I dag har vi fridag. Selv om vi på mange måder har nydt hele ugen med frivilligarbejdet på sygehuset, glæder vi os vidst, alligevel, lidt til, at have en fridag. Det bliver dejligt, at komme ud og se noget mere af Nepal, og opleve de kulturelle forskelle.
I morgen skal vi med familien til noget festival, og se noget de kalder ”kulturdans”. Så vidt jeg har forstået, er det faktisk en dansekonkurrence. Det bliver meget spændene, at se… Og varmt. Allerede fra morgenstunden er der næsten 30 grader.
Alle dagene vi har været hernede, har det været varmt, og hver nat har det regnet. De fleste nætter har det regnet ret voldsomt, og den ene nat stormede det endda så meget at dørene klaprede faretruende.
Alt er vel hernede, men én ting er sikkert – jeg kommer aldrig til at blive glad for karry igen. Morgen og aften, får vi ris, med karry ”sovs”. Der er små variationer i grøntsagerne, som vi får dertil, men ellers smager det hele ret ens. Misforstå mig ikke. Maden er som sådan ret god, og der er rigelig af den… Men en måned med det samme mad. Man skal i hvert fald lige vende sig til tanken.
Noget man til gengæld hurtigt vender sig til, er at stå op og tisse. Og vaske tøj under en vandhane udenfor. Og sidde mast sammen i en bus, med buldrende indisk/nepalesisk musik, fra højtalerne. Og wifi, som man kun kan tilgå fra terassen, da det i virkeligheden tilhører naboen… Og gå en tur op i bjergende, omgivet af natur, som næsten tager åndedrættet fra én. Her er på mange måder, så smukt i Pokhara!
Dejligt at høre fra jer igen.
I oplever noget ?
Skønt carryperioden er overstået – det ser mine gryder frem til ?
Ha det godt – elsker dig ❤️
Jeg har da ikke gidet karry længe? ? det ødelagde Nicki ligesom for mig, ligesom Rene har ødelagt vietnamesiske forårsruller for mig ??
Men ja! Vi oplever noget, må man sige.
Tak i lige måde ❤️ elsker også dig ?