Kæreste lille verden. Undskyld. Undskyld al min brok og klagen! Jeg er stadig bekymret, og ked af det. Men jeg vil ikke kun klage, og forglemme alle de dejlige og gode ting. Det mindede min dejlige kat mig om i går aftes. Lucifer. Min dejlige missekat. Da jeg var på vej i seng, listede jeg katten (i al hemmelighed) med indenfor. Det gør jeg altid når jeg skal sove på det værelse jeg sover i fortiden, hos mine forældre. Ellers sover jeg ikke godt dernede. Men han gjorde mig bare så glad, rolig og lykkelig.
Og hvorfor har jeg så ikke dette dejlige kræ hjemme i min lejlighed? Jo, det hele startede med at min helt fantastiske kat, Samara, døde. Hun var min første kat, og jeg var dybt ulykkelig. Jeg fik hende da jeg flyttede på landet med min mor og Bøje. Hun blev kørt ned. Jeg var knust. For at trøste mig, fandt min store bror en anden killing til mig. Lucifer. Jeg var ikke indstillet på at skulle have en ny kat, men da min bror kom hjem med min nye killing, kunne jeg alligevel ikke stå for ham. Han blev min bedste ven, og jeg kunne være sikker på hvor end jeg gik hen herhjemme, så fulgte Lucifer med.
Men så flyttede jeg hjemmefra… Og jeg ville hjertens gerne have ham med. Men, det ville være synd. Lucifer er vant til at gå ude dagen lang. Jeg kunne ikke bærer at skulle spærre ham inde i en lejlighed midt inde i Aalborg centrum. Så min kære ven og jeg, nyder hvert øjeblik med hinanden, som er muligt når jeg er hjemme hos min mor :)
Det er præcis sådan jeg har det med Charlie – han skal heller ikke ind i en lille lejlighed.
Man må bare hygge med dem når man har chancen n__n
Hej:-) jeg har ligenu en give-away igang på bloggen – måske det vækker din interesse? http://fudjan.com/2013/01/give-away-3/
Kærligst,
Fudjan
Nej det er jo det :D Vi elsker dem så meget at vi lader dem blive ^_^