Stress og søvnrytme har virkelig meget at sige i forbindelse med et vægttab. Hele min praktik igennem har jeg forsøgt at spise sundt, og i realistiske mængder. Jeg har løbet, og trænet undervejs, og virkelig knoklet for sagen – og jeg var heldig hvis jeg tabte 100 gram. Siden eksamenen sluttede har jeg bare sådan spist hvad jeg følte for, motioneret når det kom naturligt i forbindelse med at jeg skulle forskellige steder hen… BOM! 1.4 kg er røget af vægten! Noget af det er selvfølgelig også muskler, da jeg jo ikke har trænet så intensivt som jeg plejer, men jeg kan også se at lidt af det fedt jeg har om maven, er forsvundet omkring maven.
Kroppen er forunderlig og mystisk. Jeg har også lidt småtravlt i denne uge – men ikke sammenligneligt med da jeg var i praktik helt nede i Farsø. Lad os se hvad min krop så finder på næste gang. Jeg venter jo også spændt på svar fra de 5 blodprøver jeg fik taget hos lægen.
Nu er det ikke for at lyde bagklog. Men jeg sagde det jo! Dejligt at hører at du har haft en succes oplevelse :D
At sige at kroppen er forunderlig og mystisk er måske så meget sagt. I min verden giver det meget god mening at den ikke afgiver energi i form af fedt når den nu er stresset og under pres. Så holder man jo på reserverne.
Hvornår får du svar fra lægen?
Jeg har fået svar på lidt af tingnene. Mit kolersterolniveau er helt fint. Mit stofskifte er fint. Men jeg er i mangel på kvindelige hormoner, og det kan muligvis være dér problemet også strander lidt. Men jeg mangler lige svar på de sidste ting inden vi kan sige med sikkerhed hvad der sker lige nu, med min krop.
Først, det er fantastisk du har tabt dig. Og er vel over eksamen. :)
Derefter, nu du har tid til at tage det her alvorligt:
Lov mig du vil se den her, den handler om hvordan stress giver fedme og andre nasty ting:
http://www.youtube.com/watch?v=eYG0ZuTv5rs
Og læse mere om hvad stress gør ved hjernen. Her er et eksempel:
http://www.folkeskolen.dk/65763/det-begyndte-med-stress–nu-er-det-varige-skader
Det der beskrives i denne artikel har en af mine venner oplevet. Han kunne en dag ikke genkende konen og blev sygemeldt. Den dag idag kan det der bliver sagt til ham gå i skudder mudder oppe i hovedet på ham og han får gjort netop det han ikke skulle gøre. Køber det ind til fællesspisning, som man havde sagt der var rigeligt af og glemmer det man bad ham inderligt om at tage med. Og det går nok aldrig væk for ham. :(
Når jeg gør sig meget ud af det Simone er det fordi der sidder et rigtig godt hoved på dig og jeg ville være ked af at se dig miste det hoveds fulde kapacitet. Og når jeg ser og læser, hvordan du reagerer på stress, bliver jeg rigtig bekymret. For du er ved at uddanne dig indenfor et område der betegnes ret stressfyldt som arbejdsplads. Du bliver nødt til at finde redskaber/gå på kursus i stresshåndtering ellers kan det der gå helt galt. Du giver dig jo altid max, men som sygeplejeske vil der altid være mere at lave. Tag det drøn alvorligt og så skal jeg nok holde mund med det, medmindre du gerne vil vide mere fra de folk jeg kender, som har værktøjerne eller viden om hvordan man klarer stress.
Nu må du have en rigtig dejlig ( og forhåbenlig stressfri) sommer.
Knus herfra. :)
Hej Trine,
Det er ikke fordi jeg ikke vil forholde mig til hvad du skriver – for det du siger er SÅ rigtigt! Men jeg har ikke OVERSKUDDET lige nu til at tage hånd om det. Nu vil jeg nyde mine stressfrie, og problemfrie dage, og tage din kommentar langt mere seriøst når jeg kommer hjem fra ferie. Jeg trænger til bare at tænke på ingenting, og ikke fordybe mig i selvudviklende problematikker. Men din kommentar er ikke gået ubemærket hen! Jeg vil tage den op igen når jeg kommer hjem fra ferie. TUSIND TAK!