Så er det nye år startet (for et par dage siden altså!), og det betyder der forhåbentlig er en masse dejlige, nye, oplevelser i vente!
2019 var på mange måder et super tubolent år. Her tænker jeg i høj grad på forløbet jeg har været igennem (og stadig gennemgår!), med mit dårlige ben, og de kroniske smerter der er en konsekvens heraf. Det har været hårdt at skulle på denne rejse igennem sundhedsvæsnet, som snart har stået på i 3 år, men som har været betydelig intensiveret i år 2019.
Jeg har som patient oplevet hvor sygt, og skadet sundhedsvæsnet er. Det fungere ganske enkelt ikke, når det kommer til patienter, hvor det er svært at stille en diagnose, eller hvis umiddelbar helbredelse af den pågældende lidelse ikke lige er lige til at opnå. Det kommer ikke som en overraskelse for mig. Selv er jeg sygeplejerske på en ret velfungerende afdeling, og jeg ved jeg selv og mine kollegaer sætter en ære i vores arbejde, men alligevel ser jeg hvordan selve systemet svigter. Det svigter personalet, og qua dette, svigter det patienterne. Her snakker jeg ikke på afdelingsplan, men på et langt højere plan – primært politiskniveau.
Det gør ondt at blive presset igennem møllen, og prøve at være en frustreret, og “svigtet” patient, på egen krop. Det gør mig vred, frustreret, men mest af alt ked af det. Jeg føler jeg bliver opgivet fra en side af, fordi jeg ikke passer i en specifik kasse, eller et specifikt speciale, og det skræmmer mig, at man nærmest er villig til at smide en 28 årig, duelig, kvinde på jorden. Jeg kan da nogengange frygte hvad min fremtid er, hvis jeg skal blive ved med at leve med kraftige kroniske smerter, som på alle måder begrænser mit liv?
Puha! Det var en lidt negativ start på det nye år, men det var samtidig vigtig for mig at få skrevet, for det har uden tvivl fyldt meget i år 2019, og vil formentlig komme til at fylde ca. lige så meget i år 2020, hvor jeg dog vælger at træde ind i året med nye forhåbninger, og intet mindre end den første lægetid omkring benet i år 2020, allerede i morgen.
Hvad der også fyldte i år 2019, som dog var en del mere festligt, var vores hussøgen, som rent faktisk endte i efteråret 2019 hvor vi endelig fandt vores lille drømmegård; Tollestrupgaard, hvor Rene og jeg er gået godt igang med at bygge vores ligge bondegårdsliv op. Det har været en stor drøm for mig, i mange år, at få mit eget sted. En fast base, langt væk fra byen, og med naboerne ude af sigte (det er så faktisk lykkedes os at få nogle rigtig søde naboer, men derfor er jeg alligevel glad for at vi ikke kan vinke til hinanden fra vores haver).
Jeg glæder mig rigtig meget til at komme ordentlig i gang med renoveringerne på huset! At få lavet en lækker stald, og få hestene hjem! Jeg glæder mig til at anlægge en køkkenhave, tage drivhuset i brug, og få en hønsegård. Jeg glæder mig til at udforske vores 5ha store grund endnu mere når foråret rammer, og observerer hvilke planter, bær, buske, og træer er vokser.
Det betyder også at jeg skal lære en del. Jeg ved ikke ret meget om planter, og have livet – men det er noget jeg glæder mig umådeligt til, og jeg håber også jeg formåer at få delt mine succeser (og formentlig også en del fiaskoer), herinde på bloggen, så vi måske kan blive klogere sammen.
Jeg vil slutte af med at ønske alle en rigtig god jul, og et godt nytår. Jeg ønsker alt det bedste for alle derude bag skærmene i det nye år. Jeg håber i oplever kærlighed, glæder, og omsorg – i fortjener det hver og en!
