For nylig holdt Rene og jeg fødselsdag for familien, hvilket selvfølgelig betød én ting; kage. Renes yndlingskage er cheesecake, og var egentlig grunden til at jeg lavede min første cheesecake for nogle år siden. Siden da er jeg selv – og det meste af min familie – blevet ret pjattede med cheesecakes, og for at hele tiden at blive bedre, finder jeg på nye opskrifter. Denne gang er opskriften inspireret af min mors nyfundne kærlighed til Tarte au citron. En kage der egentlig indeholder alt det min mor ikke plejer at kunne lide, men som åbenbart falder i god jord alligevel. Det gjorde min cheesecake version af kagen heldigvis også. Pyntningen er lidt en ommer, og næste gang vil jeg lave min lemoncurd fra bunden fremfor at købe mig til den, men det var smagsmæssigt et rigtig godt resultat.
Citron au citron cheesecake
|
|
Lækker syrlig cheesecake, med mange “lag” af smag. De søde marengstoppe på toppen af kagen, opvejer for citrussens syrlighed – har man en ordentlig sprøjtepose, og god tid, tror jeg endda kagen kan blive helt pæn.
Antal personer
|
6 personer |
Forberedelsestid
|
Tilberedningstid
|
Total tid
|
7 timer |
30 minutter |
7 timer 30 minutter |
Bund
- 200 g Diegestive kiks
- 200 g Flydende becel
- 1,5-2 æggehvider
Fromage
- 300 g Neutral flødeost
- 300 g Vaniljeskyr
- 50 g Flormelis
- 2 stk Citroner (Både skal og saft skal bruges, så må ikke være overfladebehandlet)
- 1 glas lemoncurd
- 2-2,5 dl Fløde
- 7 blade Husblads (kan variere efter mærke)
Topping
- 1 glas lemoncurd
- 1 portion marengstoppe
Fremgangsmåde
Bunden
- Smuldre/knus kiksene, til en fin masse (stort set rasp konsistens). Tilsæt flydende Becel (smeltet margarine eller smør kan også bruges), og rør rundt til massen er ensartet. Rør rå æggehvider i kiksemassen.
- Hæld kiksemassen i en springform (28 cm), og tryk den så jævn og flad imod bunden som muligt. Bag bunden i ovnen på 200 grader i 8-10 minutter (til den er blevet let gylden). Køl bunden af.
Fromagen
- Riv citronskallen af citronerne, og pres saften ud af dem.
- Bland citronskal, citronsaft, vaniljeskyr, flormelis, lemoncurd og flødeost.
- Opblød husblads i koldt vand i 10 minutter.
- Sæt den udblødet husblads over et vandbad (kun med den væde, som følger med, når du tager det op af det kolde vand), og udsmelt det.
- Når husbladsen har fået væske konsistens, tilføjes det til skyr/flødeost blandingen. Rør grundigt.
- Pisk fløden til en tæt flødeskum, og vend den i skyr/flødeost blandingen – det kan være nødvendigt at skulle udpiske flødeskummet i blandingen for at undgå klumper.
- Hæld fromagen (skyr/flødeost/flødeskums massen) ud på den afkølede bund, i midten af springformen, og lad massen selv flyde ud til siderne. Sæt på køl (i omkring 6 timer i køleskabet) eller til fromagen er blevet helt fast.
Topping
- Lav en portion små marengstoppe. Lad dem køle.
- Tag cheesecaken ud af springformen, og hæld lemoncurden ud på kagen, og lad den flyde ud. Når den er stoppet med at være i bevægelse, sættes marengstoppene på, som man nu syntes de skal stå. Server evt. lidt marengstoppe ved siden af kagen, også.
Related
Den smagte himmelsk… uummmeenummee
Godt du kunne lide den :D <3