Jeg er jo så heldig at have fået et mini-drivhus, hvor jeg spirer mine Føtex-planter i. Det fungerer bare rigtig godt, og mine små planter ser ud til at trives helt fantastisk – de spirer i hvert fald mere og mere for hver dag.
Ovenstående billede er fra i tirsdags – altså 2 dage efter jeg plantede dem. Selvfølgelig er havekarsen spiret. Jeg havde bestemt heller ikke forventet at jeg skulle vente særlig længe med at komme til at se dem (og de er også plantet et par dage før), men min rødbede er også begyndt at titte frem.
Ovenstående billede er fra her til morgen! Nøj hvor ser det allerede meget mere spændene ud! Min agurk, og forårsløg, er nu begyndt at titte frem! Også planten helt til højre (som jeg desværre ikke kan huske hvad er, da jeg mangler dens dims til at sætte ned i jorden!), skyder frem over overfladen.
Jeg er allerede begyndt at overveje hvor de skal plantes hen, og jeg tror da jeg har fundet en midlertidig løsning – men for nu bliver de i drivhuset og vokser sig endnu større og stærkere inden de skal plantes om.
Pingback: Have nyt efter lidt fravær fra bloggen | Microcut
Pingback: Min ‘have’ blomstrer | Microcut