Jeg har haft en helt fantastisk weekend. Rene og jeg havde besluttet at prioriterer hinanden i denne weekend og lave noget sammen. Mit ben bliver jo langsomt men (relativt) sikkert, bedre og bedre, og derfor kan jeg også mere og mere. I hverdagen er jeg meget forsigtig når jeg har fri, og er konstant bange for at gøre noget der overbelaster benet, og dermed måske kan resulterer i en sygedag fra arbejdet. Det har heldigvis lykkedes mig at passe ret godt på benet – men med det resultat at jeg faktisk ikke laver andet i min fritid end at ligge på sofaen. Det er på ingen måde sådan jeg har lyst til at leve mit liv, men jeg har følt mig nødsaget til det.
Kiloene er raslet på, musklerne er svundet ind, jeg bliver sløvere og hurtigere træt. Jeg har ikke lavet noget med Rene i uendelige tider, som har krævet jeg forlod lejligheden. Heldigvis havde jeg forlænget weekend i denne (fri lørdag, søndag, og i dag, mandag), hvilket har betydet at jeg har turde at prøve benet lidt mere af, da det max. ville betyde jeg skulle bruge min fridag, og ikke en arbejdsdag, på at ligge på sofaen hvis jeg overbelastede noget. Så Rene og jeg har faktisk ikke brugt ret meget tid i lejligheden i denne weekend!
Vi har kørt lidt rundt og set på nogle huse, og de områder de lå i, hvilket har resulteret i at vi nu har bestilt et par fremvisninger. Vi har været i stalden, og nusset med hestene, og jeg har for første gang hjulpet en lille smule med udmugningen (som dog fortsat er en for stor opgave for mig at klare). Desuden har vi også lavet lidt romantiske ting sammen; været ude og spise, været i biografen (og så, ‘A quiet place’), og nydt solen i min mors sommerhus’ have.
Nu tager jeg de næste 6 dage (3 dagvagter og 3 nattevagter), på jobbet, og forsøger at forlige mig med, at det nok betyder jeg er nødt til at bruge de næste mange dage på sofaen når jeg har fri – samtidig med at jeg glæder mig over at det betyder at jeg kun skal arbejde én dag i næste uge, og derfor får massere af tid til at forsøge mig med nye udfordringer i min fritid igen.
