På trods af de mange lave scoringer, som DSB har modtaget på Trustpilot, vil jeg gerne have lov at uddele en ros til de kære DSB ansatte – for de kan også gøre et rigtig godt stykke arbejde. Det har jeg i hvert fald oplevet i dag.
I skrivende stund er jeg på vej hen til min kære veninde, Høgh, som bor på Sjælland. Det betyder, at jeg har slæbt mig ud på en køretur fra lille Aalborg i Nordjylland, til store Købehavn. En tur på omkring 5 timer. Høgh, er ikke min eneste veninde som bor langt væk – jeg har også en veninde, Selma, som jeg ofte har været nede og besøge. Hun bor i sønderjylland – så jeg har altså kørt de lidt længere strækninger i tog før.
Jeg har som sådan faktisk ikke mange dårlige oplevelser med DSB. Jeg oplever at togene faktisk er rimelig præcise, og der er ret få aflysninger. Jeg har da været ude for nogle ærgerlige oplevelser også; men det har ikke været dem der har været flest af. Dog frygtede jeg, at i dag skulle blive dagen hvor jeg kom til at hade DSB. Men det blev det heldigvis ikke! Tværtimod.
Jeg bestilte min billet for over en måned siden. Det er en såkaldt Orangebillet. Det betyder blandt andet at den ikke kan refunderes lige meget hvad. Det gjorde mig ikke noget da jeg bestilte den, for jeg vidste at det passede ind i mine planer (at jeg så stadig er lidt syg med feber; ja det skal ikke holde mig tilbage), og jeg vidste at jeg for alt i verden ikke ville aflyse min tur. Hvad der gjorde en Orangebillet ideel for mig, var det faktum at den var billig. Jeg har givet 275 kr hver vej, og skulle jeg købe en alm. billet, ville jeg skulle af med ca. det dobbelte hver vej. Altså noget som ikke kan lade sig gøre på min SU.
Men i går opstod det store problem. Da jeg for over en måned siden bestilte min billet vidste jeg ikke at jeg skulle op til min nye køreprøve inden, som ville gøre det muligt for mig at udvide mit kørekort… Når man bestiller en Orangebillet kan det udelukkende være som print selv billet – hvilket var ganske fint, da jeg kunne printe den hos min mor. Men det betyder også at man skal erklærer hvad der er ens print selv id. Her havde jeg valgt mit kørekort. Et kørekort har et unikt kortnummer, og har ligeledes billede på sig. I går gik det så op for mig at jeg ikke længere havde mit kørekort! Jeg havde jo indleveret det, da jeg bestod min BE køreprøve – hvilket betød at der kunne gå yderligere 3 måneder inden jeg fik mit rigtige kørekort…
I dyb panik ringede jeg til min mor, for at høre om hun havde et gammelt pas liggende. Hun havde et fra år 2005, som egentlig ikke lignede mig gevaldigt (dog er jeg nærmere vægtklassen som jeg var dengang nu, end jeg var bare for en måned siden, og det gør alligevel meget for ligheden på sådan et billede). Min mor sørgede for at min stedfar, kom med passet dagen efter (Stor tak til dem begge!!).
Jeg skrev hurtigt en mail til DSB, for at forhører mig om, hvorvidt jeg kunne bruge mit midlertidige kørekort – på trods af at det hverken havde kortnummer eller billede, så længe jeg blot medbragte pas, og alt andet ID, jeg var i besiddelse af. Men jeg fik logisk nok ikke noget svar da klokken var over 22:00.
Jeg sov dårligt hele den nat kan i tro! Virkelig dårligt! Og vågnede klokken 7:00. Jeg ventede til klokken 09:30, hvor jeg havde fået passet, til at gå ned til Aalborgs banegård, for at snakke med DSB personalet som har kontor dernede. Jeg frygtede SÅ meget at møde en sur, usamarbejdsvillig medarbejder, som man jo har hørt skræk historier om – men i stedet mødte jeg den sødeste herre, som gerne hjalp mig, uden at stille de store spørgsmålstegn til min situation. Han kunne dog ikke gøre andet end at skrive på min billet, at jeg havde fået tilladelse til at køre på mit midlertidige kørekort. Så satte han et stempel og en underskrift…
Jeg følte mig ikke helt tryg ved situationen, men jeg havde slet ikke nogen følelse af at medarbejderen ikke havde ydet sit yderste (hvilket jeg er helt sikker på at han har gjort – han tilføjede også at hvis der alligevel skulle blive problemer, skulle jeg bare sige at de skulle ringe ind til kontoret i Aalborg). Da jeg kom hjem blev jeg dog endnu roligere. Jeg havde fået svar på min mail – DSB personalet havde tilføjet en seddel hvorpå der stod at de havde tilladt at ændre mit print selv-id fra mit kørekort til mit pas. Det skyndte jeg mig at få printet ud (de 17 kr var givet godt ud XD – og ja. Det koster det virkelig at printe én side ved den nærmeste printer-mand-et-eller-andet i Aalborg).
Klokken 16:55 steg jeg på tåget (som kørte lige til tiden). Lidt efter kom der en kontrollør. En rigtig rar, og forstående mand. Jeg forklarede kort min situation, og viste ham mine dokumenter. Han kiggede kort på dem, og klippede min billet. NEMT! Hvor var det dejligt at jeg slet ikke skulle støde på nogen problemer som jeg havde frygtet!
Stor thumps up til DSB! Jeg syntes i fortjener noget ros! I er ikke udelukkende forsinkede toge! Og på trods af jeres lidt for pebrede priser, støtter jeg stadig gerne op om miljøet, ved at tage den offentlige togtransport i stedet for at flyve.
Der vil jeg også give dig ret. Jeg har oplevet meget lort med dsb, den slags kommer vel automatisk ved pendleri, men jeg har også oplevet mange juhu-fortællinger som kan veje op for alt det andet :) Som at undgå trælse bøder for at glemme at klippe sit klippekort (hvilket kontrolløren i toget så blot gjorde for mig) :D
Dejligt at høre :)
Fem fede fingre til DSB :p (y)
Pingback: Ej altså DSB! Jeg vil gerne hjem! | Microcut