BOM! Så blev der stille hva’? Det er lige før, at man skulle tro, at jeg gik under jorden, mens jeg var i USA, fordi jeg ikke ville hjem. Sandheden var dog lidt en anden. Jeg faldt utrolig meget bagud med at skrive blog (og Rene fik aldrig skrevet et indlæg færdig, som han ellers var godt i gang med), og til sidst opgav jeg jo nok lidt. Straks jeg kom hjem, havde jeg egentlig en forventning om, at nu kunne jeg få tid til …
For et par dage siden forlod vi vores værtsfamilie (med tikka (en rød plet i panden) som kan ses på overstående billede), i går forlod vi Pokhara, og i dag er vi klar til, at forlade Nepal helt! Vi har oplevet så meget hernede, og jeg tror vi begge er glade for, at vi tog beslutningen om, at rejse. Vi er dog uden tvivl, begge klar til, at komme hjem til vores kære, omend det bliver i under 24 timer i mit tilfælde (rejser jo videre …
I dag var sidste dag på den kirurgiske afdeling. Det har været en god oplevelse fordi personalet har været rigtig søde, og vi har fået lov til at opleve en del forskelligt. Vi har i hvert fald, fået set nogle meget alternative sårplejer, og stomiplejer. Vi har også set nogle meget lange venflonnåle, som man er meget taknemlige for, ikke skal stikkes i ens egne åre. I morgen tager vi afsted til Chitawan. Her skal vi på en tre dages jungle safari. Vi overnatter på hotel, …
Jeg tror nogle af vores blogindlæg er blevet misforstået. Måske man syntes at kunne udlede, at vi skulle mistrives, eller er utilfredse med vores ophold her i Nepal. Sådan ligger landet på ingen måde. Vi er glade for at være her, og ingen af os vakler i vores tro på, at det var det helt rigtige, at gøre, at komme her. Jeg tror da også, at vi i en eller anden grad gør en forskel hernede, og får påvirket nogle menneskeskæbner i en god retning. …
I dag havde vi første dag på den kirurgiske afdeling. Som vanligt, anede de ikke, at vi kom – men det havde vi bestemt heller ikke regnet med. Vi var lidt spændt på hvordan de vi ville tage imod os på afdelingen, da vi på de øvrige afdelinger, har været mødt, af personale der har været en smule skræmte (eller sådan har det i hvert fald føltes), over vores tilstedeværelse. Første håndsindtrykket af afdelingen? Kaos! Vi blev mødt med smil, da vi ankom til afdelingen. …
Endnu et par dage på neonatal afdelingen, er nået til ende. Vi har haft rigtig mange op og nedture siden vi er kommet til Nepal, og har haft vores møde med deres sundhedsvæsen. Generelt er vi faktisk blevet mødt med utrolig meget “modstand”, trods vi har forsøgt at være ydmyge og åbne for ny læring. Det har været som om, at sygeplejerskerne har følt sig lidt truet over vores tilstedeværelse. Patienterne og deres pårørende har modsat været meget glade for vores tilstedeværelse, og har flere …
Vores indlæg her på bloggen har hidtil manglet billeder, grundet dårlig internetforbindelse. Vi tog dog til Lakeside for, at få noget andet mad end det vi får ved vores søde værtsfamilie (aka. ris og karry, morgen, middag og aften), og for at komme os ovenpå i går, få snakket tingene igennem, og klaret hovederne – hvilket betød, at vi også kunne komme på noget wifi, der er lidt bedre end det, vi ellers er vant til hernede. Vi uploadede derfor lidt billeder, til et par …
I dag havde vi første dag på neonatal afdelingen. Der var lidt forvirring omkring, hvem vi var, og hvad vi lavede her (no shit Sherlock?!), lige da vi kom. Vi er dog ved at vende os til, forvirringen omkring, hvad søren vi laver på et offentlig sygehus i Pokhara. Trods vi fortsat møder meget stilhed, og meget lidt information, når vi kommer til afdelingerne, fik vi da i det mindste vist et omklædningsrum, og fik endda fortalt hvornår der var pause i dag. Det var …
Så er endnu en dag gået her I Nepal. Endnu en dag som frivillig I Pokhara, på Western Regional Hospital. Som beskrevet i går, så var vores første dag, ikke ligefrem den bedste start på vores frivillige arbejde. Faktisk følte vi os ikke rigtig velkommen. Ikke fordi folk ikke var søde ved os – vi blev da pænt vist hen hvor vi kunne sidde, og belure det hele på afstand – men fordi der slet ikke var overskud til at inddrage os bare det mindste. …
