Så er endnu en dag gået her I Nepal. Endnu en dag som frivillig I Pokhara, på Western Regional Hospital. Som beskrevet i går, så var vores første dag, ikke ligefrem den bedste start på vores frivillige arbejde. Faktisk følte vi os ikke rigtig velkommen. Ikke fordi folk ikke var søde ved os – vi blev da pænt vist hen hvor vi kunne sidde, og belure det hele på afstand – men fordi der slet ikke var overskud til at inddrage os bare det mindste. Der var heller ikke mange der turde våge sig til, at snakke med os.
I går har været helt anderledes. Vi mødte kl. 08:00. Det var egentlig også vores officielle første dag, og de vidste jo, at vi kom igen, så fornemmelsen af, at de havde mere overskud til os, var der helt fra starten af. Der var ikke rigtig nogen der kom hen og forsøgte, at tage imod os, men de var heller ikke afvisende, når vi tog kontakt til dem i dag, som de havde været i nogen grad i går.
Vi koblede os på et par sygeplejersker, som var i gang med deres første år, som sygeplejerske studerende. De havde grundlæggende sygepleje, som fokus. Det vil sige, at de skulle måle vitale værdier, gå morgenrunde, og give morgenmedicin (jeps! Tingene er altså lidt anderledes hernede, dét der med, at give IV medicin, tages ikke så højtidligt, som i Danmark).
Det var rigtig hyggeligt, at få lov til at deltage i morgenrunden, hvor der blev målt vitale værdier, for vi kom de indlagte børn lidt nærmere. I Nepal står sygeplejerskerne stort set kun for instrumentel pleje. Alt hvad der hedder basal sygepleje, står familien selv for. Desuden er der heller ikke meget patientinddragelse hernede, så egentlig er der ikke meget kontakt mellem sundhedspersonale og patient. Det havde Line og jeg jo så tid til, at gøre lidt ud af. Så på bedste vis kommunikerede vi lidt med de indlagte børn, og deres forældre. Line fik sat en masse smil på børnenes læber, ved at puste sæbebobler. Vi bragte i det hele taget, lidt bedre stemning, til de syge børn, hvis jeg selv skal sige det.
Vi fik da også set nogle instrumentelle procedurer, og sat os ind i patienternes sygehistorie, været med på stuegang, og meget mere, så alt i alt har det været en ret indbringende dag.
Dagen bliver dog lang. Fra klokken 12:00 til 14:00, har sygeplejerskerne meget travlt. Primært med papirarbejde, som vi ikke kan deltage i, da vi slet ikke forstår nepalesisk i en grad, så vi kan forstå hvad der sker i situationen. Vi holder dog i, og får det bedste ud af situationen.
I dag medbringer vi nogen af vores donationer, i form af handsker, håndsprit, mundbind, og legetøj. Vi håber på at kunne skabe lidt glæde på afdelingen, personalet, og ikke mindst de små patienter.
Der er ingen billeder i dette indlæg, grundet dårlig internetforbindelse. Billeder vil formentlig blive tilføjet efter hjemkomst
Hvor er det bare dejligt at I skriver så ofte, så det er muligt at følge en lille smule med i jeres oplevelser. Tak. Og fortsat rigtig god tur til jer..
Tak :D Ja vi prøver at opdaterer så meget som muligt! ^_^ Men nettet er MEGET ustadigt!