Vi er i dag taget fra Okinawa, og tilbage til Tokyo. Flyvturen gik fuldkommen uproblematisk, og uden nogen forsinkelser. Jeg endte faktisk med at sove det meste af flyveturen, så det gjorde ikke noget at vi skulle tidligt op i morges. Vi endte med at vælge at tage en taxi ind til lufthavnen fra vores hotel i Naha. Det var meget rart at jeg kunne spare kræfterne, for de sidste mange dage har jeg haft en del problemer med det dumme ben.
Vi havde besluttet at vi ville bo et andet sted i Tokyo denne gang, og valget var faldet på Ueno. Til dels fordi det er ret nemt at komme til og fra lufthavnen herfra, og til dels fordi jeg husker det som et ret spændene område. Det jeg husker bedst ved Ueno fra min tur for 3 år siden, er den store park, som ligger i bydelen. Jeg kunne også godt huske at vi nemt fik en hel dag til at gå bare i Ueno – men jeg kunne ikke huske at vi shoppede her; det kunne jeg så pludselig huske, da Rene og jeg tussede rundt og kiggede på butikker efter vi havde checket in på vores hotel. Pludselig stod vi en butik hvor jeg kunne huske jeg både havde købt tøj, og keramik i sidste gang. Keramikken stod det samme sted som sidst, og endnu engang endte jeg med at bruge lidt penge her. Det var helt en dejlig, og lidt underlig fornemmelse pludselig at kunne huske butikkens layout.
En af charmerne ved Japan jeg virkelig godt kan lide, er at man kan gå rundt i et virvar af butikker – både markedsagtige popup butikker, store varehuse der har et indgangsparti på størrelse med en hoveddør (men er 8-9 etager højt), små snævre (nærmest hemmelige) stier mellem butikkerne hvor der befinder sig endnu flere butikker – og så lige pludselig; bom, så er der et shrine eller et tempel midt i det hele. Det er lidt utroligt at det moderne Japan kan leve side om side på så harmonisk vis med den ældre kultur.
Vi ankom først til Ueno omkring kl. 14:30, så det var ikke fordi vi havde forfærdelig meget tid at gøre med i løbet af dagen. Det var nok også grunden til at vi forfaldt til at gå og kigge lidt på butikker. Da klokken nærmede sig 18:00 besluttede vi os for at vi hellere måtte tage ind og spise i ordentlig tid i dag. De sidste mange dage har vi først spist ved 19-20 tiden, og der har det primært været færdigretter fra div. convinencestores (tag ikke fejl! Det er faktisk ganske udmærket mad, til en fornuftig pris her i Japan!). Vi begge er vilde med Yakiniku, og da det ikke er noget man sådan lige kan få i Danmark besluttede vi os for at finde et godt sted, der serverede netop dette.
Jeg kan lige så godt afsløre at her til aften har vi spist som konger! Det var simpelthen så godt mad, og vi sparede heller ikke på noget! Vi fik alle de drikkevare vi kunne drikke, det bedste kød på menukortet, og massere af salat og grøntsager. Det har været vores hidtil dyreste aften ude at spise, men da vi langt fra har spist ude alle dage på vores ferie, syntes vi godt vi kunne flotte os lidt til aften. Jeg syntes dog at prisen var ret fair, i forhold til kvalitet og mængde. 800 kr måtte vi af med. Vi kunne på ingen måde have fået noget tilsvarende i Danmark til den pris.
Billederne gør ikke maden til fyldest. Det var virkelig lækkert. Det kræver dog at man nok er kødelsker hvis man skal kunne elske Yakiniku, selvom man også kan få massere af svampe osv. til grillen. Selv spiser jeg næsten aldrig oksekød – mest fordi kvægproduktionen virkelig er belastning for miljøet, men jeg er helt pjattet med det, og derfor tillader jeg mig engang i mellem at spise det… Nu har vi ferie, og så må man sige at vi har givet den los hvad angår oksekødsindtaget!
Det var blevet mørkt da vi igen trådte ud på gaden. Ueno – og tokyo i det hele taget – er virkelig betagende når mørket falder på, og alle de mange lys tændes. Vi gik den relativt korte tur hjem igen, og ligge nu på hotellet, og nyder at sengen er noget bedre hér end den var på Okinawa!
I morgen regner vi med at tage et kig forbi Ueno park, samt tage en smuttur til Asakusa for at købe de sidste (planlagte) souvenirs! Jeg skal i hvert fald have købt et sakesæt til mig selv, hvis jeg kan finde det igen.
