Godmorgen! Dagen i dag står på arbejde fra klokken 12:00 af, og ca. 6 timer frem (Til klokken 18:15). Jeg har virkelig ikke lyst :( I går der tænkte jeg ellers at det var helt fint, men i dag er jeg bare så smadret! Jeg blev ved med at vågne hele i nat igen. Det var simpelthen ulideligt. Især fordi jeg nogen af gangene kom til at se på uret, og så hvordan den tid jeg skulle sove tiggede fra mig med hastige skridt. Jeg fatter simpelthen ikke hvad der er galt. Lige siden jeg er kommet hjem har jeg sovet forfærdeligt. Mit hovede er tungt lige nu. Jeg er sikker på at jeg hurtigt ville kunne falde i søvn lige nu, men jeg er ikke i tvivl om at jeg ville vågne 1000 gange selv om jeg er træt. Jeg har endda været god til at gå i seng tidligt – i aftes gik jeg i seng klokken 22:00. Allerede 12 minutter efter jeg var gået i seng vågnede jeg… Og så fortsatte det sådan resten af natten! Sådan plejer jeg at have det hvis jeg er nervøs for et eller andet… Men jeg har absolut intet at være nervøs for O_o Jeg foretager mig jo ikke andet end at tage rundt her hjemme eller være på arbejde. Jeg håber snart min søvnrytme bliver normal :( Jeg kommer ikke til at kunne holde til det her, de dage jeg både skal i skole og på arbejde.
Resten af min uge består stort set af arbejde. I dag skal jeg arbejde fra 12:00 til 18:15, i morgen står den kun på arbejde fra 16:00 til 19:30, og sidst men ikke mindst skal jeg arbejde på lørdag fra 09:00 til 16:15. Normalt arbejder jeg om lørdagen fra 09:00 til 18:15, så det er bare befriende at få cuttet et par timer af. Det betyder også at Nicki kommer hjem til mig om eftermiddagen. Søndag skal jeg tilgengæld med Nicki i Tivoli! Dét er værd at se frem til :’D Jeg glæder mig rigtig meget. Det er 1000 år siden at jeg har været i Tivoli, og jeg glæder mig til at komme afsted med en som (forhåbentlig) tør alle karrusellerne! Jeg skal nemlig prøve det hele, og normalt når jeg er afsted med andre, har jeg ingen at prøve de voldsomst karruseller med -.-” Uhhh Det bliver så godt! Jeg skal også op og prøve det Gyldne tårn, selv om jeg er mega højdeskræk ^^” Yaay!
Jeg vil smutte ind og tage et bad, og få noget morgenmad, osv. så jeg er klar til at komme på arbejde. Suk. Måske kan jeg lige nå at sove 20 minutter ekstra inden jeg tager afsted ^^, ikke at det nytter noget hvis jeg vågner hvert 12 minut. Hav en dejlig torsdag folkens :’D