Det var stadig mørkt da vi forlod vores hotel i morges. Knap 3,5 times søvn var det blevet til for mig. Vi bestilte en taxi i receptionen. Turen til lufthavnen skulle kun tage 10-15 min fra vores hotel og der går ikke nogen offentlig transport kl. 4.30 om morgenen. Prisen på taxien var overkommelig, men hvad endnu vigtigere var, så var det en virkelig sød taxi chauffør.
Vi fortalte at vi skulle til terminal 2 i haneda airport, og han spurgte om vi vidste at det var en domestic lufthavn, og vi forklarede at vi havde en mellemlanding i Osaka inden turen gik videre til Danmark. Han lod til at være lettet over at vi lød til at have helt styr på det, og han forklarede at han var bange for at køre os til den forkerte terminal, i tilfælde af at vi ikke var klar over det. Herefter snakkede vi lidt om Osaka hvor vores chauffør havde boet for 3 år siden, lidt om Kansai området generelt (Osaka, Kyoto, og Kobe), mad og det japanske folk. Han takkede mange gange da vi fortalte at vores oplevelse af japanerne var at de var utrolig flinke og villige til at gå langt for at hjælpe andre – bare en bekræftelse på vores oplevelse. Chaufføren fortale at han gerne ville være bedre til engelsk (han var ganske god!), men at det var svært at øve sig, når man primært snakkede med japanere som heller ikke rigtig snakkede engelsk. Så nåede vi ikke at snakke mere for så var vi fremme. Da vi havde fået vores bagage rakte chaufføren os en pakke kiks som han fortalte var meget populær i Japan! Jeg var endnu engang fuldstændig imponeret over den rendyrkede venlighed vi møder hos stort set alle japanere som var mødt på vores rejse! Jeg kommer til at savne den rendyrket medmenneskelighed som vi gang på gang har fundet i Japan, men vil forsøge at tage den med hjem og give den videre.
Check in i Tokyo gik sådan set fint, bortset fra at de var lige ved at checke vores bagage ind til Amsterdam som vores endelige destination. Vi opdagede det dog heldigvis og fik det rettet så bagagen blev checket ind hele vejen til lille Danmark.
Rene udnyttede tiden i Tokyo lufthavn på at sove, mens jeg holdt mig vågen til at holde øje med tiden og tingene, og fik tiden til at gå med at ligge kabale.
Turen til Osaka forløb uden problemer, men da vi ankom måtte vi ret hurtigt erkende at 2 timer til flytransfer i denne lufthavn ikke var ret lang tid. Vi havde egentlig tænkt at vi skulle købe lidt snacks i lufthavnen og ikke mindst spise lidt morgenmad, men der blev ikke tid til andet end at trække lidt drikkevare i automaterne (som jeg forøvrigt kommer til at savne!). Vi nåede dog vores fly videre mod Amsterdam. Den længste af de flyveture vi skulle på, på vejen hjem.
Tanken var egentlig at jeg ville sove først på turen, men det fik jeg ikke rigtig gjort. Faktisk fik jeg slet ikke sovet, og i stedet fik jeg bare set stakkevis af film.
Jeg endte faktisk med at se to film jeg syntes er værd at nævne, “Vanishing time Boy Who returned” (en koreansk film), og
“In the fade” (en tysk film). Begge lidt barske fortællinger – og ja jeg græd snot til dem begge to. Godt at jeg sad ved vinduet med Rene i midten så mit tårevædet ansigt dog var en smule på afstand af vores fremmede sidemand.
Vi ankom til Amsterdam kl 15. En smule foran planen. Det var i sandheden nu hvor prøven skulle stå! 6 timers ventetid! Og så uden søvn! Min krop opførte sig helt mærkeligt efter at have holdt mig vågen så længe. Vi endte med at finde et sted vi kunne sidde, og mens Rene opladte elektroniske genstande og så LOL stream på computeren, lå jeg og sov ind over bordet. Ikke just charmerende, men det var virkelig nødvendigt. Jeg var stadig træt efterfølgende, men jeg havde det trods alt meget bedre efter lige at have haft øjnene lukkede en stund.
Tiden gik egentlig hurtigt nok, indtil der bare var en time tilbage til bording – så ville man sgu bare til at hjemad! Heldigvis gik alt også som det skulle, og vi kom afsted til tiden.
Det har været en god tur hjem, men også lang. Selvom at jeg slet ikke ville hjem tra Japan, begyndte jeg at glæde mig til et komme hjem i min egen seng da jeg først var havde været på farten i over 10 timer.
Vi er nu trygt hjemme i Danmark efter en helt fantastisk rejse til Japan. Jeg er træt, og men ovenud lykkelig over at vi kom afsted og at ferien blev så skøn trods det var lidt en impulsiv rejse og trods vi måtte vise nogle hensyn til mit ben.
Velkommen hjem :)
Har nydt at læse med på jeres rejse, virkelig flotte billeder du får taget! Det er næsten som at være der selv.
Tusind tak! Det har simpelthen også været den mest fantastiske tur! :D
Tak fordi du har læst med, jeg er glad for at det også har været værd at læse for andre ^_^ Vi har gjort meget ud af at få skrevet hver dag, så vi altid kan gå tilbage og læse om hver eneste fantastiske dag.