Vi havde faktisk kun én overnatning i Raleigh, inden vi atter tog tilbage til bjergene. Nogen vil måske mene, at det er dårlig planlægning, men det gjorde ikke os så meget. Det var vigtigt for Rene, at have noget tid med hans kammerat, Kenneth, inden vi tog videre, og det var kun denne ene dag, det kunne passe sammen.
Dagen vi havde i Raleigh brugte vi på, at tage slappe af. Kenneth havde en halv dag på arbejde, inden han og Rene skulle have lidt tid sammen – derfor tog Rene og jeg ud og spise brunch på et spisested, kaldet ‘Cracker Barrels’. Det er det første sted vi har fået ordentlig morgenmad, og det var bare SÅ rart, ikke at få et eller anden friturestegt til morgenmad, eller være nødt til at hoppe morgenmaden over.
Eftermiddagen brugte Rene og Kenneth sammen. Jeg tror de havde brug for, at være lidt alene, og bare få hygget sammen. Der var i hvert fald ingen der protesteret, da jeg proklamerede, at jeg lagde mig op på værelset for, at slappe af.
Det var dejligt, at få lov til, at være en del af Kenneth og Lindsays liv, og jeg er så taknemlig for, at vi måtte have lov til at have to overnatninger i deres skønne, nye hus, men det var samtidig tiltrængt, at få lov til at slappe lidt af for sig selv. Jeg må indrømme, at på dette punkt, på vores rejse, var jeg ved at være noget udslidt. Det faktum, at jeg ikke havde haft tid for mig selv i over en måned, og samtidig, havde været syg, havde gjort mig enormt udmattet.
Aftenen tilbragte vi sammen med Kenneth, Lindsay, og det nærmeste af Kenneths familie. Vi tog ud og spiste på en mexicansk restaurant, hvor vi fik utrolig lækkert mad. Den primære årsag til, at det var så forbandet lækkert, var nok, at det ikke var friturestegt. Det var i hvert fald nok til, at jeg spiste min ret, trods der var koriander i – hvilket jeg virkelig ikke kan fordrage.
Den næste morgen – og den sidste dag i Kenneth og Lindsays hus – brugte vi på, at pakke sammen, og lufte deres søde hundehvalp, Odin, inden vi endnu engang begav os de 3 timer imod Smokey Mountains. Denne gang var kursen sat imod Banner Elk – noget der mest af alt lignede en lille søvnig by, når man googlede den.
