Vi er ankommet i Pokhara

Efter 8 timers busstur i bjergene (var der nogen der sagde halsbrækkende smalle veje i bjergende?), som egentlig var ok behagelig – altså da de tændte for bussens aircondition cirka halvvejs – ankom vi til Pohkara. Da vi ankom var der lidt rod med, hvor vi skulle samles op, og vi måtte derfor ringe til vores kontaktperson et par gange, og til sidst lade en taxachauffør snakke med ham; lidt dyrt taget i betragtning, at det koster 15 kr i minuttet. Heldigvis fandt, personen der skulle samle os op, os, og så gik turen ellers til et rigtig hyggeligt guesthouse.

Om aftenen kom vores kontaktperson Krishna og sagde hej. Han tog os med ud og spise på en restaurant, tæt ved den famøse Pokhara Lake Side. Omgivelserne i Pokhara er uden tvivl noget smukkere end de var i Kathmandu, og jeg tror ligeledes at befolkningen er noget mere velstillede i denne by, helt generelt.

Vi overnattede den første nat i et guest house her i Pokhara. Det var nogle udemærket forhold, men hele den ene side af rummet (inklusiv den ene seng) var fyldt med myre. Heldigvis var den anden seng, en dobbelt seng. Vi sov ikke så godt den første nat i Pokhara. Måske fordi det var et nyt sted, eller måske fordi det var utrolig varmt? Det er ikke til at sige.

I går mødte vi så vores værtsfamilie for første gang. Familien består af en mor, en far, og to børn. Børnene snakker faktisk ganske godt engelsk. Forældrene prøver ihærdigt. De alle sammen er utrolig søde, og hjælpsomme, og de forsøger virkelig i høj grad at behage os.

Værelset vi har fået tildelt er også ganske fint – men det er, som jeg har nævnt mange gange efterhånden, meget varmt. Især om natten er det ganske ulideligt. Der er godt nok en ventilator i loftet, men den har kun 2 indstillinger; Deathcon 4, som lyder som en flyvemaskine der er ved at lande, men i det mindste giver lidt vind, og så den næsten ikke-eksisterende ventilation, hvor bladende bare drejer slapt omkring, op på ingen måde genererer noget frisk luft i rummet. Altså pest eller kolera.

Min nat i nat har ikke været så god. Mit myggenet blev ved med at falde ned, og jeg var ved at dø af skræk hver gang. Desuden måtte jeg lige dræbe en giga karkelak i vores værelse, da jeg var oppe i nat for at fixe myggenettet første gang. Desuden skal man virkelige vende sig til, at en seng hernede, svare til at være en træplade med en ‘madres’ på tykkelse med en sommerdyne hjemme i DK.

Vi havde også vores første dag på hospitalet i dag. Kaotisk. De vidste ikke helt hvad de skulle gøre med os, så det meste af tiden, blev vi bare placeret på en stol, ved sygeplejerskekontoret. Det var nok fint nok, da i dag på mange måder var overvældende. Det er jo en hel anden måde, som sygeplejen fungerer på, og det er bestemt nogle helt andre forhold patienterne har. Det er familierne selv, som står for, at deres indlagte familiemedlem får mad, og at de har lagner, tøj og hvad der ellers hører til. Vi så et barn tisse midt ude på gulvet, og det virkede ikke unormalt – og vi observerede desuden ingen toiletter til patienterne, kun et til personalet. Samtidig er det prisværdigt, at kunne høre lægerne og sygeplejerskerne umiddelbart har en utrolig høj faglig viden.

Jeg glæder mig til, at skulle tilbage på sygehuset i morgen. I dag var de lidt uforberedte på, at vi kom, og var ikke helt sikker på hvad vi måtte, og ikke måtte. Mon ikke det er kommet lidt bedre i orden i morgen?