Sønderjylland here I come

I morgen tager jeg til Sønderjylland efter arbejde. Jeg skal besøge min søde veninde, Selma, som på stædig vis, nægter at flytte til Nordjylland. Jeg glæder mig til at se hende. Vi ser af gode grunde ikke hinanden særlig ofte, da der er over 3 timers kørsel i mellem os – men når vi ser hinanden er det som om vi aldrig har været fra hinanden.

Selma og jeg mødte hinanden over nettet, da vi har været en 10-12 år gammel. Vi skrev sammen i mange år, før vi endelig mødte hinanden. Det kan være, at det er heri grunden ligger, til at vi ikke behøver at se hinanden så hyppigt, for at have et så velfungerende venskab, som vi nu engang har. Selvfølgelig ville det være fedt, at man kunne ses en onsdag aften til en kop kaffe, eller en ridetur, nu da vi har heste som fælles interesse, men tilgengæld er vi fuldt ud engageret i hinanden når vi ses, og sætter som oftest en hel (eller som i dette tilfælde en forlænget) weekend til side til det.

Jeg har virkelig været skidt de to dage, men jeg er heldigvis ved at være på toppen igen – det ville godt nok være fail, hvis jeg ikke kunne være kommet afsted, nu hvor vi endelig har kunne få vores planer til at gå op.