen. Vi har grinet, diskuteret livets store spørgsmål, og ikke mindst bare været til, sammen. Vi har stået sammen når tingene har været svære, og Rene er ikke flygtet trods jeg kun 1 år inde i vores forhold kom slemt til skade med mit ben, og derfor blev meget begrænset i min kunnen og i det hele taget meget præget af mine kroniske smerter.

Netop når vi snakker om mit ben, må jeg indrømme, at jeg virkelig godt kunne have haft forståelse for, hvis han havde valgt at forlade mig. Jeg er stadig en læringsproces, hvor jeg forsøger, at lære hvor grænsen går, før jeg får så ondt at jeg næsten ikke kan være i min krop. Der bliver stadig forsøgt med ny medicin, som jeg må kæmpe med bivirkningerne med.

Mit gode gamle jeg, kan jeg for det meste finde frem når jeg er på arbejde. Her er smilet på, og jeg kæmper en brav kamp for at være den jeg ellers altid har været. Det betyder desværre bare ofte, at når jeg kommer hjem, er jeg udmattet og træt. Så er det desværre Rene, der ikke får lov til at være sammen med den gode gamle smilende Simone. Han får der imod lov at møde den nye Simone, som kan have en kort lunte, eller som er komplet ugidelig på grund af massive smerter der gør at jeg næsten ikke kan være i min krop, og en træthed jeg aldrig havde følt før jeg kom til skade.

Nu lyder jeg som verdens værste person, og kæreste, og sådan kan jeg af og til også føle mig. Selvfølgelig vil jeg også understrege at jeg har gode dage, hvor jeg tilgengæld gør alt hvad jeg kan for at Rene skal have det godt, og føle sig elsket, men det er også vigtigt for mig at illustrerer, hvad han som kæreste til en person med kroniske smerter, går igennem, uge efter uge, år efter år – og alligevel forbliver loyal og kærlig.

Jeg kæmper for at mestre mine smerter bedre, og det går da også fremad, men jeg tror det var en kamp jeg havde langt sværere ved at magte, hvis jeg ikke havde haft en sød, kærlig, og forstående kæreste, som Rene, ved min side. Han giver mig hver dag mod på, at vi sammen nok skal klare os igennem det her, og at selvom det fylder meget i begge vores liv, og ikke mindst i vores forhold, så er det ikke altoverskyggende.

Jeg elsker Rene, og jeg glæder mig til at vi skal fortsætte med at have et dejligt liv sammen!