Fra hjemsøgte skove, til betagende udsigter

Vi havde besluttet at få morgenmad hos Mamma-san og pappa-san i dag. Da jeg var her for 3 år siden så jeg det morgenmad de serverede – det var dengang traditionelt japansk morgenmad. Jeg tror det var morgenmad som de fleste japanere ville finde overdådig; men vi bestilte det aldrig – for helt ærligt så har jeg det lidt stramt med fisk og suppe til morgenmad. Vi var derfor lidt nervøse over hvad der ventede os her til morgen… Der ventede os morgenmad. MEGET morgenmad. Men det var ikke traditionel japansk morgenmad (Der var godt nok en kålsuppe), det var noget vestligt inspireret. Der var intet mindre end en salat, pastasalat, omelet, pølser, toastbrød, suppe, og så en portion yoghurt med is i, til dessert. Sidste nævnte lyder måske mærkeligt, men det hele var virkelig lækkert. Vi blev i hvert fald mere end mætte.

Efter vores solide morgenmad, fulgte mamma-san og pappa-san os op til busstoppestedet hvorfra der køre nogle busruter rundt i lokalområdets seværdigheder. Vi købte et 2 dages pass (man kan kun købe til 2 dage, eller billetter til hver enkelt tur), og hold da op hvor har vi set meget – både fra bussens vinduer, og de steder vi stod af.

Vi startede med at se Fugaku Fuketsu (Wind cave), som er en grotte dannet af lava fra Mount Fuji. Man kan mærke hvordan vinden suser op grotten, når man står ved dens indgang. Besøget i grotten gik relativt hurtigt, men det var meget spændende. Grotten blev i 60’erne brugt som naturlig fryser til at opbevarer frø i, og æg fra silkeorme. I dag har grotten ikke en funktion, men er ‘blot’ en turistattraktion.

Fra Fugaku Fuketsu krydsede vi igennem Aokigahara (The sea of trees), for at nå over til endnu en grotte; Narusawa Hyoketsu (Ice cave).  Denne grotte var lidt større – og med det mener jeg længere, bestemt ikke med mere plads. Flere steder måtte man nærmest kravle for at komme igennem grotten. Godt hverken Rene eller jeg er ret høje! Vi er vidst begge på højde med den gennemsnits japanske mand. I grotten var der en sø, skabt af undergrundsvand, men søen var frosset, og tøede aldrig op. Det var ret flot.

Efter vi havde set isgrotten gik vi tilbage igennem Aokigahara skoven, for at tage en anden bus videre. Faktisk syntes jeg turen frem og tilbage imellem grotterne (ca. 20 minutter hver vej) var noget af det bedste. Skoven er simpelthen helt fantastisk smuk, med store lavasten der stikker op af jorden, og skovbunden der krænger sig i alle mulige retninger pga. lavaens vej igennem landskabet. Trods det hele på et eller andet tidspunkt må have været gold jord, pga. den varme lava, er skoven i dag frodig, og fantastisk smuk!

Aokigahara skoven er egentlig meget kendt i vesten, men under et andet navn; ‘Suicide forrest’. Det siges at være en hjemsøgt skov, og at mange kommer her for at begå selvmord. Jeg tror dog at det er i et område af den enorme skov, som er betydeligt længere væk fra turistattraktioner end hvor vi var. Der var i hvert fald intet suspekt omkring der hvor vi gik. Skoven har en specielt stemning, det er sandt – men det var primært fordi der var faktisk ikke var noget dyreliv at høre eller se i det område vi gik i. Jeg skal ikke kunne sige om skoven er hjemsøgt (hvis man tror på den slags), eller noget i den retning, men vi oplevede kun skønhed og ro da vi gik igennem den.

Vi tog bussen videre til Saiko Lyashi-no-sato Nenba. Vi tog egentlig herhen fordi pappa-san havde anbefalet udsigten til Fuji-san herfra, men vi blev egentlig overrasket over hvor meget mere stedet havde at byde på. Før i tiden lå der en lille landsby på 41 indbyggere ved navn Nenba. Byen blev desværre udslettet af et mudderskred efter en Tyfon, og i dag står der i stedet genopbygget nogle huse/bygninger i samme stil som dengang byen stadig var. Husene er bygget i klassisk japansk stil, og har stråtage.

Historien om byen Nenba, er trist, og der står i byen et hus opført med det formål at figurerer som museum, hvori man kan se billeder fra før, og efter katastrofen. Desværre var alt der stod skrevet på museet på japansk, hvorfor det var begrænset hvor meget vi fik ud af de dybereliggende historier og fortællinger omkring byen.

Saiko Lyashi-no-sato Nenba, har dog meget mere at byde på end en sørgelig fortælling fra det virkelig liv. Byen er fyldt med små hyggelige butikker, der sælger alt muligt forskelligt (jeg købte da også et par keramik ting!), workshops hvor man kan lære at skrive kaligrafi, lave origami hatte (Rene lavede en fin lille hat), og det bedste af det hele – fantastisk flot udsigt til Mount Fuji. Udsigten over stråtagene, ud på Fuji-san er simpelthen betagende.

Vi tog endnu engang bussen videre. Denne tur var noget længere end de øvrige busture, og vi passerede både Lake Saiko, og Lake Kawaguchiko på vejen. Vores destination var Kawaguchiko Natural living center – både fordi der her skulle være smukke blomster, og igen fordi der skulle være en fantastisk udsigt udover Lake Kawaguchiko og mt. Fuji. Det må siges at begge dele var sandt. Der var virkelig en skøn have, og en skøn udsigt.

Vi spiste en lille eftermiddagssnack i blandt alle blomsterne, mens vi sad og betragtede Mt. Fuji, og hvordan skyerne langsomt tog til, og faktisk til sidst fik bjerget til fuldkommen at forsvinde. Efter at have gået en tur i haven, og fået nok af at kigge på Fuji-san (okay, det kan man aldrig få nok af! Men da bjerget ikke længere var at se, så!), begav vi os videre til Kawaguchiko station. Det var efterhånden ved at være eftermiddag, og der var ikke rigtig flere busafgange i de retninger vi gerne ville, så vi besluttede os for at gå 1,5 km hen til et shoppingcenter, for at kigge på lidt lokale butikker.

Shoppingcenteret var egentlig ikke noget vildt, men vi købte lidt mad fra en nærliggende 7Eleven (Det er heeeelt anderledes mad man kan købe i 7Eleven i Japan end i Danmark – det er rent faktisk rigtig mad! og så varmer de det endda for en), og satte os op i et område man gerne måtte sidde og spise og drikke og  – ups! Endnu engang havde vi et godt kig til Mt. Fuji (dog ikke med vilje denne gang!)

Vi blev hentet af pappa-san omkring kl. 19:00, hvorefter vi sad til kl. 21:30 med de andre beboer og spillede lidt kort, drak kaffe, og blommevin (som virkelig smager godt!). Nu nærmer klokken sig 23:30, og vi er ved at være sengeklar! I morgen står den på adrenalinsus i forlystelsesparken Fuji-Q!